International ekspert til danske forskere: “Begræns fosfor frem for kvælstof”

Hidtil har den brede antagelse været at begrænse kvælstof.
De senere år har stadig flere forskere og eksperter dog peget på en
begrænsning af fosfor som løsningen. Bæredygtigt Landbrug har talt
med ekspert og professor David Schindler, der efterlyser større
fokus på reduktion af fosfor i forsøget på at komme vandmiljøet til
undsætning.

Begrænset effekt at spore

Mange har sikkert hørt om EU’s Vandrammedirektiv. Det
foreskriver at alle EU-lande inden udgangen af 2015 skal give deres
bud på, hvordan de enkelte landes vandmiljø opnår “god økologisk
tilstand”. Men hvad er god økologisk tilstand? Og hvordan kan det
måles? Nogle af parametrene for god økologisk tilstand er bl.a.
vækst af ålegræs samt en minimal vækst af de skadelige
blå-grønalger hos recipienten – eller modtageren – som i Danmarks
tilfælde ikke er det umiddelbare vandløb, men i stedet vores
fjorde, de kystnære områder samt de åbne indre farvande.

Det er altså ude i Østersøen, Kattegat, Smålandsfarvandet i det
Fynske Øhav, Skagerrak, ved Vesterhavet og vores fjorde, man måler
udvaskningen af næringsstoffer og dermed kvaliteten af Danmarks
vandmiljø. En udvaskning, hvor i øvrigt kun fem procent af
kvælstofudvaskningen ifølge DHI, Dansk Hydraulisk Institut, kan
sporres til dansk udvaskning, når man måler på Smålandsfarvandet i
det sydfynske. Resten kommer fra andre lande, hvis floder og
vandløb også har udløb i blandt andet Østersøen, Kattegat og
Vesterhavet.

Men kigger man på de måleværktøjer, vi nu en gang har valgt at
benytte, når vi skal fastslå den økologiske tilstand, ser det ikke
godt ud. Godt nok har landbruget gennem de seneste 25 år reduceret
udvaskningen af kvælstof og fosfor med halvtreds procent i fjorde
og kystnære områder, mens reduktionen er på henholdsvis 20 procent
kvælstof og 25 procent fosfor i de åbne indre farvande. Alligevel
er der ikke megen bedring at spore. Danske farvande, fjorde og søer
har fortsat problemer med blå-grønalger, der trods den massive
indsats har gunstige vilkår. Og eksperterne efterlyser stadig vækst
og spredning af ålegræsser efter års tilbagegang.

Fosfor gør det alene

Det ser altså sløjt ud, når vi ser på de konkrete værktøjer, der
skal indikere hvorvidt vores vandmiljø er præget af god økologisk
tilstand eller ej. Og de lidet opmuntrende indikationer har ad
flere omgange fået forskere og eksperter til at se nærmere på
reduktionseffekten af kvælstof og fosfor i det danske vandmiljø.
Blandt andet lavede et forskerteam under det tidligere DMU, nu DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, i årene 1989 til 2010 en
række intensive overvågninger af 15 danske søer, herunder forsøg i
Danmarks største sø Arresø. Et forsøg, der i 2007 resulterede i en
rapport, der konkluderede at vandmiljøet i søen blev markant
forbedret efter en skærpet begrænsning af kvælstof og fosfor. Men
selvom indsatsen har båret frugt, så mener canadiske professor
David Schindler, at genopretningen af Arresø kunne være sket ved
udelukkende at reducere fosfor.

“Man har evalueret genopretningen af Arresø, Danmark… efter
reduceret tilførsel af fosfor og kvælstof. Generelt er der sket en
reduktion i fytoplankton parallelt med den faldende mængde fosfor,
men det er usikkert om reduktionen af kvælstof havde nogen
yderliggere effekt,” lyder meldingen fra professor David Schindler,
der med en række anderkendte forsøg fra virkelige søer, taler for
reduktion af fosfor alene. En metode, som ifølge ham, er både
nemmere at implementere og ikke mindst billigere.

“Forsøg med at fjerne begge næringssalte fra vandmiljøet omkring
Winnipeg, Canada, er anslået til at koste fra fire til otte gange
mere, end hvad det ville koste at fjerne fosfor alene… En reduktion
af både fosfor og kvælstof på samme tid, før man ved om fosfor
alene har en effekt, kan føre til omkostningstung uklarhed, da det
ikke vil fremgå om søen responderer på reduktioner af begge
næringssalte, eller om reduktion (red.) af fosfor alene ville være
nok.”

Savner danske forsøg med fosforreduktion

Med sine egne forsøg in mente og med reference til en række
studier af søer omkring i verden, der alle er genoprettede ved
fosforreduktion alene, mener Schindler, man bør lade de gode
resultater stå deres prøve.  Og på spørgsmålet om, hvorvidt
han mener, man i fremtiden bør udføre danske forsøg udelukkende med
fosfor, er svaret klart.

“Ja! Forskerne virker som om, de er i vildrede, når de mener, de
kan styre algevæksten ved at fokusere på at kontrollere kvælstof. I
realiteten er det jo fosfor, der er for meget af. Det er på tide,
nogen udfører et komplet økosystems-studie af, om hvorvidt
kvælstofbegrænsning virker. Det er jo tåbeligt at ordinere
teknologi til mange millioner af Euros uden at vide, om det virker.
Som min seneste rapport viser, så findes der ingen studier, der
tyder på, at kvælstofreduktion alene giver tilsvarende begrænsning
i eutrofiering (udbredelse af de giftige blågrøn-alger, red.),”
lyder det fra David Schindler, der i øvrigt er overrasket over, at
der i Danmark ikke er forbud mod vaskepulver med fosfor i områder,
der hører under betegnelsen “landlig bebyggelse” og som dermed ikke
får renset sit spildevand for fosfater, før det løber ud i
vandmiljøet. Af hensyn til vandmiljøet anbefaler Schindler, at man
også her sætter ind med forbud.

“Det vil jeg anbefale. Især i områder, hvor fosfor ikke bliver
fjernet i spildevand, eksempelvis steder, der benytter septiktanke.
Alle kilder til fosfor skal kontrolleres for at indsatsen (red.)
skal være effektiv. Vaskemidler uden fosfor fungerer fint i
Nordamerika, også i områder med hårdt vand,” slutter David
Schindler.

Af Tina Krarup tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Foto: Tina Krarup 

Andre artikler om emnet:

Ingeniøren: Landmænd: Det nytter ikke en
dyt at spare på kvælstof

Link til Schindlers seneste rapport om eutrofiering: 

http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/early/2012/08/14/rspb.2012.1032.full.pdf

Link til artiklen: Kvælstof: Ven eller fjende?
/nyheder/kvaelstof-ven-eller-fjende