Solen var med os, da Mariesminde Landbrug i går dannede ramme om Bæredygtigt Landbrugs sommermøde, hvor medejer Kristian Boel Kjær fortalte om bedriften med 90.000 slagtegrise om året og 1400 – til næste år 1800 – hektar med blandt andet spinat, frøgræs, raps og korn til grisene.
Mødet blev holdt i den forholdsvis nye og meget imponerende maskinpark, hvor teknologien fylder meget. Her gik halvdelen af de fremmødte på opdagelse, mens Kristian Boel Kjær tog de resterende med i spinatmarken, inden medlemmerne satte sig til rette for at få indspark fra det faglige og juridiske team samt formand Peter Kiær.
– Vi har endnu mere fokus på at være visionære og konstruktive. Vi har bragt og kommer til at bringe flere konstruktive planer ind til mediehuse, tænketanke, politikere og universiteter. Samtidig arbejder vi i øjeblikket med at gøre endnu mere for at få befolkningen til at forstå, hvor vigtigt landbruget er, og hvorfor vi skal være her, sagde Peter Kiær om det arbejde, som fylder hos Bæredygtigt Landbrug, her kort inden den grønne trepart er færdig med forhandlingerne om CO2-afgiften.
Desuden fremhævede formanden de nuværende fokuspunkter for foreningen, som vil udarbejde en vand- og miljøplan samt en for natur og biodiversitet – ligesom den har lavet klimavisionen. Desuden forsikrede han medlemmerne om, at Bæredygtigt Landbrug fortsat kæmper for ejendomsretten.
Politikerne sætter sig ikke ind i tingene
Ejendomsretten er omdrejningspunktet for BNBO-sagerne, som var et vigtigt punkt på årets sommermøder. Det var foreningens grundvandsspecialist Bente Andersen, som stod for oplægget – og hun begyndte helt berettiget med ros til medlemmerne.
– Vi har kørt sagen siden 2019. Jeg er stolt af og glad for, at I landmænd har bakket op og fortsat bakker op. Det er utroligt vigtigt med jeres opbakning. Uden jer har vores ord ingen vægt, sagde hun.
Det nyeste inden for sagen er, at BNBO-loven blev vedtaget den 21. maj og træder dermed i kraft 1. juli. Frustrationerne over den netop vedtagne lov delte hun med de fremmødte, hvoriblandt der sad mange, som loven kan få store konsekvenser for.
– Jeg gik to dage i en osteklokke, fordi jeg simpelthen ikke kan forstå, at vi har et Folketing, hvor ikke et eneste medlem stiller spørgsmål til statsstøtte, nu hvor loven er i strid med statsstøttereglerne. De har ikke sat sig ind i tingene, sagde Bente Andersen.
– Det er kun EU-Kommissionen, der kan godkende det. De skulle lige have ulejliget sig med at spørge, men det har de ikke gjort. Er det, fordi de bevidst vil gøre jer til sorteper? Jeg kan ikke tænke andet.
Grundvandsspecialisten viste til gengæld, at hun har sat sig grundigt ind i boringsnære beskyttelsesområder og problematikkerne ved det.
– Når jeg siger, at loven er ulovlig, er det, fordi der ikke er sammenhæng og systematik mellem det, man vil forbyde, og det man vil beskytte, forklarede hun og understregede med eksempler, at det er giftige stoffer fra punktkilder, som man finder i boringerne.
Hun har tidligere været inde på, at sagen handler om retten til at dyrke ens egen jord.
– Der er ingen øvre grænse for, hvor store boringsnære beskyttelsesområder kan være. Det er simpelthen en så vigtig sag – slipper de afsted med det her, kan de efterhånden tage jeres jord.
Derfor var den klare opfordring endnu engang, at landmændene ikke skal indgå frivillige aftaler med kommune eller vandværk.
– Det er jer, som lever med hele risikoen, hvis I indgår en frivillig aftale. I skal holde jer fra det, for det er ikke i orden, understregede Bente Andersen, som fortsætter kampen.
EP-medlem var forbi igen
Med et EP-valg om få dage var det endnu en gang aktuelt at få EP-medlem Asger Christensen på banen i Roslev. Her gik spørgsmålene blandt andet på CO2-afgiften.
– Igennem to år har jeg sagt, at det er tudetosset, at vi nationalt vil pålægge en afgift. Det skal gøres på EU-plan. Det hører hjemme der, fordi det er grænseoverskridende, og jeg tror, vi arbejder os derhenad, lød det blandt andet fra Asger Christensen, der genopstiller til Europa-Parlamentet.
Formand Peter Kiær understregede da også på sommermødet, at søndagens EP-valg er meget vigtigt valg, når det kommer til landbruget.