Af Anne Smet Andersen, cand.scient. i kemi og biologi og faglig specialist hos Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Når vi fylder vaskemaskinen, er det de færreste, som ved, at de samtidigt kan fylde maskinen med vaskemiddel, der nedbrydes i rensningsanlæggene til stoffet glyfosat. Et aktivt stof som ligeledes anvendes i det kendte og ofte udskældte planteværnsmiddel Roundup.
I forsøget på at reducere udledningen af glyfosat til vandmiljøet er der i de senere år kommet skrappere krav til brugen af stoffet. Desværre har reduceringen i forbruget af planteværnsmidlet ikke resulteret i målbar reduktion i vandløbene. Det har undret forskere. Ikke mindst fordi man ej heller ser nogle sæsonudsving. I landbruget bruges planteværnsmidler med glyfosat nemlig kun i korte perioder i foråret og efteråret. Forskerne forventede derfor, at målingerne ville vise sæsonbetonede udsving.
Tyske forskere igangsatte derfor et større metastudie, som inddrager målinger fra europæiske og amerikanske vandløb. I USA bruger man store mængder glyfosat i landbruget, og her kunne denne sæsonbetonede brug ses som udsving i vandmålingerne. I de europæiske vandløbsmålinger – taget fra 73 forskellige steder – ses der derimod et konstant højt niveau af glyfosat – og det selv gennem lange tørkeperioder og i vintermånederne, hvor landbruget normalt ikke bruger planteværnsmidler. Hvad kan forskellen skyldes?
Forskerne begyndte at lede efter en helårlige kilde til glyfosat, som fandtes i en europæisk kontekst. Her fandt forskerne en kilde, som kunne forklare målingerne; glyfosaten stammer fra nedbrydningsprodukter af vaskemidler fra husholdningen. I spildevandsrensningsanlæggene nedbrydes amino polyphosphater, som er et tilsætningsstof i europæiske vaskemidler, der gennem et par trin bliver til glyfosat. Vaskemidler som bruges hele året rundt, og – at dømme efter Rigsrevisionens kritik af kontrollen med spildevand – med stor sandsynlighed udledes til vores vandløb. I USA bruger man derimod ikke dette stof i vaskemidler, og her ser man heller ikke et kontant højt niveau af glyfosat. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor skal vi hele året rundt vaske tøj, der giver nedbrydningsprodukter som glyfosat? For hvis man gerne vil sænke niveauerne af glyfosat i vandløbene, så er vaskemidlernes tilsætningsstoffer umiddelbart et godt sted at begynde. Når det er muligt at undvære dette stof i andre dele af verden, hvorfor så ikke i Europa?
Så når nu politikerne går hjem efter svedige forhandlinger med fokus på at forbedre vandmiljøet og har brug for rene skjorter, så må vi håbe, at de nærstudere vaskemidlernes indlægssedler. I hvert fald inden de trykker på start-knappen på vaskemaskinen og skyller det hele ud med badevandet.