En nyfaldet dom gavner BNBO-retssagerne, som advokat Hans Sønderby kører for Bæredygtigt Landbrug. Han har for FødevareDanmark vundet sagen om, at der var tale om ulovlig statsstøtte, da den danske stat valgte at give spildevandsrabat til store slagterier.
I sagerne om boringsnære beskyttelsesområder er der ifølge advokaten også tale om ulovlig statsstøtte. Staten har siden 2019 argumenteret for, at landmænd skal indgå frivillige aftaler om sprøjtestop ved BNBO, men den har ikke sikret, at kompensationen til landmænd er lovlig.
– Staten er bevidst om, at en kompensationsordning uanset udformning kræver godkendelse fra EU. For eksempel har man netop søgt Kommissionen om at få godkendt ny støtteordning for lavbundsjorde, efter at den første er blevet underkendt i forhold til statsstøttereglerne af Kammeradvokaten. Alligevel har staten endnu ikke søgt godkendelse i forbindelse med BNBO. Hvis man havde ønsket noget godt for landmændene, havde det været naturligt at give den enkelte landmand en garanti, fordi staten ved, at en godkendelse til sådanne individuelle aftaler, hvor der i øvrigt ikke opnås en miljømæssig gevinst, er yderst tvivlsom, siger Hans Sønderby og forklarer, at selv hvis den danske stat spørger EU-Kommissionen om lov til BNBO, viser den nyvundne dom, at kommissionen kan tage fejl.
Indgå ikke aftaler
Flere landmænd har allerede indgået frivillige aftaler og modtaget kompensation i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder. De må nu leve med usikkerheden, om de kan blive bedt om at tilbagebetale kompensationen, de har modtaget – alt imens restriktionerne forbliver. Altså er det lodsejeren, der står med hele risikoen.
Derfor påpeger Bæredygtigt Landbrug endnu engang, at landmænd ikke skal indgå frivillige aftaler. I stedet for skal landmændene kræve dokumentation for, at deres dyrkning forurener grundvandet og garanti for, at støtten er lovlig. Ifølge Hans Sønderby kan kommunen ikke give de garantier.
I BNBO-sagen lægges der netop vægt på, at der mangler sammenhæng og systematik i lovgivningen vedrørende de boringsnære beskyttelsesområder. Det fører til, at regelværket er EU-stridigt. Samtidig med konflikter den fremlagte BNBO-lov med EU’s statsstøtteregler.
Det samlede areal med indsatsplaner og BNBO overstiger 600.000 hektarer. Det vil sige godt 25 procent af dansk produktionsjord. BNBO har i princippet ingen geografisk begrænsning, og landmændene risikerer derfor yderligere udvidelser.
