bakkede-marker-sjaelland-marts-2014-hjemmeside

Hov – Alternativet vil hjælpe landmanden i kampen mod ulve!

04. maj 2023 / Af

”Jeg tænker, at man må kunne løse det her problem med at tilvejebringe de midler, der skal til, så vi kan få beskyttet landmandens dyr. Er det ikke på tide at få lavet en god forvaltningsplan og få taget det her alvorligt og sikre, at der er ulvesikrede hegn de steder, hvor det er nødvendigt? Er det ikke på tide at få ulven på Finansloven?”

Sådan lød det onsdag eftermiddag på et samråd i Folketinget med miljøminister Magnus Heunicke (S). Og nej, citatet tilhørte ikke en borgerlig folketingspolitiker, men derimod Alternativets Torsten Gejl.

Ifølge Landbrugsavisen mener både Alternativet og Dansk Folkeparti, at der bør ydes støtte til flere ulvesikrede hegn i Jylland. Og at det således skal være slut med at begrænse støtten til isolerede, ulvesikrede zoner.

”Det er forfærdelige ting, som landmanden er ude for. Det er også totalt skadelidte dyr, som han skal gå ud at samle op på marken. Det må simpelthen være så forfærdeligt for en landmand, der kender sine dyr”, lød det fra dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) på samrådet – og hun foreslog, at hele Danmark bliver ulvesikret.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER, ligesom Maskinbladet har beskrevet sagen i teksten HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om ulveproblematikken, fremgår bl.a. af hjemmesideartiklen herunder.

Hør BL-formand og BL-æresmedlem i P1-debat om ulve

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk