Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Martin Ågerup, CEPOS, konstaterede i Opinion (Berlingske) den 13. juli, ”Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn”, at planøkonomi à la Sovjetunionens politbureau er et dårligt redskab i klimapolitikken. Han konstaterede videre, at dansk CO2-udledning (en promille af den globale udledning) er uden direkte betydning. Begge dele har han fuldstændig ret i.
Men i sin berettigede begejstring over, at den klimaøkonomiske videnskab vil bruge markedskræfterne ved indførelse af en ensartet CO2-pris, overser Martin Ågerup desværre, at selve klimamålsætningen er dybt problematisk.
Klimaloven er fejlkonstrueret
CEPOS bør erkende, at klimaloven er fejlkonstrueret og åbner for ”kreativ bogføring” i klimaregnskabet. Loven giver nemlig point for at begrænse dansk produktion, hvorimod den ikke giver point for at begrænse klimabelastende produktion (dansk eller udenlandsk). Det giver ingen mening, at en klimalov favoriserer importerede produkter.
At IPCC’s flere årtier gamle retningslinjer (territorialmodel) bruges internationalt, kan ikke være et argument for stiltiende at anvende uhensigtsmæssige regler i forhold til de ønskede resultater for klimaet. Fejl bør påpeges, før de kan korrigeres.
Mon Kina, Indien og Rusland følger i vores spor?
Problemet med klimaloven er altså, at den ikke fremmer klimavenlige udgaver af nødvendig produktion frem for klimabelastende udgaver.
Faktum er: Klimaoptimering kan kun foretages ved at sætte en given produktion i forhold til den hermed forbundne emission af CO2. Og det gælder ikke mindst fødevareproduktionen.
Danmarks udledning af klimagasser er som bekendt uden reel betydning i praksis. Den politiske argumentation går på, at virkningen af den danske klimaindsats er en forventet inspiration for resten af verden til at gøre noget lignende. Men den argumentation er jo urealistisk for ikke at sige naiv i en verden, hvor Kina opfører nye kulkraftværker på stribe foruden de mere end 1000, de har i forvejen! Tror nogen på, at Kina, Indien, Rusland og andre store aktører følger i de danske fodspor?
Det er med klimaindsats som med nedrustning: Gensidige forpligtelser er vejen frem.
Vi skyder os selv i foden
Danmark kan ødelægge sit erhvervsliv – ikke mindst fødevareerhvervene – med en ensidig CO2-afgift på dansk produktion. Uden målelig effekt på klimaet og uden at nogen tager notits af, at Danmark skyder sig selv i foden.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til Berlingske samt direkte til CEPOS-direktøren).