vagn_maj500_250_300x150

Ingen straf uden en regel

23. jul 2012 / Af

Af Vagn Lundsteen, direktø Bæredygtigt Landbrug

Den Europæiske Menneskerets Konvention siger det klart:

” Man kan under ingen omstændigheder dømmes og straffes for
noget, der ikke var strafbart, da man gjorde det”.

 Det er lovligt at bryde en ulovlig regel. Det vil sige, at
når de danske Vandplaner, herunder Randzonelovgivningen er ulovlig
i forhold til EU-retten, er det lovligt at bryde den. Ikke kun for
medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, men faktisk for alle lodsejerne,
der er berørt af den ulovlige lov.

Randzoneloven er ulovlige krav, der er umulige at
efterkomme. At sige nej til randzonerne er ikke civil
ulydighed – det er ministeriel ulydighed, vi siger nej til.

Lad os stå sammen i landbruget og sige nej til
randzonerne

Vagn Maj 2012

Vi appellerer derfor til alle lodsejere om at stå sammen og sige
nej til randzonerne i ord og i handling. Randzoneloven har ingen
effekt på miljøet. Den væsentligste trussel mod vore vandløb kommer
fra helt eller delvist urenset spildevand, der udledes til
vandløbene og herunder de mange renseanlæg, der stadig ikke renser
spildevandet effektivt og stadig udleder store mængder helt eller
delvist urenset spildevand ud i vandløbene.

 Landbruget har alt for længe set til den anden side i
forhold til den egentlige forurening af vandløbene.

Jeg vil vove den påstand, at hvis der ikke løber spildevand i
vandløbet, er drænvandet så rent, at det er helt på højde med det
vand, som mange køber på flaske i supermarkedet. Den påstand er vi
i færd med at bevise.

Af Vagn Lundsteen, vtl@baeredygtigtlanbrug.dk

 Klik her for at se Den
Europæiske Menneskerets Konvention omkring
menneskerettigheder