Bæredygtigt Landbrug: Regeringen ser stort på anbefalinger

16. maj 2013 / Af

Jørn Jespersen fortalte fra talerstolen om, at Danmark de kommende år skal have kortlagt følsomheden for kvælstof på landbrugets jorde igennem omfattende modelberegninger, imens medlemmer af Bæredygtigt Landbrug fra salen efterspurgte praktiske målinger og nye, innovative løsninger på landbrugets udfordringer.

Altså var der ikke mange nye nuancer med i debatten i Århussalen, da fødevareminister Mette Gjerskov (S) og vikarierende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) sammen med tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen gentog konklusionerne fra præsentationen af kommissionens anbefalinger fra den 18. april.

Det stod også hurtigt klart, at hverken fødevareministeriet eller miljøministeriet ved, hvordan naturen i Danmark reelt har det, for det skorter alvorligt på brugbare data fra de seneste årtier. Men til trods for, at embedsværk og forskere ikke kan fortælle hverken befolkning eller politikere, hvor vi står i dag, så er der ikke tvivl om, hvor man vil hen.

”Miljøtilstanden er langt fra tilstrækkeligt god”, lød det fra Mette Gjerskov, som startede med at krediterede landbruget for at have halveret udledningen af kvælstof, men ministeren fortalte ikke, hvad halveringen havde medført af forbedringer for miljøet i Danmark.

Ifølge ministeren er det dog klart, at den danske kvælstofindsats er nødvendig for at overholde EU’s direktiver. Et forhold, som blev skarpt kritiseret af bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Alfred Olesen, da han påpegede overfor ministrene, at Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af vandrammedirektivet netop ikke lever op til EU’s krav på flere helt afgørende områder. Som eksempel fortalte Alfred Olesen, at der er et ufravigeligt krav om at foretage kemiske målinger fra de danske vandløb i forbindelse med EU’s Fiskevandsdirektiv, men at man aldrig har efterkommet dette krav i Danmark.  

Spil for galleriet
Miljøministeren og Fødevareministeren havde bedt lektor Alex Dubgaard, IFRO, Københavns Universitet, redegøre for de vækstmæssige og økonomiske virkninger af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, men konklusionerne vakte stor undren i salen, for hvor landbruget har regnet sig frem til, at der potentielt ligger 30.000 nye arbejdspladser i fødevareklyngen, hvis man overgår til en mere intelligent regulering af landbruget, så lå lektorens bud på effekten af anbefalingerne på i omegnen af 100 nye arbejdspladser, imens Alex Dubgaard fremførte, at 155 arbejdspladser ville gå tabt – altså ville anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, ifølge lektoren, bevirke en tilbagegang hvad angår arbejdspladser, imens han forudså en økonomisk gevinst på i omegnen af 220 millioner kroner pr år.

”Beregningerne er fastsat under forudsætning af, at man fastholder det nuværende udledningsniveau, men fordeler kvælstof mere hensigtsmæssigt med hensyn til jordens retentionskapacitet,” forklarede Alex Dubgaard, og beregningerne blev straks anfægtet af Jørn Jespersen, som påpegede, at der ikke var taget højde for mere fleksible virkemidler, ligesom proteinindhold og bedre gødningsanvendelse heller ikke var medtaget, hvilket ifølge Natur- og Landbrugskommissionens tidligere formand ville give væsentlige positive økonomiske og vækstmæssige effekter.

Alex Dubgaard medgav, at der var tale om meget vanskelige udregninger, og det blev fra salen bekræftet af formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen.

”Jeg vil gerne give Dubgaard ret. Det er utroligt vanskeligt at regne på det her, og vi har haft en økonom til at regne på det. Jeg kan sige til dig, at det er nogle helt andre tal, han er kommet til. Han er kommet til en negativ indtjening på 10 til 14 milliarder om året og en påvirkning på beskæftigelsen på 30- til 40.000 mand mindre totalt set i dansk landbrug , og deraf kan vi så se, at yderpunkterne de er ret store.”

Flere spørgsmål end svar
Et spil for galleriet. Det var Flemming Fuglede Jørgensens umiddelbare vurdering af resultatet af konferencen, og formanden var skuffet over, at ministrene ikke tør tage fat på det paradigmeskifte, som Jørn Jespersen lagde op til ved præsentationen af anbefalingerne den 18. april.

”Jeg synes det her efterlader flere spørgsmål end svar. Og det er da helt klart, at ministerierne da ikke er interesseret i et paradigmeskifte, når de fortsætter med deres lovindgreb. Man benytter alternative økonomiske vurderinger i stedet for at benytte institutioner, som rent faktisk kan regne det ud. Det er jo absurd, at der regnes med, at lægger man en tredjedel af Danmarks jord brak, så kommer man til at tjene penge på det – det er jo helt galt,” lød det fra Flemming Fuglede Jørgensen efter konferencen, og formanden havde også en besked til kommissionens tidligere formand:

”Jeg vil sige til Jørn Jespersen: Nu er du kommet med et udspil sammen med dine folk på over 2000 sider. Og de siger, at der kræves et paradigmeskifte – det har du selv udtalt – og du har også udtalt, at vi skal have målrettede tiltag. Lige før anbefalingerne bliver fremsat, kommer der et lovforslag med generelle, udokumenterede indgreb (randzoneloven, red.) og lige efter kommer der et kæmpestort lovforslag med gennemgribende restriktioner på de danske landmænd (vandplanerne, red.), også på generelle tiltag. Hvordan synes du så, at man agter dit forslag? Jeg synes, at hele kæden falder af. Man laver alt det arbejde, men man tager ikke notits af det. Pjat!”

Kompensation eller erstatning?
Regeringen har i forbindelse med de ambitiøse naturplaner afsat 300 millioner i Naturfonden. Penge, der skal bruges til at opkøbe naturområder fra lodsejerne, men ifølge fødevareministeren rækker pengene ikke til at købe tilstrækkelige arealer, hvorfor landbruget kan se frem til at skulle betale en stor del af regningen.

”Vi må hellere gøre klart, at de 300 millioner, der ligger i Naturfonden, er ikke nok til at finansiere hele den danske naturindsats. Vi er nødt til i fællesskab at finde andre finansieringskilder, og det er helt sikkert, at i forbindelse med naturindsatsen vil nogle landmænd blive vindere, og nogle vil blive tabere,” lød budskabet fra Mette Gjerskov.

Udmeldingen kom efter vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen, der sad med i Natur- og Landbrugskommissionen som repræsentant for Finansrådet, fra talerstolen havde påpeget, at en forudsigelig miljøregulering og fuld erstatning for naturarealer er den eneste rigtige løsning, hvis regeringen vil fortsætte udrulningen af sine planer for den danske natur. Poul Erik Jørgensen fortalte, at generelle lovindgreb som randzoneloven gør det umuligt at skabe et sundt investeringsklima i landbruget, og derfor anså han kommissionens anbefalinger om at skabe langsigtede løsninger for at være den rette vej frem.

”Som det har været indtil nu, har det været fuldstændig uforudsigeligt og en usikkerhedsfaktor for investeringskilderne, så det er en afgørende faktor, at man får det gennemført. Fordi, samlet set, så skal det føre til det her positive investeringsklima, hvor det er sådan, at man rent faktisk samlet set tror på det,” lød det fra Poul Erik Jørgensen, som også mente, at der skal skabes bedre rammevilkår for landbruget frem for at komme med spredte pakkeløsninger på mindre problemer.

”Jeg tror ikke på, at man i et erhverv, der i øvrigt skal klare sig på markedsøkonomiske vilkår, hele tiden skal komme med nogle pakker, der ligesom løser gældssituationen, hvis noget er gået galt. Jeg tror, den nuværende usikkerhed som de generelle instrumenter giver, giver større prispåvirkning og de fjerner nogen, der ellers ville være interesseret i at investere i landbrug. Jeg håber egentlig, at det her kommer til at gøre, at det er sidste gang, vi ser sådan et generelt tiltag og et generelt instrument,” fortalte vicedirektøren og slog helt fast, at usikre kompensationsregler ikke er vejen frem.

”Jeg synes det helt afgørende her, er forudsigelighed. Og når der er nogen, der rammes individuelt, så sker det mod fuld erstatning. Og det er jo det, nogen af de midler, der er i en naturfond, de kan komme til at gå til.”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk