Af Carl Andersen, 1. suppleant til Folketinget (LA), Bryggerivej 1, 4622 Havdrup
Det kom som en stor overraskelse, at Venstre, landbrugets mest engagerede parti, åbnede det nye folketingsår med at drage store konklusioner omkring en fremtidig CO2-beskatning på landbrugets biologiske produktion. Partiet slår fast, at CO2-afgiften herpå bliver en realitet.
Jakob Ellemann-Jensen må have meget stor indsigt, som ingen andre har. Der er nemlig blevet nedsat en ekspertgruppe, som endnu ikke har afrapporteret i forhold til, hvilke konsekvenser en udvidet CO2-beskatning vil have for landbruget, samt hvordan den vil kunne indføres. Den afventer vi fortsat – men på trods af dette drages der konklusioner. Det er useriøst.
Landbruget betaler skam afgift
Det er også nødvendigt at korrigere en generel fejlslutning i debatten.
Man kan let få det indtryk, at landbruget er afkoblet fra den grønne omstilling og ikke er underlagt CO2-reduktionskrav eller beskatning. Det er bare ikke korrekt. Landbruget er fuldt ud med i den grønne skattereform, som pålægger en høj og mere ensartet CO2-afgift. Derfor skal landbruget fremover betale afgifter for brændstof til deres maskiner, opvarmning og meget mere. Endda er landbrugserhvervet et af dem, som rammes hårdest pr. beskæftiget. Hårdere end industrien og byggebranchen. Ydermere er der lavet en selvstændig aftale om grøn omstilling af landbruget, hvor landbruget – som eneste sektor i Danmark – har et sektorspecifikt reduktionsmål og en række konkrete reduktionsindsatser, som kommer udover CO2-beskatningen.
Det, som debatten går på, er derfor, om landbruget også skal beskattes for deres biologiske udledninger, herunder f.eks. prutter fra køerne. Det er en avanceret affære, hvorfor man som led i samme grønne skattereform besluttede at nedsætte et ekspertudvalg, som skulle se på modeller for landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Rapporten skulle komme med en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskuds-løsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostningseffektiv regulering af landbruget, som adresserer CO2e-udledninger og øvrige eksternaliteter, herunder f.eks. miljø og sundhed.
Hvorfor negligerer man ekspertudvalgets arbejde?
Derfor er det også mig en stor gåde, at både Venstre og Socialdemokratiet siden aftalens indgåelse er sprunget ovenstående dybdegående ekspertarbejde over og har draget vidtgående konklusioner på forhånd.
Sådan arbejder vi ikke i Liberal Alliance. Før og under folketingsvalgkampen markerede vores landbrugsordfører, Henrik Dahl, sig tydeligt i debatten om landbrugserhvervets udfordringer. Her lagde Henrik Dahl ikke skjul på, at man ikke seriøst kunne tage stilling til en CO2-afgift på den biologiske udledning på det nuværende grundlag. Det er jo derfor, man nedsatte et ekspertudvalg med nogle kloge hoveder.
Klima er en global udfordring. Derfor nytter det ikke noget blot at flytte udledningen fra Danmark til udlandet. For os er det derfor afgørende, at en udvidet CO2-beskatning på dansk landbrug sikrer grøn omstilling under hensyntagen til, at det ikke nytter noget med en afgift, hvis den blot skubber arbejdspladser og udledninger til lande med et mindre klimaeffektivt landbrug. Her er det bare et faktum, at landbruget har potentialet for en ekstrem høj grad af såkaldt CO2-lækage. Det er alt andet lige begrænset, hvad man kan indstille på en ko i forhold til, hvad man kan indstille på en traktor. Det Økonomiske Råd (DØRS) konkluderede allerede i 2019, at der kunne være op mod 75 pct. lækageeffekt. Hermed vil et tons reduktion i Danmark blot føre til 750 kg. merudledning i udlandet.
Arbejdspladser skal ikke sendes ud af landet
Derfor betinger vi os, at afgiften indrettes på en måde, så den omstiller landbruget, som landbruget også selv ønsker, og ikke blot sender arbejdspladser ud af landet og lukker den danske fødevareproduktion.
Det vil ikke gøre noget godt for klimaet og vil alene skade dansk landbrug. Derudover skal indtægterne fra sådanne afgifter altid som minimum tilbageføres f.eks. i form af andre skatte- og afgiftslettelser. Behovet for fødevarer på verdensplan er stigende, og dansk landbrug er dygtigt til at imødekomme behovet.
Så længe dansk landbrug er blandt verdens mest klimaeffektive, er det et selvstændigt mål for Liberal Alliance, at en ny afgiftsstruktur ikke må betyde lækage og en høj grad af tab af arbejdspladser og produktion. Det optimale er, at sådanne klimaafgifter reguleres på tværs af landegrænser – for eksempel i EU – for at reducere lækage og fremme ens rammevilkår. Det er helt oplagt – og så kan man jo overveje at sende Henrik Dahl til Bruxelles til næste sommer.
(Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sendt indlægget til Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef med henblik på offentliggørelse på foreningens hjemmeside).