Hør BL-formand og BL-æresmedlem i P1-debat om ulve

Både Peter Kiær og Knud Jeppesen deltog i onsdagens radiodiskussion om bl.a. landmænds frygt for ulve

kiær-peter-5

Er der plads til flere ulve i Danmark?

Sådan lød hovedspørgsmålet, da Danmarks Radio onsdag eftermiddag inviterede til diskussion i mediemastodontens radiostudier.

Blandt deltagerne i ”P1 Debat” var såvel Bæredygtigt Landbrugs formand, Haslev-landmanden Peter Kiær, som Bæredygtigt Landbrugs aktive æresmedlem, Jelling-landmanden Knud Jeppesen – der begge forklarede især husdyrproducenters problem med den invasive art.

”Man skal vare sig meget med at sidde inde i byen og bestemme, hvor der skal være ulve, og hvor der ikke skal være ulve”, som Peter Kiær formulerede det.

”Vi bor meget tættere i dag end sidst, da ulven var i Danmark, så vi er nødt til at regulere bestanden”, lød en af pointerne fra Knud Jeppesen.

Deres argumenter blev imødegået af bl.a. Ole Pedersen, som er formand for foreningen Ulvetid, samt Alexander Holm, som er biolog. En lytter fra Vestjylland slog dog hovedet på sømmet med sin opbakning til landbruget via bemærkningen:

”Vi kan ikke forrente vores realkreditlån med dyr, der bliver spist af ulve!”

Du kan høre hele radioudsendelsen via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top