Fiskevandsdirektivet eller den danske metode?

16. maj 2013 / Af

I Fiskevandsdirektivet er angivet 14 parametre, der skal anvendes, når det skal kortlægges, hvordan et vandområde er påvirket. I Danmark vurderer man et vandoplands miljøpåvirkning ud fra Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI), som er en metode, man selv har opfundet her i landet.

 

Men er der overensstemmelse mellem de krav, EU har opstillet i Fiskevandsdirektivet og de ting, der kan udledes af DVFI-overvågningen? Ikke helt, hvis man spørger direktør Vagn Lundsteen.

”Den danske metode er ikke god nok. Der er simpelthen parametre, der klart og tydeligt er beskrevet i direktivet, som man ikke tager med i betragtning, når man benytter DVFI-metoden,” siger Vagn Lundsteen.

Herunder kan du se en sammenligning af de to metoder:

 

Krav i Fiskevanddirektivet

Sådan gør de danske miljømyndigheder

Kravene gælder for at beskytte vand mod forurening, herunder ferskvand, der kan leve fisk i

De danske myndigheder skelner ikke mellem vandløb, der har fiskepotentiale eller ej. En sådan vurdering er aldrig foretaget

Skal beskytte fiskebestanden mod skadelige konsekvenser af udledning af skadelige stoffer

Danske myndigheder anvender ikke direktivets parametre. Derfor undersøges der ikke for udledning af skadelige stoffer

Ensrette bestemmelser i de forskellige medlemsstater, så der ikke opstår ulige konkurrencevilkår

Da Danmark anvender Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), som er et nationalt dansk opfundet vurderingssystem, er dette ensrettede bestemmelser. Danmark må gerne anvende DVFI, men ikke i stedet for parametre i Fiskevandsdirektivet

Medlemsstaterne skal udpege vandområder, hvor direktivet skal gælde

Denne udpegning er aldrig foretaget

Der skal anvendes en række parametre, som vandområderne skal overholde inden for fem år

Disse parametre er kun brugt i begrænset omfang og uden en foruddefineret udpegning

Der skal i de udpegede vandområder foretages mindsteprøvemålinger af de parametre, som anført i bilag (vedhæftet)

Disse mindsteprøvemålinger er heller ikke foretaget. I stedet er anvendt eget udviklet DVFI, som ikke kan sammenlignes med andre medlemsstaters

Prøveudtagningerne kan nedsættes eller afskaffes afhængigt af vandområdernes kvalitet

Dette er ikke sket, da der ikke er lavet målinger, der viser en udvikling

 

Direktivet finder ikke anvendelse på vand, der anvendes til intensivt fiskeopdræt

I Danmark har der været en intensiv overvågning, via DVFI af vandløb, der anvendes til fiskeopdræt

 

Formål med direktiv: beskytte eller forbedre vandkvaliteten i vand, hvori der lever, eller kunne leve fisk hvis forureningen blev fjernet

For at man kan udføre dette formål, skal hvert vandområdes potentiale vurderes. Kun vandløb, der opfylder målsætning om lakse -eller karpefiskvand skal vurderes. Alligevel har Danmark vurderet at 90 % af vandløb er naturlige og skal opfylde målsætning for laksefiskevand

Gælder for laksefiskvande eller karpefiskvande

Kun laksefiskevand og karpefiskvand skal opnå mål.

 

De fysisk-kemiske parametre, der skal analyseres for, anvendes efter en vurdering omkring vandområdets potentiale: laksefisk eller karpefiskvande

Denne vurdering har ikke fundet sted i Danmark. 90 % af vandområderne skal opnå mål for laksefiskevand

Hvis der er en forbedring, kan analysehyppighed nedsættes eller stoppes

Da analyserne ikke er udført, er denne regel heller ikke udført

Medlemsstaterne kan fravige direktiv, hvis vandområderne er udsat for naturlig berigelse for bestemte stoffer

Som eksempel kan nævnes vandløb, som påvirkes af okker. Dette tager den danske klassificering af vandløb ikke hensyn til

I fald medlemsstater afviger fra parametre skal dette meddeles EU-Kommissionen

Jeg er ikke bekendt med at dette er sket.

Måleparametre:

1. Temperaturstigning i forhold til upåvirket vand:

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

Laksefiskevand + 1,5 0 C

Karpefiskevand + 3 0 C

 

2. Opløst ilt O2 mg/liter

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

Laksefiskevand 7

Karpefiskevand 5

 Der skelnes ikke mellem krav til fiskepotentiale

3. pH Lakse og Karpe

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

4. Opslemmede stoffer < 25 mg/liter

Anvendes ikke

5. BI5 mg/liter

Anvendes ikke

Laksefiskevand < 3

Karpefiskevand < 6

 

6. Total fosfor TP mg/liter

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

7. Nitriter NO2 mg/liter

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand. Måles sammen med nitrat, hvilket ikke er lovligt. Der skal ikke måles kun for nitrit. Nitrat anvendes ikke som parameter i Fiskevandsdirektivet

Laksefiskevand 0,01

Karpefiskevand 0,03

 

8. Phenoler (kun hvis formodes)

Anvendes ikke

9. Mineralolieforbindelser (visuelt en gang pr. måned. Undersøgelse for smag kun hvis formodning)

Anvendes ikke

10. Ammoniak NH3 <0,025 mg/liter

Bliver målt sammen m ammonium, hvilket er i strid med direktivet. Der skal måles hver for sig

11. Total ammonium NH4 <1mg/liter

Bliver målt sammen m ammoniak, hvilket er i strid med direktivet. Der skal måles hver for sig

12. Restklor HOCl <0,005 mg/liter

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

13. Total zink mg/liter. Der skal korrigeres for vandets hårdhed

Anvendes i begrænset omfang. Men der tages ikke analyser af upåvirket vand, som sammenlignes med påvirket vand

Laksefiskevand <0,3

Karpefiskevand < 1,0

 

14. Kobber Cu <0,04 mg/liter. Der skal korrigeres for vandets hårdhed

 

 

Vagn Lundsteen er ikke i tvivl om, at den danske metode ikke kan stå alene, hvis Danmark skal opfylde EU-kravene.

”Den danske implementering af Fiskevandsdirektivet er i strid med direktivets krav til medlemslandene. I stedet for at anvende de i direktivet beskrevne parametre, har de danske miljømyndigheder opfundet sit eget vurderingssystem, og dette system kan ikke anvendes til at beskrive miljøbelastningen af de danske vandoplande.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

FAKTA
Overvågning af det danske vandmiljø er præciseret i henholdsvis:

  • Nitratdirektivet (1975/1991) forebyggelse af forurening med nitrater fra landbruget
  • Fiskevandsdirektivet (1978/2006) beskyttelse af ferskvand, for at være egnet til at fisk kan leve deri
  • Drikkevandsdirektivet (1980/1998/…) kvaliteten af overfladevand og grundvand, som anvendes til drikkevand
  • Vandrammedirektivet (2000) inddrager ovenstående direktiver. Efter 1. januar 2014 inddrages Fiskevandsdirektivet.