Når det gælder opgørelse af årsager til udledning af klimagasser, ryster man på hovedet af Danmark ude i verden. Det er en af de konstateringer, jeg har med mig hjem, fra en nylig rejse til Canada, hvor jeg deltog i årets kongres i International Federation of Agricultural Journalists, IFAJ, der har journalistforeninger i 61 lande som medlemmer. 238 kolleger fra alle kontinenter på nær Antarktis var med.
Planter optager CO2, en dansk hvedemark ikke under 16 tons pr. hektar. Hvorfor indgår det ikke i jeres regnestykker? spørges der. Man kan da ikke nøjes med at indregne udledningen af CO2, når gryn, mel, brød og kød spises. Det giver ubalance mellem aktiver og passiver. Det er fusk.
En ko udleder metan, en klimagas som er stærkere end CO2. Men over en årrække ændres metan til CO2, som planterne – f.eks. hvedemarken – optager. Hvor afgrødernes cyklus er étårig, er koens CO2-omsætning måske 15- eller 20-årig, hvilket er ingenting set i lyset af afbrænding af kul, olie og naturgas skabt for millioner af år siden. Også koen er klimaneutral.
På årets kongres optog vi Indien som medlem. Her er der 125 millioner køer, som årligt i gennemsnit yder 1.500 kg. mælk. I Danmark har vi en halv million køer, hvis gennemsnitsydelse er 11.000 kg. mælk. Pr. kg. er dansk mælk langt mindre CO2-udledende end mælk praktisk talt alle andre steder i verden.
Alligevel er Arla sammen med mælkeproducenterne i færd med at gennemføre en reduktion af udledningen af de enkelte gårdes CO2. Overalt er der aktiviteter, som udleder klimagasser, fordi vi stadig bruger fossile brændsler til transport og energi for at producere i stald og på mejerier.
Mange af mine udenlandske kolleger kender situationen i Danmark, fordi IFAJ-kongressen i 2022 blev holdt her med besøg på både landbrug og fødevarevirksomheder på programmet. Når de hører om Klimarådets anbefalinger af at fremme udviklingen ved at lægge afgifter på landbruget – ud fra, at kun udledningsdelen af CO2 i mark og på stald er med i beslutningsgrundlaget, ikke CO2-bindingen i planterne – skaber det forundring.
Danmark står for én promille af klodens CO2-udledning og er i front med teknologiske løsninger, f.eks. til oplagring af CO2 under havet. Vi kan fra solfangeranlæg samt vindmølleparker til vands og til lands lave grøn el og omdanne det til flydende brint til både eget forbrug og eksport. Vi er på vej med pyrolyseanlæg, som i forlængelse af bl.a. biogasproduktion udover at binde CO2 i kulpiller, som forbedrer jordstrukturen, også kan lave grøn fly”benzin”. Flyv og spis ko – uden CO2!
Men det går for langsomt siger miljøøkonomisk vismand Lars Gaard Hansen og kræver sammen med Klimarådet afgift på landbruget. Det går ikke for langsomt. Problemet er det forkerte udgangspunkt, nemlig at landbrugets binding af CO2 ikke indgår i regnestykkerne.
Afgift på biologiske processer i en cirkulær klimaneutral økonomi vil føre til afvikling af en del af fødevareproduktionen i Danmark. Journalistkolleger ud over kloden fatter det ikke. De har oplevet, at Danmark er på forkant. Ved at nedlægge produktion her, skal der i en verden, hvis befolkning årligt øges med 75 millioner mennesker, produceres endnu mere mad andre steder, hvor man slet ikke har Danmarks stade. En dansk afgiftspolitik vil globalt føre til mere CO2-udledning. Det er jo grotesk. Forhåbentlig vågner Christiansborg op i tide.
Før politikerne tog sig sammen til at formulere en klimapolitik, havde landbrugets organisationer og store andelsselskaber selv sat sig mål for en CO2-reduktion med henblik på neutralitet i 2050. Hvad med at holde landbruget op på det i stedet for at ødelægge erhvervet og dermed et laboratorium, som hele verden kan lære af, og vore klimateknologiske virksomheder har brug for til videreudvikling af ny metoder og dermed eksport til gavn for beskæftigelse og dansk økonomi?
Ovenstående indlæg har været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Skribenten har givet tilladelse til, at teksterne gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.