Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagsøgt i en sag om manglende stillingtagen til vedligeholdelsesbehovet for Ringsted Å
To medlemmer af Bæredygtigt Landbrug er gået skridtet videre i sagen om manglende vedligeholdelse af Ringsted Å og har nu sagsøgt Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det sker, efter Bæredygtigt Landbrug på vegne af de to bredejere sidste år anmodede Ringsted Kommune om at oprense Ringsted Å. Kommunen afslog og begrundede blandt andet afgørelsen med, at kommunen løbende skal tage hensyn til både afvanding og natur. Det er dog uklart, hvilken natur der er tale om, og hvordan den påvirkes.
Bæredygtigt Landbrug påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der ophævede Ringsted Kommunes afgørelse med begrundelsen om, at der først skal etableres et lovligt regulativ for Ringsted Å.
– Der har ikke været et lovligt og gyldigt regulativ for Ringsted Å siden 1996. Det gjorde vi også nævnet opmærksom på, da vi klagede. Hvis det er lovligt at undlade at tage stilling til vedligeholdelsesbehovet, fordi kommunen i årtier har opretholdt et ulovligt regulativ, så er det nærliggende at konkludere, at forbrydelse betaler sig, siger Nikolaj Schulz, som er chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug.
– Enhver bredejer har uanset regulativets gyldighed ret til, at kommunen tager stilling til vedligeholdelsesbehovet, og det følger direkte af vandløbsloven, fortsætter han.
Bredejer Per Eriksen er ligeledes frustreret over, hvordan kommunen kan nægte at tage stilling til oprensningsbehovet med den forklaring, at der ikke er et lovligt regulativ. Han oplever på nært hold, hvordan den manglende oprensning påvirker åen og hans marker.
– Der er ikke renset op i 15-20 år i Ringsted Å, så det er jo ikke mærkeligt, at vandet står alt for højt. Jeg er ikke en, der går i retten for alt muligt, men denne sag er en tand for meget, og det er godt, at Bæredygtigt Landbrug støtter op om sagen, siger Per Eriksen.
Sagen er principiel, fordi mange vandløb ifølge chefjuristen har ulovlige regulativer. I flere tilfælde tager det årevis at få etableret et nyt regulativ, og i mange tilfælde lykkes det ikke uden klager og retssager.
– Det skal ikke lægges bredejeren til last, at kommunen først udsteder et ulovligt regulativ, dernæst ikke straks retter ulovlighederne, og i sidste ende at disse ulovligheder medfører, at en kommune ikke kan tage stilling til vedligeholdelsesbehovet, siger Nikolaj Schulz.
Sagen er anlagt ved retten i Roskilde, og det er Interlex Advokater, der fører sagen på vegne af blandt andre Per Eriksen.