Den selvrensende landmand

Det ser ikke ud af meget, som min
vært står der og slår ud med armen for at vise frem. Det er jo bare
tre rækker af uanseelige træer, der står på en lille forhøjning og
skutter sig i vinterkulden. Jeg ved godt, hvad det er, men hvis
bilisterne, der triller forbi ude på vejen, undrer sig over,
hvorfor der er indhegnet en aflang samling piletræer på en lille
høj i det ene hjørne af marken, er det fuldt
forståeligt.

Det indhegnede område ligner ikke ligefrem et miljøtiltag, der
gør en nærmest ubetalelig forskel for miljøet i lokalsamfundet.

Men det er det. De tre rækker piletræer på forhøjningen i et
hjørne af et af Peter Rosendals mark er et pilerensningsanlæg.
Området renser spildevandet fra Peter Rosendals hjem og fra
nabogården, som også er ejet af planteavleren fra
Kolding-området.

Sagen i egen hånd
Anlægget er anlagt af Peter Rosendal selv.  Hans gård er
nemlig en af de 360.000 husstande i Danmark, der ikke er koblet på
det kommunale kloakeringssystem. I praksis betyder det, at inden
planteavleren og næstformanden i Bæredygtigt Landbrug selv ansøgte
om tilladelser, anlagde og betalte for pilerensningsanlægget, blev
al spildevand fra husholdningen ledt direkte fra septiktanken ud i
de omkringliggende bække og åer.

Det havde landmanden svært ved at forene med tanken om at passe
på jorden og miljøet. Og selvom kommunen har meddelt, at der kommer
en løsning, så husene i Peter Rosendals lokalområde kan blive
koblet på kloakeringen, kunne han ikke sidde med hænderne i skødet
og vente.

Kommunen kunne nemlig ikke fortælle,hvornårPeter Rosendal og
hans naboer kunne blive koblet på systemet, så planteavleren
besluttede at tage sagen i egen hånd.

Renser hundrede procent

Systemet er anlagt i et hjørne af en mark, der ligger bag
stuehuset. Kort forklaret er anlægget sådan konstrueret, at der
under piletræerne er lagt en membran, der beskyttes af to lag og
dækkes af jord. Membranen ligger fladt i bunden af området, der
skal udgøre anlægget og har små ‘vinger’, der ligger hele vejen op
til kanten af den lille vold, der er anlagt i anlæggets sider.

I jorden plantes piletræerne, der veksler i sorter, fordi det er
forskelligt fra sort til sort, hvor meget de kan optage og samtidig
strækker det sæsonen så meget som muligt.

Mellem anlægget og huset opstilles bundfældningstanke, der
opsamlet vandet fra husstanden. Disse tanke er forbundet med en
pumpestation, der pumper spildevandet ud i en slange, der har små
huller og ligger i hele anlæggets længde, så vandet fordeles i
systemet.

(Tegning: pilerens.dk)

Man kan se stuehuset fra anlæggets kant. Altså skal spildevandet
ikke transporteres ret langt, i modsætning til, hvis Peter Rosendal
og hans to huse skulle kobles på det kommunale system.

“I vores tilfælde skulle vandet flyttes mellem 15 og 30
kilometer, alt efter om vi valgte Lunderskov eller Kolding. Som
udgangspunkt er vores løsning lidt billigere og vi skal ikke pumpe
så langt. Den helt store miljøgevinst er, at anlægget har en fast
bund. Der kan simpelthen ikke være nogen afsivning til den
omkringliggende natur. Vi fjernerallegiftige stoffer fra vores
husstande, fra sæbe, make-up, rengøringsmidler. Alt ryger ind i
anlægget og har ikke nogen belastning på miljøet,” forklarer Peter
Rosendal.

Det første år efter anlæggelsen blev alle træer klippet ned, men
herefter har Peter Rosendal skåret en tredjedel hvert år. Træet
skal fjernes fra området, men kan bruges som brænde, for eksempel i
husholdningen.

Kun for to huse ad gangen
Planteavleren bor i et område, hvor der ligger 17 beboede
ejendomme forholdsvist tæt på hinanden. I forbindelse med
anlæggelsen af pilerensningsanlægget var hans første tanke at koble
alle områdets bebyggelser til systemet, men det kan ikke lade sig
gøre.

“Det kunne ikke blive til noget, for hvis der skal mere end to
huse på, kræver det en lokalplan, og når kommunen selv havde planer
om et system, ville en ansøgning om en lokalplan kunne vælte på, at
det var en eller to herude, der ikke ville være med i
pilerensningsanlægget. Så kunne vi slet ikke få det,” forklarer
Peter Rosendal, som derfor besluttede at lave systemet for sine
egne ejendomme.

Han turde ikke vente på en eventuel lokalplan, for hvis kommunen
først fik lagt kloakering i området, ville kommunen kunne tvinge
Peter Rosendal til at benytte den løsning.

“Grunden til, at jeg kan lave det her system, er, at der ikke er
lavet en lokalplan for kloakering i det åbne land. Kommunen er
pålagt at kloakere, men der er ikke noget tidskrav på. Så jeg søgte
bare om at lave det for mine egne to huse, som er under kravet til
en lokalplan,” siger Peter Rosendal.

Peter Rosendal kan ikke tjene penge på sit rensningsanlæg. Men
han sparer afgiften til det kommunale rensningsanlæg og slipper
desuden for engangsudgiften til en opkobling til systemet. Samlet
set mener Peter Rosendal godt, at udgifterne kan svare sig.

“Selve anlægget koster 130.000 kr. og så har jeg ikke regnet min
egen arbejdstid ind. Oveni kommer udgifter til reetablering af
haven, men vi stod alligevel og skulle have en ny græsplæne, så det
har jeg ikke regnet med. Kolding Kommune varsler, at
tilslutningsafgiften hos dem bliver 34.500 kr., og det skal jeg jo
betale for begge huse,” påpeger Peter Rosendal.

Ud over tilslutningsafgiften ville Peter Rosendal skulle betale
pr. kubikmeter vand i systemet.

Med til billedet hører også, at der er en indkøringsfase:

“Når anlægget er oppe at køre optimalt, og det er det omkring år
fem, vil man i princippet kunne begynde at koble flere huse på,
hvis det var det, der var interessen, men som udgangspunkt laver
man faktisk et ret stort anlæg for at man kan komme over de første
par år, hvor der ikke er så stor kapacitet i selve anlægget,” siger
Peter Rosendal og påpeger:

“Men alternativet er at lede spildevandet direkte ud i
nærmiljøet.”

Eneste løsning
Med pilerensningsanlægget har Peter Rosendal sørget for, at
spildevandet fra hans egen og naboens husholdning bliver renset.
Oveni købet i et system, hvor der ikke er afsivningsrisiko og hvor
vandet ikke skal transporteres over store afstande i rørsystemer,
der skal vedligeholdes.

Samtidig passer systemet sig selv og renser mere effektivt end
andre rensningsanlæg.

“Det kommunale rensningsanlæg er ikke lige så godt, og de har
tilladelse til at lade vandet løbe over, hvis det kniber med
kapaciteten. Vi har et anlæg, som kan levere en hundrede procents
rensning, men man vælger at lave nogle løsninger, der ikke leverer
hundrede procent og hvor man tillige pumper urenset vand ud i
naturen, når man ikke har kapaciteten. Et krav måtte være, at man
havde behandlingskapacitet svarende til hundrede procent i
forbindelse med de kommunale rensningsanlæg,” mener Peter
Rosendal.