Bonnesen: Ministeren skal ned i detaljerne

15. jan 2013 / Af

Når Erling Bonnesen (V) og han kolleger Henrik Høegh (V) og Lene
Espersen (K) har indkaldt fødevareminister Mette Gjerskov til
samråd om både status på vandplanerne og månegris-projektet har det
en meget simpel forklaring: Der er brug for afklaring.

“Vi skal have klare svar på, hvilke konsekvenser underkendelsen
af vandplanerne i Natur- og Miljøklagenævnet får for randzonerne og
hvordan ministeren har tænkt sig at håndtere lovgivningen,”
forklarer Erling Bonnesen til baeredygtigtlandbrug.dk, og
fortsætter:

“Vi skal vide, hvordan ministeren vil sikre sig, at lodsejerne
får deres kompensation.”

Månegrisen bedre præsenteret
Bonnesen har ene mand spurgt ministeren direkte, om hun vil
redegøre for projektet ‘Månegrisen’, og det er der afsat tid til på
onsdagens åbne samråd.

“Vi har kun set det, der har været fremme på pressemødet, så jeg
har bedt om en mere detaljeret redegørelse. For eksempel vil vi
gerne vide, hvad der er af vækst, beskæftigelse og eksport i det
her projekt.

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk