Det er efterhånden en offentlig hemmelighed: CO2-afgift på landbrugsproduktion er skadelig for alt og virker imod hensigten

Målsætningen blev budt helt op på 70% reduktion inden 2030. Et mål så virkelighedsfjernt, at selv Connie Hedegaard udtrykte skepsis omkring det. Men det kom hun hurtigt over, da så mange politikere råbte i kor om den ”ambitiøse” målsætning, som det stadig kniber med at gennemskue. Når et så stort politisk flertal først har lavet forlig, kan intet tilsyneladende korrigeres – uanset åbenlyse og dokumenterbare fejl.

Klimaloven er en decideret fejlkonstruktion, fordi den fastsætter CO2-begrænsninger fra det danske territorium. Det er naturligvis helt galt, når CO2-problemet er globalt. Det havde været mere intelligent at satse på en optimering af produktionen, så fødevarer med lave emissioner blev favoriseret frem for fødevarer med høje emissioner.

Landbruget contra køledisken

Det er så særligt uheldigt, at politikerne har ladet eksperter med større politisk end sagligt engagement dominere debatten om en produktionsafgift (landbruget) contra en forbrugsafgift (køledisken). Herved blev Svarer-udvalget vildledt til at foreslå en CO2-afgift på landbrugets produktion. Det er den absolut dårligste løsning for såvel CO2-udledningen (det egentlige formål!) som for beskæftigelsen, fødevareerhvervets økonomi og samfundsøkonomien. Altså ingen gavnlig effekt overhovedet.

En speciel produktionsafgift på det klimavenlige danske landbrug vil naturligvis fordyre den mest klimavenlige fødevareproduktion i forhold til alle andre. Det betyder, at mindst 15 mio. forbrugere af danske fødevarer i ind- og udland må rette interessen mod mere CO2-belastende fødevarer. Anderledes kan det ikke være! Resultat: Forøget CO2-udledning.

Havde Svarer-udvalget derimod foreslået en forbrugsafgift på klimabelastende varer (i ”køledisken”), ville det bremse forbruget af de mest CO2-belastende varer, både danskproducerede og importerede. Dermed kunne det danske initiativ få langt større virkning for klimarigtige produktionstiltag i både ind- og udland. Anderledes kan det ikke være! Resultat: Mindre CO2-udledning.

Forklaring:

Eksperternes argumentation for en produktionsafgift på landbruget bygger på helt urealistiske lækagerater nede omkring 30-50. Så små lækagerater ville forudsætte enten overforsyning i dag eller fødevareknaphed i fremtiden. Begge situationer er urealistiske. Derfor må man mistænke lækageraterne for at være fabrikeret til formålet. Den slags hører under videnskabelig uredelighed! Forudsat stabil fødevareforsyning vil lækageraten over tid nærme sig asymptotisk til 100. Og så forsvinder hele basis for en produktionsafgift på landbruget. Anderledes kan det ikke være!

To spørgsmål til politikerne:

Har I overset, at Danmark allerede er et foregangsland mht. klimavenlig fødevareproduktion og er anerkendt herfor ude i verden? En position, der kan blive sat over styr, hvis en CO2-afgift de facto bremser den danske produktion og sender CO2-udledningen i vejret?

Synes I virkelig, det er i orden at forøge den virkelige CO2-udledning for at straffe landbruget af ”politisk nødvendighed” og for at pynte på det fiktive regnskab i henhold til Klimalovens territorialbetragtning?

Poul Vejby-Sørensen

Cand.agro.

Strib, Middelfart