Nu står Danmark for alvor helt alene med en mulig CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har New Zealand været i gang med at forhandle en klimaskat på plads, men et massivt pres fra landmændene har blandt andet gjort, at regeringen i sidste uge droppede planerne fuldstændig.
Det sker, mens trepartsforhandlingerne i Danmark er gået ind i den afgørende fase, hvor Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Metal, fødevareforbundet NNF, Kommunernes Landsforening og regeringen skal blive enige om, hvordan de blandt andet ser en CO2-afgift på dansk landbrug.
– Man skal virkelig tænke sig om i Danmark. Der er gode grunde til, at New Zealand dropper en klimaskat, og andre lande slet ikke er begyndt på den slags. Hvor stiller det danske landmænd, når vi er de eneste, som får en CO2-afgift på landbruget? spørger Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug.
– Som landmand føler jeg mig utryg, fordi vi bliver en del af et usikkert eksperiment. Når jeg på min bedrift skal investere i ny teknologi, kigger jeg på tidligere erfaringer og forsøg. Men det kan man ikke, når det gælder en CO2-afgift på landbruget. Det er et farligt eksperiment, og jeg mener, at når et land vælger at nedlægge det fuldstændig, burde vi i det mindste udskyde det, indtil vi har mere viden og data på området, fortsætter han.
Inden udgangen af juni skal forhandlingerne i den grønne trepart afsluttes, og derefter ved vi, hvordan parternes anbefaling til blandt andet en CO2-afgift på landbruget ser ud.
– Når der kommer en afgift, forventer jeg, at landbruget samtidig får reelle virkemidler, som sikrer, at vi kan bevare fødevareproduktionen i den størrelsesorden, vi producerer nu, men vi samtidig kan sikre en CO2-reduktion. For danske landmænd vil være med til at løse klimaudfordringerne, men vi står stærkt og stolt på, at vi vil sikre fødevareforsyningssikkerhed. Det har vi en pligt til, siger Peter Kiær.