Det er nu knapt femten år siden, man i Folketinget vedtog, at
indsatsen overfor spildevandsudledninger fra det åbne land skulle
skærpes. Det fik grund- og sommerhusejere med matrikler i det åbne
land til at investere i løsninger, hvor spildevand renses
lokalt. En af de foretrukne løsninger er etableringen af et
såkaldt nedsivningsanlæg, hvor beskidt spildevand ledes gennem
jorden til rensning fremfor at udlede direkte til overfladevand i
åer og vandløb.
Fakta: Fosfor fra nedsivning. Ifølge ingeniørfirmaet Grontmij udledes der hvert år 90 tons fosfor fra nedsivningsanlæg alene. Fosforindsatsen i forbindelse med vandplanerne omfatter i alt 210 tons fosfor. Kilde: Artiklen “Vandplaner glemmer spildevand fra |
Løsningen var relativ billig, og blev derfor hurtigt populær, og
med Miljøstyrelsens godkendelse renser godt hundrede tusinde
matrikler i dag spildevand ved hjælp af et nedsivningsanlæg, der
kan etableres for omkring 40.000 kroner. Det er dog langt fra
den optimale løsning, mener miljøingeniør Bettina Simonsen fra
firmaet Biokube, der dagligt hjælper kunder med
spildevandsløsninger og etablering af minirenseanlæg.
Ifølge hende udleder et nedsivningsanlæg 100 til 150 gange mere
fosfor, end jorden kan binde, mens der heller ikke renses nok for
tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer. Bettina Simonsen
refererer bl.a. til Miljøstyrelsens egen undersøgelse fra 1978, der
konkluderede, at fosforen efter ca. 2 års drift vil blive
transporteret til grundvandet. Dernæst er nedsivningsanlæggene ikke
underlagt samme årlige kontrol som andre renseanlæg, og
nedsivningsanlæggene er derfor, ifølge Bettina Simonsen, en direkte
bombe under skiftende regeringers intention om “god økologisk
tilstand i vandløb og grundvand”.
“Det er jo paradoksalt, men der er ikke taget stilling til
om, hvor vidt nedsivningsanlæg egentlig renser…,” siger
miljøingeniør Bettina Simonsen til baeredygtigtlandbrug.dk.
“Men fordi man en gang kun kiggede på forurening til
overfladevand og ikke grundvand, så mente man, at ved at nedsive
til grundvand, så fjernede man forureningskilden 100 procent. Det
er årsagen til, at nedsivningsanlæg er godkendt til de skrappeste
krav i Danmark i dag (SOP-krav, red.). Men dermed ikke sagt, vi kan
nedbryde alle de stoffer, vi udleder til jorden. Spørgsmål er, om
der er nok ilt tilstede og hvor langt afstanden er til grundvandet.
Den manglende kontrol gør, at mange nedsivningsanlæg i praksis
etableres for tæt på grundvandsspejlet. Og så er der stor risiko
for, at mange stoffer ryger ned til grundvandet. Og grundvandet er
drikkevand i Danmark, og derfor er det jo en meget stor
samfundsomkostning, hvis man en dag ikke kan bruge det længere,”
lyder kritikken fra Bettina Simonsen, der indgående har studeret
erfaringer med nedsivningsanlæg i både Sverige og Tyskland.
I Sverige har undersøgelser vist, at nedsivningsanlæg kun
tilbageholder otte procent af den udledte fosfor. Og det er
en kontrast i forhold til Danmark, hvor nedsivningsanlæggene, der
er klassificeret i SOP-klassen ifølge specifikationerne skal kunne
tilbageholde 95 procent fosfor. I Tyskland har erfaringerne med
anlæggene ført til, at mange nedsivningsanlæg i dag er taget ud af
brug, og at alle anlæg fremover skal registreres som potentielt
forurenende.
“Jeg kommer fra Tyskland, og der er der mange steder, hvor man
ikke længere har grundvand, der er så rent, at man kan drikke det.
Der er man nødt til at rense det eller fragte drikkevand mange
hundrede kilometer til forbrugeren. Det er meget dyrt. Og derfor
kan jeg ikke forstå, hvordan man kan tillade sig at vægte grundvand
– og dermed drikkevand – så ringe i forhold til overfladevand. Det
burde være meget mere i samfundets interesse at beskytte
grundvandet. Men nedsivningsanlæg er godkendt af Miljøstyrelsen, og
også fortsat anbefalet, fordi de ikke udleder til overfladevand.
“
Fosfor er ikke det eneste problem
Og det er en helt forkert prioritering mener Bettina Simonsen,
der mener at mange nedsivningsanlæg helt burde forbydes.
“Man skal i hvert tilfælde ikke forvente, at et nedsivningsanlæg
renser til SOP-kravene. De er kun godkendt fordi de ikke udleder
til overfladevand. I 70erne var vurderingen at nedsivningsanlæg var
en god løsning nok rigtigt, men i dag har situationen ændret sig,
og jeg mener ikke, at vi kan acceptere udledning af fosfor og
forskellige miljøfremmede stoffer i vores grundvand længere.
Dengang fandtes heller ikke alternativer til nedsivningsanlæg, og
man viste ikke nok om, hvordan stofferne breder sig gennem jorden,
” siger Bettina Simonsen til baeredygtigtlandbrug.dk.
Hos Naturstyrelsen kan man ikke tilslutte sig kritikken af
nedsivningsanlæggene, der i Danmark har været populære siden de
første miljøgodkendelser af anlæggene tilbage i 70’erne.
“Vi har gennem tiden lavet mange undersøgelser, helt tilbage fra
de første miljøprojekter i Miljøstyrelsen. Det seneste projekt var
en undersøgelse, vi fik lavet i 2000. Og der er ikke noget deri,
der tyder på, at der skulle være nogle væsentlige problemer i
forhold til fosfor,” siger specialkonsulent for Vandplaner og
Havmiljø Mogens Kaasgaard og henviser til en stor undersøgelse af
nedsivningsanlæg, som Miljøstyrelsen lavede i 2001.
“Hvis hun læser det mindste om, hvad der står i undersøgelserne,
så skal man ganske få meter væk fra nedsivningsanlægget, så var du
jo nede på de koncentrationer, der svarer til
drikkevandskvaliteten. Og man vurderede, det havde ikke nogen
særlig påvirkning. Det er klart, at der selvfølgelig er noget
fosfor i selve spildevandsudledningen. Men når man så ser på den
rensning, der var ned igennem jordmatricen og bagefter udbredelsen
af den, så var det jo en hel minimal påvirkning, der var på
grundvandet. Så jeg kan bestemt ikke tilslutte mig det, hun siger,”
lyder modsvaret fra Mogens Kaasgaard, der heller ikke kan tilslutte
sig et fremtidigt forbud mod nedsivningsanlæg.
“Det er der ikke hold i. Det er der simpelthen ikke fagligt hold
i. Jeg kender ikke ét tilfælde, hvor nedsivningsanlæg skulle have
forurenet drikkevandboringer. Så det kan hun godt glemme, det er
virkeligt langt ude og slet ikke i overensstemmelse med de
undersøgelser, der ligger. Det er ikke fagligt i forhold til de
danske undersøgelser,” lyder det fra Mogens Kaasgaard.
Ingen reaktion
Tilbage hos Biokube fastholder Bettina Simonsen kritikken af
nedsivningsanlæggene. Det har blandt andet fået hende til at skrive
en artikel om de nedsivningsanlæg, der ifølge hende er en direkte
trussel mod ønsket om “god økologisk tilstand i vandløb og
grundvand”. Artiklerne er sendt til Folketingets miljøudvalg for
mere end et år siden. Men reaktioner har der endnu ikke været.
“Jeg har sendt artiklen til Folketingets miljøudvalg. Men
jeg kan ikke se, det er blevet behandlet, drøftet eller besvaret,”
fortæller Bettina Simonsen.
“Der har i det hele taget ingen reaktion været fra politikerne.
Jeg tror, det er fordi, man ikke ønsker at røre ved det, for hvis
det viser sig at, det man har givet tilladelse til siden 2004
alligevel ikke har den ønskede effekt, så får dette omfattende
konsekvenser for gennemførelsen af vandplanerne. Hvis man
ombestemmer sig midt i processen og indser, at man måske ikke
skulle have givet tilladelse til nedsivningsanlæg, så bliver det
kaotisk. Man kan jo ikke trække de tilladelser tilbage.”
Vi skal gøre det bedre
Men selvom den manglende reaktion fra politikere og embedsfolk
irriterer Bettina Simonsen, så får det hende ikke til at stoppe sin
indsats for miljørigtige spildevandsløsninger i det åbne land.
“Man har så mange andre steder defineret, at man skal bruge den
bedst tænkelige teknologi, best available technology, og den synes
jeg også, man skulle bruge på det her område. Og det kan ikke være
nedsivningsanlæg. Man skal jo have mest miljø for pengene,” siger
Bettina og fortsætter.
“Jeg synes, det er forket at vægte overfladevand mere end
grundvandet, for grundvandet det er nu en gang vores drikkevand i
fremtiden, og hvis det lider skade, så er det altså noget, man ikke
nemt kan lave om. Man burde vurdere nedsivningsanlæggets forurening
en gang til. Man har gjort det i 70’erne, hvor man har sagt, at det
kun er en lille forurening i forhold til andre steder. Men i dag
har man jo teknologien og alternativer til nedsivning, som man ikke
havde tidligere. Man har reduceret udledningen fra de store
renseanlæg, så den forurening har man styr på. Så vi er jo kommet
langt i forhold til 70’erne, hvor man havde åbne deponi (affald der
læsses af i depot uden videre forarbejdning, red.), og hvor man
ikke rensede på samme måde, som vi gør i dag på de store
renseanlæg. Landbruget havde stort set heller ingen begrænsninger.
Men vi er blevet bedre, bare ikke når det gælder nedsivningsanlæg,
” slutter Bettina Simonsen.
Miljøklassificering Forskellige forhold i dit område og på selve ejendommen afgør, hvilke typer renseanlæg, du må benytte. Der kan være forskelle ejendommene imellem. Selv naboer skal måske opfylde forskellige rensekrav. Kommunen vil blandt andet se på grundvand og drikkevand, jordtyper, og hvor dit spildevand ledes hen. Man kan som husejer i det åbne land vælge mellem flere forskellige typer af løsninger, når det drejer sig om rensning af spildevand. De typiske løsninger er nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, pile- eller sandfilteranlæg. Der er forskel på måden, hvorpå hvert enkelt anlæg renser, og der skelnes mellem renseklasserne O, SO, OP og SOP, hvor SOP er den bedste rensning. |
Fakta om spildevand i det åbne land
Læs mere om hvordan de enkelte spildevandsløsninger fungerer via
linket:
Rensning
af spildevand i det åbne land – en oversigt over løsningsmuligheder
(DANVA)
Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug