Af Anne Smet Andersen, cand.scient. i kemi og biologi og faglig specialist hos Bæredygtigt Landbrug
Den grønne trepartsaftale, som netop nu forhandles, indeholder en række virkemidler, som blandt andet skal gavne klima og vandmiljø. Som et effektivt virkemiddel mod udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord, satser man i Aftale om et Grønt Danmark på at plante 250.000 hektar skov frem mod 2045. Det bliver fremhævet som en hurtig løsning til at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Men er det nu også en effektiv løsning til at nedbringe udledningen, sådan som aftalen lægger op til?
Forskningsresultater tyder på, at det meste nyplantede skov øger udvaskning af kvælstof de første 5 år – og dermed ikke nedbringer den. Derudover kan man – alt efter jordtype – ikke forvente, at den nødvendigvis falder efter de cirka 5 første leveår. Det viser en ny rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA). På baggrund af en række forsøg, vurderer DCA, at skove med en levetid på over 40 år har en gennemsnitlig udvaskning på 8 kg N/ha. Det dækker dog over store udsving hen over årene.
I de første fem år af skovens levetid blev der målt koncentrationer af jordvand svarende til en udvaskning fra rodzonen på 50 kg N/ha – og et enkelt sted op til 330 kg N/ha. Der er altså her tale om meget store mængder kvælstof, som bliver udvasket. Desværre må man i rapporten lede forgæves efter forklaringer på, hvorfor der er meget høje udvaskninger i en del nyplantede skove.
Udvaskningen reduceres dog i skove med en alder på 5-20 år på de fleste lokationer, fordi træerne vokser og optager store mængder kvælstof i specielt ved og bark. Når trækronen i skoven lukker, stagnerer kvælstofbehovet en smule, og man når derfor ikke de høje udvaskninger igen. Det skyldes antageligt, at det vil være 20-25 år siden, at arealerne sidst er gødet, og at jordens mikroorganismer har fundet en ny balance.
Men i omkring 10 procent af skovene bliver der ved med at være en høj udvaskning. Det ses fx i Suserup Skov og Stenholt Vang. Skovene, der er plantet for mange år siden, er bøgeskove på lerede næringsrige jorde, og de har fortsat meget høje udvaskninger – selv mange år efter, de er plantet.
Det vides ikke helt, hvorfor udvaskningen ikke falder. Men et metastudie fra den tyske forening for vandforsyning, spildevand og affald (DWA) viser samme tendens efter at have gennemgået forsøg lavet rundt i europæiske lande, hvor man kigger på udvaskningen fra skove. Forsøgene viser, at 5-35 procent af skovarealerne forsat har en høj udvaskning af kvælstof mange år efter, de er plantet. Anden forskning peger desuden på, at de lange rødder hos de ældre træer virker som rørledere ned til vores grundvand. Resultatet bliver i så fald en høj udvaskning med let adgang til vores grundvand.
Vil man plante skov på et areal på størrelse med Bornholm og Lolland-Falster for at reducere kvælstofudledningen, bør man tænke sig godt om, når man planlægger, hvor skovene skal rejses, hvis det skal have den tiltænkte effekt på udvaskningen.
Læs her endnu mere om skovrejsning på landbrugsjord.