tina-mark-og-penge

BMG-sagen: Landmand takker Bæredygtigt Landbrug for støtten

21. jun 2023 / Af

Landmand Kristian Søberg kommenterer i Landbrugsavisen sagen om grovvareselskabet BMG’s konkurs – en sag der betød, at landmænd aldrig fik penge for deres oplagrede korn og frø – og langer i dén forbindelse ud efter Landbrug & Fødevarer.

I et indlæg fortæller Kristian Søberg om det, han betegner som modstand på de bonede gulve i landbrugstoppen.

”Desværre har vi måttet konstatere, at Landbrug & Fødevarer samt flere landmandsejede andelsgrovvareselskaber har været direkte imod vores kamp for ejendomsretten. Både landmænd og grovvarer er jo tabere i denne her sag”, understreger han.

Dygtige og visionære landmænd

Fra L&F-systemet får kun Povl Fritzner ros af Kristian Søberg for sin utrættelige opbakning til sagen, og det samme gør andre parter:

”Til vores store glæde bakkede både Bæredygtigt Landbrug, Danske Mælkeproducenter og Agerskovgruppen op om vores ansøgning (om at få sagen prøvet ved Højesteret, red.) via pressen”, lyder det fra Kristian Søberg.

”Selv om vi ikke vandt det hele, som vi ønskede, har sagen for undertegnede alligevel personligt været en sejr. Jeg har via kreditorgruppen og iblandt de 10 landmænd med krav på oplagt korn og raps lært nogle meget dygtige, behagelige og visionære landmænd at kende. Alle er oppe i helikopteren igen og har ikke ladet sig stoppe af hverken retssystem, kuratorer eller et Landbrug & Fødevarer, der udstillede sig selv ved ikke at bakke op om landmænds ejendomsret”, skriver han.

Flere BL-input til debatten

Hvis du abonnerer på Landbrugsavisen, kan du læse hele Kristian Søbergs indlæg via linket HER. Et svar på kritikken fra Thor Gunnar Kofoed, som er viceformand i Landbrug & Fødevarer, kan læses HER.

Du kan se et af BL-formand Peter Kiærs indspark til debatten i indlægget HER. Desuden har et af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer – Otto Gasmann, som også kom i klemme i BMG-sagen – forleden skrevet læserbrevet herunder.

Politikerne må genskabe tilliden efter konkurssag

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk