Hvis professor og vismand Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd er vant til at begå sig blandt rygklappere, følte han sig med garanti på udebane onsdag eftermiddag.
Her havde foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister inviteret til debat om klimaafgift hjemme hos mælkeproducent Holger Hedelund Poulsen fra Ejer Møllegaard lidt udenfor Skanderborg.
Godt og vel en snes journalister benyttede lejligheden til at stille – som oftest meget kritiske – spørgsmål til den omstridte ekspert, som mere end nogen anden har talt varmt for en CO2-afgift på landbrugsproduktion. Om han var stædig og vedholdende eller bare faktaresistent under seancen i kostalden, er nok en smagssag. I hvert fald virkede det ikke, som om Lars Gårn Hansen lod sig påvirke synderligt af diverse input fra landbrugspressens udsendte.
”Det er simpelthen ikke rigtigt – klimapåvirkningen er den samme”, lød det således fra Lars Gårn Hansen, da han blev bedt om at forholde sig til forskellen på eksempelvis fossile brændstoffer og landbrugets biologiske processer.
Værten Holger Hedelund Poulsen – som er med i en Arla-gruppe, der arbejder på at nå reduktionsmålene uden afgiftsindblanding – havde ellers netop berettet om koen som ”den største recirkuleringsmaskine vi har”. Og de fremmødte journalister fulgte op med spørgsmål om idiotien i at afgiftsbelægge cirkulær CO2.
Heller ikke den massakre af landbrugserhvervet, som en afgift risikerer at føre med sig, bekymrer professoren:
”Vi har regnet os frem til, at en fjerdedel af alle job i landbruget vil forsvinde med den afgift, vi foreslår. Men de arbejdspladser vil blot flytte andre steder hen. Man skal huske, at for hvert job der reddes i landbruget, ryger der 1,3 job i resten af samfundet. Og dertil kommer, at hvis vi friholder landbruget for en afgift – og det kan I sikkert finde mange gode grunde til – så skal de reduktioner foretages af alle andre”, lød det onsdag eftermiddag fra Lars Gårn Hansen, som er tilknyttet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Til gengæld forstår vismanden udmærket kritikken af den nationale osteklokke-politik i Danmark – hvor det øjensynligt handler om udelukkende at nedbringe udledningerne i eget fædreland uden hensyntagen til, hvordan det måtte påvirke det globale klima.
”Men det er jo en politisk beslutning, som min slags er nødt til at forholde sig til. Jeg er ikke politiker, jeg er tekniker”, forklarede Lars Gårn Hansen.
Han lød dog meget politisk, da han lidt senere forsvarede CO2-afgiften med denne svada målrettet de forsamlede landbrugsjournalister:
”I tror ikke på markedet!”
At sådan noget som sojadrik belaster klimaet dobbelt så meget som mælk – set i forhold til varens næringsindhold – påvirker heller ikke professoren. Som dog måtte erkende, at lækageeffekten (udflytning af arbejdspladser fra Danmark til udlandet) umiddelbart er større i landbruget end i resten af samfundet.
”Til gengæld er en CO2-afgift på landbruget den billigste måde at nå reduktionerne på”.
Altså for samfundet, forstås. Ikke for landbruget.
Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen har flere gange kritiseret vismændenes holdning til en CO2-afgift på dansk landbrug. Du kan læse en af hans reaktioner i hjemmesideartiklen herunder.
Bæredygtigt Landbrug om vismænds forslag: Ødelæggende for dansk landbrug
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)