Af Jørgen Friis, Sarumgårdsvej 4C, 5290 Marslev
Det bliver spændende at se, hvordan CO2-afgiften kommer til at se ud.
Formanden for det udvalg, som er sat til at finde ud af, hvordan en sådan afgift kan skrues sammen, professor Michael Svarer, udtalte forleden i et interview flere gange, hvor vanskelig den opgave er. Ikke nogen mærkelig konklusion, for den er faktisk umulig.
Medmindre selvfølgelig at det lykkes miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen at få overbevist Svarer-udvalget om, at det CO2, som landbrugets husdyrhold lukker ud, ikke kommer fra det foder, de æder, og at det kulstof, der er i foderet, ikke kommer fra det CO2, der optages gennem fotosyntesen. Det bliver sandelig en interessant forklaring at få fra en mand, som ifølge eget udsagn er fuldt bevidst om, at han er ved at lukke store dele af dansk landbrug.
Det mindste, man må kunne forlange af en mand, som argumenterer for en CO2-afgift på 1100 kr. mod de 750 kr., som ellers er foreslået, er, at han forklarer, hvor det CO2, han vil beskatte, kommer fra.
I øvrigt: Det er da pudsigt, at de 100.000 hektar lavbundsjord, der ellers skulle udtages i klimaets hellige navn, nu pludselig også er blevet medvirkende til årtiers største iltsvind.
Her undlader man behændigt at nævne, at de 100.000 hektar såmænd allerede er udtaget, nemlig i form af braklægning. Det blev de sidste år i ét hug og uden én krone i erstatning. Så nu har de ligget i et år, groet til i ukrudt og uden at være tilført kvælstof, og hvad har det så hjulpet?
Mon nogen finder det påfaldende, at årtiers største iltsvind kommer samtidig med årtiers største nedbørsmængde – der må have medført enorme overløb og gennemskylning af kloaknettet?
(Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug, og indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef med henblik på offentliggørelse på foreningens hjemmeside).