Når man som ekspert udtaler sig på et område, er det vigtigt, at man har alle nuancer med og sikrer, at tingene er ordentligt undersøgt.
Professor Mette Termansen fra KU og afdelingschef Jens Elbæk fra Seges antyder i et interview til DR, at Morten Messerschmidt ikke har forstået tingenes sammenhæng omkring køernes metanudledninger. Jeg synes dog, at det virker som om, Messerschmidt i denne sammenhæng har forstået mere end de to eksperter.
IPCC’s regneregler på opgørelser af klimagasudledninger har aldrig været tænkt til at være en metode til at udregne baggrunden for en afgiftsbelægning. FN (IPCC) er på vej med nye klima-protokoller, som adskiller klimapåvirkningen af metan afhængig af dets oprindelse. Netop fordi metanudskillelse fra dyrehold er cirkulært i modsætning til metanudslip fra fossile eller jordbundne kilder, fordi sidstnævnte tilfører atmosfæren kulstof, der har været bundet i undergrunden gennem umindelige tider.
Den metan kvæg (drøvtyggere) udskiller fra deres bøvser, består jo netop af kulstof, som er optaget fra luften i den plantemasse, de spiser. Metan omsættes i atmosfæren til CO2 med en 12-årige halveringstid. Dermed går det kulstof tilbage til luften, hvor det kom fra. Derfor er mængden af klimagassen metan fra dyrehold i atmosfæren fuldstændig uændret, så længe man ikke ændrer antallet af dyr. Helt i modsætning til metan fra fossile – og jordbundne kilder.
Specielt vådlægning af lavbundsjord kan øge metanudledningen fra jordbundne kilder voldsomt.
Det er vigtigt og hel overset at se på landbrugets binding af CO2 på marken i de kulbrinter, som direkte fortrænger brugen af fossil energi. Biogas, halm til fjernvarme og så videre er CO2 støvsuget ud af luften på marken.
Hvis ikke man havde disse energikilder, ville man være nødsaget til at bruge fossile kilder, da det jo på ingen måde i øjeblikket kan erstattes med grønne energikilder.
Den del af markerne optag, skal selvfølgelig godskrives landbruget. Hvem skulle ellers tilskrives denne grønne gevinst?
At kalde Morten Messerschmidts udtalelser for ”fjolleri”, som en af eksperterne gør, siger desværre mere om manglende udsyn, end det gør om fremsynede politikere.
Vi kan i landbruget løse klimaudfordringen – og vi når klimamålet i 2030, hvilket vi også dokumenterer i vores Klimavision 2030 fra Bæredygtigt Landbrug.
Vi bliver nødt til at forholde os til virkeligheden – og ikke til forældede IPCC-regneregler, som er under forandring.
