Der er intet ønske om at bremse eller stoppe arbejdet med at
mindske udledningen af næringsstoffer, på baggrund af de møder, der
er blevet afholdt i Natur- og Landbrugskommissionen. Det var
udmeldingen fra kommissionens formand Jørn Jespersen i
landstingssalen på Christiansborg den 17. september.
Klassifikationen halter
Et ti mand stort panel, med fødevareudvalgets formand Rene
Christensen (DF) i spidsen, forsøgte i løbet af mandag formiddag at
gøre tilhørerne klogere på, hvad der er ret og vrang i
vandplansdebatten, og her gjorde Cand. jur. professor Helle Tegner
Anker fra KU-LIFE det klart, at der var mange af de diskussioner,
som føres nu, der burde være ført i 2007-2008, men at noget gik
galt under udformningen af Grøn Vækst. Her henviste professoren
især til, at der var stor forskel på klassificeringen af vandløb i
de respektive EU-medlemsstater.
Panelet er bredt sammensat af danske eksperter og Thomas Dworak
fra Fresh-Thoughts Consulting. Det udenlandske islæt skulle lave en
sammenligning imellem vandplanerne i de forskellige lande, men her
blev det alt for klart, at der er enorme problemer, for eksperten,
der skulle lave en sammenligning imellem Danmark og nogle af de
øvrige lande, havde ikke formået at finde konkrete tal for Danmark.
Her oplever vi nok et af de største problemer i den danske debat,
for det ser meget sløjt ud med hensyn til dokumentationen for,
hvilke forbedringer de massive danske vandplaner hidtil har givet
af resultater.
Fra Aarhus Universitet fortalte professor Stiig Markager, at
landbruget klart er det største problem, når det gælder tilførsel
af kvælstof til fjordene og de indre danske farvande. Stiig
Markager dokumenterede, at kvælstofandelen fra landbruget er faldet
med 50 procent siden 1980’erne, men han mente, at der fortsat skal
reduceres kvælstof, hvis man igen skal have ålegræs til at brede
sig i fjordene. Professoren bedyrede, at ålegræsset fortsat er den
væsentligste indikator, hvis fjorde og vandløb igen skal opnå en
god økologisk standard.
Bent Lauge Madsen, Mag. scient in freshwater biology, og ivrig
debattør i forbindelse med vandplanerne, vil have alt landbrug væk
fra ådalene og de lavtliggende områder, så vandløbene igen kan
slynge sig frit igennem landskabet, og flodsenge og de lavtliggende
områder skal så tage imod de stigende vandmængder. Bent Lauge
Madsen mener, at det skal være lodsejerne, der skal have ansvaret
for vedligeholdelsen af vandløbene, da det er dem, der har bedst
føling med, hvordan vandløbsplejen foregår så lempeligt som muligt.
Bent Lauge Madsen mener de danske krav til den økologiske tilstand
i vandløb er for lempelig, og at forekomsten af ørred og laks i
højere grad burde være den gældende indikator for et godt vandmiljø
i Danmark.
Urealistiske forventninger til dansk
indsats
“Det har handlet om kvælstof, kvælstof og kvælstof”. Sådan
opsummerede lektor ved Biologisk institut Mogens Flindt dagens
oplæg klokken 14.00, da han talte om udfordringer med at genskabe
ålegræs i de danske fjorde. Mogens Flindt pointerede, at der var
væsentlige fejl ved de hidtidige udregningsmetoder, da man ikke har
medreget en manglende kvælstoffjernelse fra de mindre
ålegræsforkomster i vandplanerne, og Mogens Flindt bad aktørerne i
debatten om at bruge målinger i stedet for teoretisk fastsatte mål
i det videre arbejde, og han pointerede, at selv om miljøministeren
er uddannet teolog, så skal grundlaget for vandplanerne været
baseret på fakta – ikke på tro.
Og en af dem, som bestemt ikke tror at den danske
kvælstofindsats vil virke efter hensigten, var seniorbiolog ved DHI
(Dansk Hydraulisk Institut) Flemming Møhlenberg.
“Der er en urealistisk forventning til, at kunne reducere
koncentrationen af kvælstof ved hjælp af den danske indsats”,
fortalte Flemming Møhlenberg, og han fortalte, at baseret på DHI’s
beregninger, så vil den danske indsats på kvælstofområdet maksimalt
have en indvirkning svarende til ca. tre procent på
kvælstofniveauet i de indre danske farvande. Den lille effekt af
den danske indsats skyldes at der er en meget stor udskiftning af
vandet i de danske farvande, da Østersøen og Kattegat står for
langt den væsentligste vandføring.
Cand. agro Jan Hjeds fortalte, direkte henvendt til politikerne
i Landstingssalen, at det, man har gang i nu, med de nuværende
planer, er økonomisk og naturmæssigt uklogt. Her mente Jan Hjeds at
der i alt for høj grad gøres brug af grove skøn istedet for at
bruge beregninger. Agronomen fremviste resultaterne af danske
fuldskalaforsøg, der viste et tab af landbrugsjord, der lå flere
hundrede gange over det tal, som Naturstyrelsen havde regnet sig
frem til ville være konsekvensen af vandplanerne.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk