Danske landmænd er de seneste år blevet trukket i EU-støtte,
hvis de dyrkede jorden nærmere end to meter fra eksempelvis en
gravhøj, men den 1. februar ophævede NaturErhvervstyrelsen reglen.
Bæredygtigt Landbrug opfordrer nu de landmænd, der uretmæssigt er
blevet ramt af reglerne om krydsoverensstemmelse i forbindelse med
de tidligere regler til at søge erstatning.
“Det minder i høj grad om en tilståelsessag!”
Sådan reagerer Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard
på, at NaturErhvervstyrelsen i sin netop offentliggjorte nye
vejledning om krav om krydsoverensstemmelse pludselig har ændret på
kravet om overholdelse af 2 meter zoner rundt om gravhøje og andre
fortidsminder. I den nye vejledning er der kun et krav om, at man
ikke ødelægger selve fortidsmindet. 2 meter zonen er dermed væk fra
krydsoverensstemmelseskravene.
|
“EU stiller alene krav om, at man skal passe på selve
fortidsmindet. Ikke at der skal være en ‘sikkerhedszone’ omkring
fortidsmindet, som man også skal overholde, hvis man vil have
EU-støtte,” forklarer Bjarne Nigaard. “Den tidligere regel svarer
bedst til, at man på motorvejen kommer til at slå et lille sving på
en halv meters penge ind i nødsporet, fx på grund af en undvigelse,
og som konsekvens får man så en bøde for at have ødelagt
autoværnet, som man aldrig ramte.”
Bjarne Nigaard mener på den baggrund, at den tidligere måde at
trække i EU-støtten er et eksempel på, at Danmark har indført EU’s
regler alt for restriktivt. Og at den danske praksis for reduktion
af den enkelte landmands EU-støtte har været forkert.
“NaturErhvervstyrelsen har tilsyneladende regnet ud, at Danmark
har indført for restriktive regler, siden de nu ændrer på reglerne
for, hvornår der kan ske reduktion i støtten”, fortsætter Bjarne
Nigaard. “Men det besvarer bare ikke et ret væsentligt spørgsmål:
Hvad skal der ske med alle de landmænd, der i de seneste år har
fået reduceret deres støtte, uden at der har været hjemmel til det
i EU’s regler?”
Bjarne Nigaard pointerer, at Bæredygtigt Landbrug allerede har
indledt dialog med NaturErhvervstyrelsen for at få afklaret
forholdet.
“Vi vil naturligvis påpege, at de ofte ret betydelige tab den
enkelte landmand har lidt på et fejlagtigt grundlag, skal
erstattes,” siger Bjarne Nigaard.
Selv om overtrædelse af to meter-zonen nu ikke længere kan give
reduktion i EU-støtte, så gælder den nationale regel i museumsloven
fortsat. Og derfor er der stadig en 2 meter zone omkring gravhøje
og andre fortidsminder, som man kan få en bøde for at bryde. Men nu
altså ikke længere bliver reduceret i sin støtte for at bryde.
Reduktion af støtten sker først, hvis man decideret ødelægger selve
fortidsmindet.
Fakta: Frem til 31. januar 2013 gjaldt følgende KO-regel: 4.8: 2 meter zoner omkring fredede
I museumsloven står: § 29 f.På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem Nu er der sket ændring af reglen, så den gl. 4.8 er slettet og 4.13: GLM-fortidsminder med tilhørende randbeplantning Og i GLM-bekendtgørelsen: § 7. Et fredet fortidsminde, jf. Museumsloven, med tilhørende EU-hjemmel: Rådes forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009, |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk