Af Otto Gasmann, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Gelstedvej 9, 4160 Herlufmagle
Adskillige danske landmænd – jeg selv inklusive – er kommet i klemme i sagen om grovvareselskabet BMG’s konkurs.
Vi fik aldrig penge for vores oplagrede korn og frø og havde med baggrund i lovgivning, brancheregler samt tidligere retspraksis sat vores lid til, at retsinstanserne kunne hjælpe os. Både by- og landsretsdommen gik os imidlertid imod, da dommerne fulgte kuratorens påstand om, at ejendomsretten til oplagt korn og frø overgår til konkursboet, hvis lagerholder går konkurs. I modsætning til retten kan vi ingen steder i konkursloven læse os til, at vores varer bare sådan uden videre kan blive en anden mands varer. Landbrug & Fødevarer har ikke villet medvirke til at få sagen i Højesteret og har dermed modarbejdet vores kamp for ejendomsretten til oplagt korn og frø i en grovvarehandel. Vi har netop fået afslag på at få sagen behandlet ved højeste retsinstans.
Retssystemets afvisning forårsager et tillidsknæk internt i fødevarebranchen. Det er nu indlysende, hvordan vi landmænd siden slutningen af 1800-tallet har afgivet vores ejerskab, når vi deponerede afgrøder hos korn- og foderstoffirmaer eller for den sags skyld hos naboen (dette har intet med konkursloven at gøre).
Hvis politikerne stadig har tænkt sig at forsvare den grundlovssikrede ejendomsret, bør lovgivningen fremover udformes på en måde, så man ikke ustraffet kan tilsidesætte gældende lovgivning og stjæle en anden mands afgrøder.
Indtil da må danske landmænd følge opfordringen fra Bæredygtigt Landbrug og ikke aflevere så meget som ét kilo afgrøde, inden varen er blevet afregnet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i dagspressen samt i diverse landbrugsmedier. Læs eksempelvis Effektivt Landbrugs og Maskinbladets onlineudgaver HER og HER).
