Efter Folkemødet: Hvis ikke vi deltager, er der ingen, der taler vores sag

Det var nogle travle og debatrige dage, da bestyrelsen i sidste uge deltog på Folkemødet på Bornholm. Tre dage hvor bestyrelsesmedlemmerne fik delt faglige argumenter med dem, som ville lytte, og hvor de samtidig blev klogere på, hvordan de bedre kan nå ud med budskaber.

– Det er en form for virkelighedsopdagelse, man får på Folkemødet. Vi får indsigt i, hvordan meningsdannere, forskere og befolkningen ser landbruget. Derigennem bliver det også en uddannelse i, hvordan vi skal blive endnu skarpere til at nå ud med vores budskaber for at ramme dem, som har en forkert opfattelse af dansk landbrug, siger Peter Rosendal og understreger, at bestyrelsen dermed har fået noget at arbejde videre med.

Peter Rosendal havde på forhånd lagt et program for alle de debatter og indlæg, han gerne ville nå at overvære til Folkemødet. Langt de fleste af dem omhandlede selvsagt landbruget.

– I mange af debatterne, hvor landbruget er en del af den, er der ikke debatdeltagere fra erhvervet. Det er chokerende, at det kan være sådan. Derfor er det endnu vigtigere, at vi deltager på Folkemødet. Hvis ikke vi deltager, er der ingen, der taler vores sag, så vi er nødt til at gå ind i debatterne, selvom det kan være svært, siger Peter Rosendal.

Han har sammen med resten af bestyrelsen gjort sit for at markere Bæredygtigt Landbrugs holdninger og faglige argumentation. Samtidig er han blevet endnu mere bevidst om, at mange meningsdannere ikke har ordentligt kendskab til det, som de udtrykker holdning til. Derfor kan der være lang vej til en faglig diskussion.

– Men vi forsøger at finde dem, som vil gå den faglige vej og have en faglig dialog, fordi det er den vej, vi tror på, siger Peter Rosendal, som har fået plejet og styrket netværk på mødet.

Netværk og politiske møder
Formand Peter Kiær er helt enig i, at det er hamrende nødvendigt med deltagelsen på Folkemødet, hvor foreningen kan være med til at nuancere samtalen om dansk landbrug.

– Folkemødet viser, hvor nødvendigt det er, at vi landmænd stiller op, retter ryggen og fortæller, hvad vi kan og gør. For mange af de udtalelser, der kommer om dansk landbrug, beror på misforståelser eller uvidenhed. Her har vi et ansvar for at gøre befolkningen klogere på vores erhverv, siger Peter Kiær.

Han kom blandt andet med sine holdninger, da han fra Folkemødet deltog i TV2 News-programmet ’Business Class’ med spørgsmålet ”Hvem skal flytte sig for klimaet?” Her understregede Peter Kiær blandt andet, hvordan uvisheden om blandt andet en CO2-afgift har sat en stopper for at føre grønnere visioner ud i livet. Desuden italesatte formanden, at han er med på, at der skal gøres en indsats på at mindske de fossile brændsler, mens det giver absolut ingen mening at indføre en afgift på køers bøvser og prutter.

Både i programmet og generelt på Folkemødet gjorde Peter Kiær opmærksom på, at vi skal passe på, at der ikke kommer en endnu dybere grøft mellem land og by. Den grøft vil han være med til at mindske ved at skabe forståelse for og indsigt i landbruget.

– På Folkemødet lærer vi, hvordan andre ser på landbruget. Vi får indblik i de fordomme, som er om landbrugsproduktion, og hvem de ser som iltsvindskurken. Dermed giver det mig et indblik i, hvor og hvordan vi skal sætte ind for at skabe forståelse og undgå misforståelser, siger Peter Kiær, som tager observationerne med sig videre i arbejdet som formand.

Desuden har han brugt dagene på at fortælle de gode historier om og fra landbruget samt brugt meget tid på at netværke.

– Jeg har fået en del aftaler med politikere, som jeg skal have møder med efterfølgende. Det vil jeg se frem til, siger Peter Kiær, som slår fast, at Bæredygtigt Landbrug skal af sted til Folkemødet igen næste år.