grise1000px

Svineproducenter går i rette med påstande fra NNF og Dyrenes Beskyttelse

12. jun 2023 / Af

Ærekrænkende.

Misvisende.

Og usande.

Sådan kalder Per Bardrum – direktør for Danske Svineproducenter – påstande fra Dyrenes Beskyttelse og fagforbundet NNF i et debatindlæg bragt hos Altinget.

”Det ville være forfriskende, hvis Dyrenes Beskyttelse og NNF ville stoppe det spin, de har gang i, op til dyrevelfærdsforhandlingerne. De fornærmer vores intelligens med deres fake news”, skriver Per Bardrum i et svar.

Han mener, at dyrevelfærdsdebatten skal mødes i et rum baseret på fakta. Derfor føler direktøren sig nødsaget til at gå i rette med påstandene om, at smågrise lider under transporterne, og Per Bardrum beskriver i sit indlæg indgående, hvordan hver eneste dyretransport er godkendt af myndighederne, og hvorledes hver eneste lastbil og hver eneste gris tjekkes af dyrlæger, inden dyrene går ombord på bilen. Smågrisene er – med Per Bardrums ord – ”i endog god stand ved ankomsten”, og ”der har på ingen måde været velfærdsproblemer”.

Hvis du abonnerer på Altinget, kan du læse Per Bardrums kommentarer via linket HER.

Direktøren for Danske Svineproducenter får i øvrigt opbakning til sit synspunkt fra en førende forsker på området. Det kan du forvisse dig om via Landbrugsavisens to artikler om emnet HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk