Gjerskov overtræder ministeransvarsloven

14. apr 2013 / Af

Det er i forarbejderne til randzoneloven forudsat, at der i forbindelse med udlægning af randzoner kan ydes en kompensation. Denne kompensation er endvidere forudsat at stamme fra EU’s landdistriktsprogram, og kræver derfor EU-Kommissionens godkendelse.

Efter vandplanerne i første omgang blev fremlagt af miljøministeren i december 2011, anmeldte Fødevareministeriet overfor Kommissionen de støtteordninger, som Danmark ønskede indført under EU’s landdistriktsprogram. Ved skrivelse af 20. juli 2012 meddelte Kommissionen godkendelse af, at Danmark under landdistriktsprogrammet på nærmere vilkår kunne yde kompensation til landmænd for randzoner, retablering af vådområder og skovrejsning. Efterfølgende udstedtes af fødevareministeren bekendtgørelse 892 af 29/8 2012 om randzoner, hvorefter reglerne om randzoner trådte i kraft 1. september 2012.

Imidlertid tilskrev Fødevareministeriet den 8. november 2012 på ny Kommissionen, med ønske om flere ændringer i det ellers blot fire måneder tidligere godkendte grundlag for kompensationsordningen.

Ved at anmode om ændringer ’annullerer’ ministeriet altså selv den tidligere udstedte godkendelse, eller som minimum stilles den i bero, mens fornyet behandling af ændringsforslag pågår.

Kommissionen har ved skrivelse af 18. januar 2013 på baggrund af ministeriets ændringsønsker meddelt, at forslaget i sin nuværende form ikke kan godkendes. Det er altså tydeligt for ministeriet, at der ikke på det foreliggende grundlag kan udstedes en fornyet godkendelse.

Endvidere frembringer underkendelsen af vandplanerne i december 2012 en situation, der yderligere understreger, at det ’sikre’ grundlag for at udbetale kompensation til landmændene i realiteten ikke eksisterer. Og at ministeren er fuldt ud klar over dette.

Derfor er der i januar 2012 sendt forespørgsel til Kommissionen om retsstillingen. De danske myndigheder er i tvivl. Men Kommissionens svar af 26. februar 2013 afklarer ikke situationen.

Kommissionen har tvært imod i relation til denne yderligere problemstilling konkret oplyst, at der ikke kan blive tale om, at kompensationen kan udbetales som om intet var hændt.

Danmark må og skal altså enten ’lappe’ på grundlaget, eller begynde processen forfra.

Der kan ikke af Kommissionens svar læses en garanti for fremtidig godkendelse. En sådan stillingtagen vil først kunne ske fra Kommissionens side, når gyldige vandplaner kommer til eksistens. Til gengæld opstiller Kommissionen fire klare forbehold/betingelser, der som minimum skal være opfyldt, bl.a. at vandplanerne skal indføres med tilbagevirkende kraft.

Ministeriet kan umuligt vide om alle disse fire betingelser kan opfyldes.

I nærværende sag, som i andre sager, er ministeren den direkte ansvarlige for eget ministerium, og kan forudsættes at have samme viden som ministeriet. Fødevareministeren er derfor bekendt med alle ovennævnte forhold.

Derfor må det sammenfattende siges at være en ret kreativ tilgang til sandheden, i hvert fald en tilgang med adskillige bevidste udeladelser, når ministeren flere gange efter 8. november 2012 har oplyst til Folketinget, at Kommissionen har tiltrådt, at der kan udbetales kompensation med virkning fra september 2012, når der foreligger gyldige vandplaner, og at der derfor ikke længere er usikkerhed om kompensationsordningen.

Ministeren overtræder på den baggrund efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse ministeransvarlighedslovens § 5:

”…

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

…”

Opmærksomheden henledes på, at der også ifaldes strafansvar, såfremt overtrædelsen alene er sket uagtsomt, jf. lovens § 6:

”…

§ 6. Straffen efter § 5 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte.

…”

 Af Bjarne Nigaard, bni@baeredygtigtlandbrug.dk