I to notater bestilt af NaturErhvervstyrelsen har Aarhus Universitet i 2014 og 2015 vurderet effekten af randzoner til at være lav og til tider ikke eksisterende. Alligevel fastholder styrelsen, at randzoner er et effektivt virkemiddel til at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

De danske vandplaner, der har kostet et trecifret milliardbeløb, blev fra start i 1987 baseret på et grundlag, der var uvidenskabeligt, men ”politisk korrekt”. Det blev allerede i 1989 påvist af 22 internationale forskere, der evaluerede miljøforskningen. Men forhåbentlig byder fremtiden på en mere seriøs behandling af emnekredsen med det nye miljø- og fødevareministerium.

FN ønsker at fordoble produktionen i små landbrug frem mod 2030. Det fremgår af de nye bæredygtighedsmål. I Danmark vil vi kunne øge fødevareproduktionen betragteligt, vurderer faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen – men det kræver, at landmændene må gøde markerne noget mere.

Alle danske landmænd skal have mulighed for at blive reguleret på baggrund af målinger. Det mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, der opfordrer miljø- og fødevareministeren til at lave en lov om målinger i dansk landbrug.

Et mindre dansk landbrug har haft en årlig lønnedgang på 825.000 kroner som følge af tre politiske velsignelser. Hvordan det er kommet så vidt giver landmanden, der i foråret vandt over NaturErhvervstyrelsen i randzonesagen, Povl Blak Bojer her sit bud på. (Debatindlægget har været bragt i Nordjyske Stiftstidende og i Effektivt Landbrug).

Poul Vejby-Sørensen svarer igen på et debatindlæg i Politiken, hvor Gitte Seeberg fra WHO angriber regeringens 16-punktsplan for at være et angreb på den danske natur. Efter Gitte Seebergs filosofi er noget, der ’gavner’ landbruget, lige så slemt som noget, der skader naturen, men det er ifølge Poul Vejby-Sørensen langt fra tilfældet.

Kommunikationsdirektør Vibeke Lyngse (VL) fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i et indlæg med overskriften ”Naturen har krav på en stemme” forklaret hvorfor DN mener sig berettiget til at råbe op – også i modvind.

Slut med forskelsbehandling og ulige konkurrencevilkår. Danske landmænd skal ligesom kollegerne i vores nabolande kunne sprede 170 kilo kvælstof fra husdyrgødning. Det mener regeringspartiet Venstre, der med sin landbrugspakke ønsker at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar.

Af Peter Rosendal, faglig næstformand

Poul Vejby Sørensen fortæller i denne kronik, der er bragt i Weekendavisen den 24. juli, om faren ved at tro, at økologisk landbrugsproduktion er svaret, når verdens landbrugsareal om 50 år skal kunne brødføde op mod 10. mia mennesker. Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent fortæller også hvorfor kunstgødning har været så vigtig en landevinding, at opfinderne er blevet tildelt nobelpriser på stribe.

De danske markers kvælstofressource er efterhånden så lav, at der ikke er næring nok til efterafgrøderne. Det fortæller faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, som glæder sig over, at regeringen har valgt at sløjfe kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den danske sommer mildest talt ikke har været fantastisk, og det er ikke kun badegæsterne, der savner bedre vejr. Den manglende sol og varme har store konsekvenser for årets høst, og især majsen har meget svære betingelser.