Vejret var med os, da Bæredygtigt Landbrug torsdag aften inviterede til sommermøde i det sønderjyske hos bestyrelsesmedlem Hans Henrik Pørksen og Victor Conradsen, som har 1700 ha med planteavl og 1160 søer med grise til 30 kg på gården nær Skærbæk
Traditionen tro kom medlemmerne med på markvandring, hvor Hans Henrik Pørksen blandt andet fortalte om fordele og ulemper ved den leret marskjord nær Vesterhavet, hvor de to landmænd dyrker raps, hvede og kartofler.
– Vi har et utroligt lavt svampepres på grund af vores beliggenhed ved Vesterhavet. Der sparer vi så penge, men vi skal til gengæld skyde penge efter alt det ukrudtsgræs, vi får på markerne, fortalte Hans Henrik Pørksen, mens medlemmerne stod blandt raps- og hvedemarker.
Metan-fokus i maskinhuset
Tilbage i maskinhuset var det efter aftensmad i pølsevognen tid til rækken af faglige oplæg. På tilhørerrækkerne var både 50 medlemmer og tre kandidater til EP-valget; Ulla Tørnæs (V), Bente Juul Sørensen (Æ) og Ivar Nørlund (M).
Der var blandt andet fokus på udregningen af biogent metan, som Bæredygtigt Landbrug for tiden har sat ind for at kunne forklare til beslutningstagere og befolkningen. Det skal frem i lyset, fordi beslutningerne om en CO2-afgift skal træffes ud fra et korrekt fagligt grundlag – og det betyder, at der skal ses på beregningerne af for eksempel biogent metan.
Forklaringen kastede faglig konsulent Anne Smet Andersen sig ud i, da det blev hendes tur til at indtage scenen med EP-kandidaterne på førsterække.
– Fossilt metan henter man op efter det har ligget mange tusinde år under jordens overflade, og når man brænder det af, påvirker det temperaturstigningerne i atmosfæren. Der forholder det sig anderledes med biogent metan, som indgår i kredsløbet – og det bliver nedbrudt i løbet af 12 år. Det biogene metan øger altså ikke niveauet af CO2 til atmosfæren, forklarede Anne Smet Andersen, inden hun fremførte beviserne for, hvorfor det forholder sig sådan.
Her hun tog fat på det helt essentielle og faktuelt korrekte i forhold til, hvordan temperaturpåvirkningen fra fossilt versus biogent metan bør udregnes med forskellige formler.
Som Bæredygtigt Landbrug har påpeget flere gange, bør biogent metans temperaturpåvirkning beregnes ud fra den nyere, mere korrekte formel GWP*, som tager højde for, at biogent metan er cirkulært. De beregningerne har Bæredygtigt Landbrug lavet og sammenholdt med tallene, hvis man laver udregningerne fra GWP100.
Grafen på storskærmen talte for sig selv: Biogent metan øger niveauet af CO2 til atmosfæren.
– Og hvad betyder det så? Som I kan se, regner man i Klimastatus og -fremskrivningen 2024 med 7,5 millioner tons CO2e fra metan fra husdyrene. Her bruger de GWP100-modellen. Regner man med GWP*, viser det, at der faktisk er minus 0,5 millioner tons CO2e metan fra husdyr, fortalte Anne Smet Andersen.
Undervejs var der et par skarpe spørgsmål og kommentarer til emnet, og der blev også pointeret, at det var vigtigt, at politikerne lyttede efter, nu hvor man præsenterede en mere korrekt og anerkendt model til at udregne biogent metan.
Spørgsmål til politikerne
Efter de faglige indlæg kunne politikerne rejse sig fra førsterække og indtage scenen til debat med medlemmerne. Her gik en stor del af debatten naturligvis på forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget,
– Vi ønsker ikke CO2-afgift på biologiske processer. Vi har hørt oplæg her til aften, som underbygger hvorfor, sagde Bent Juul Sørensen fra Danmarksdemokraterne.
Han høstede klapsalver. De andre to politikere er for en afgift, men underbyggede det med, at det efterfølgende skal tages med på EU-plan.
Et enkelt medlem havde tidligere på aftenen sat spørgsmålstegn ved, om afgiften overhovedet er lovlig at indføre, når den er konkurrenceforvridende. Det spørgsmål tog næstformand Niels Hauge Mikkelsen videre til politikere og forhørte sig, hvordan de vil forholde sig til, hvis det viser sig, at afgiften er ulovlig i forhold til EU-retten. Her var der bred enighed om, at den så måtte droppes.
Ulla Tørnæs måtte også svare på, om hun kunne se sig selv i spejlet, når Venstre er med til at forhandle en CO2-afgift. Det kan hun, lød svaret.
– Jeg er stolt over, at mit parti tager ansvar og er med til at udforme en CO2-afgift, som ikke rykker tæppet væk under dansk landbrug, sagde Ulla Tørnæs, som i løbet af debatten pointerede noget, som en lang række landmænd kan nikke genkendende til:
– Jeg har aldrig før oplevet en så aggressiv tone over for dansk landbrug, som jeg oplever i denne valgperiode, lød det.
Det oplever Bæredygtigt Landbrug og landmændene blandt andet i kvælstofdebatten, som faglig direktør Jørgen Evald Jensen dykker ned i på sommermøderne. Det kan høre oplægget til sommermøde mandag den 3. juni og torsdag den 6. juni.