Høje temperaturer, en periode uden kraftig vind og et ekstremt lavt indhold af nitrat i Østersøen og havene omkring Danmark, betyder at opvæksten af alger i Østersøen er taget kraftigt til de seneste uger. Algerne kan i varmt og stille vejr udvikle sig til en grøn slimet suppe, så de næste dage er derfor afgørende for, hvor kraftigt algerne udvikler sig, og hvor stort problemet bliver for badegæsterne på de østdanske strande. Algetæppet har rundet Bornholm og har nu sat kursen direkte mod Sjælland, Møn, Lolland og Falster, og inden for få dage ser det ud til, at algerne også når Køge Bugt og Amager Strandpark.
Fakta: |
I Danmark har man traditionelt ment, at årsagen til algeopblomstringen om sommeren har været kvælstoftilførsel til vandmiljøet fra landbruget, men hos landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug har man nu gennemgået de danske miljømyndigheders officielle målinger af kvælstofindholdet i de danske farvande, og målingerne viser et ekstremt lavt indhold af nitrat i vandet netop nu. Ifølge Miljøportalen.dk findes der lige nu mindre end 1,5 mikrogram nitrat per liter vand i Køge Bugt, hvilket er den mindste målbare mængde. Foreningens direktør, Vagn Lundsteen, mener derfor, at det er et markant underskud af kvælstof i vandet, der er skyld i, at vi nu oplever en opblomstring af alger, der er af kvælstoffikserende type, der er giftig for dyr og mennesker.
”Vi kan ud fra Miljøministeriets egne målinger tydeligt se, at der i perioder med opblomstring af de giftige blågrønalger er et meget lavt indhold af nitrat i vandet, og sådan forholder det sig altså også nu, og derfor kan vi med varmt vejr i vente se frem til, at algerne indtager de danske farvande”, lyder forudsigelsen fra Vagn Lundsteen, som via svenske varslingshjemmesider dagligt har fulgt algens rejse fra Østersøen mod Danmark.
Se hvor langt algerne er kommet i de danske farvande ved at følge links fra Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut herunder:
http://www.smhi.se/vadret/hav-och-kust/algsituationen-idag-beta-1.31142
http://www.smhi.se/vadret/hav-och-kust/algsituationen-1.11383
Største og tidligste udbredelse af alger siden 2002
Problemet med algernes udbredelse skyldes ikke mængden af næringsstoffer i havet, men i forholdet imellem dem. Når varmen tager til, fordamper store mængder kvælstof fra vandmiljøet, og der opstår et kvælstofunderskud i vandet. Det sætter væksten af de såkaldte blågrønalger i gang. Blågrønalgerne er kendetegnet ved at de ligger i overfladen og henter kvælstof ned fra luften, der består af 78 procent kvælstof. Desværre er blågrønalgerne giftige for dyr og mennesker, og derfor kan vi med varmt vejr nu se frem til flere uger med daglige advarsler om at begive sig ud i badevandet.
Ifølge Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut oplever vi lige nu den største og tidligste udbredelse af alger i Østersøen siden 2002, og med et blik på de svenske oversigtskort tør Vagn Lundsteen godt spå om, at vi går en blågrøn fremtid i møde.
”Med den kommende vejrudsigt, der lover varmt og stille vejr, vil jeg godt vove at spå om, at vi får algesuppe langs Sjællands østkyst inden for de næste 2-3 uger”, lyder forudsigelsen fra Vagn Lundsteen.
Når temperaturen falder, eller balancen imellem kvælstof og fosfor i vandet genetableres, forsvinder blågrønalgerne af sig selv, ved at de falder ned på havbunden, hvor de kan medvirke til iltsvind.
Et velkendt problem
Problemet med opblomstringen af de giftige alger er langt fra nyt, og i Canada har den amerikanske professor Dr. David Schindler fra University of Alberta, Edmonton i mere end 20 år forsket i årsagen til opblomstringen af alger, også kaldet eutrofiering, i amerikanske søer, og professoren mener vi i Danmark grundlæggende har grebet problemet forkert an.
”Forskerne virker som om, de er i vildrede, når de mener, de kan styre algevæksten ved at fokusere på at kontrollere kvælstof. I realiteten er det jo fosfor, der er for meget af. Det er på tide, nogen udfører et komplet økosystems-studie af, om hvorvidt kvælstofbegrænsning virker. Det er jo tåbeligt at ordinere teknologi til mange millioner af Euros uden at vide, om det virker. Som min seneste rapport viser, så findes der ingen studier, der tyder på, at kvælstofreduktion alene giver tilsvarende begrænsning i eutrofiering,” fortalte professor Dr. David Schindler til Bæredygtigtlandbrug.dk i 2012.
Fakta: |
Af Jakob Tilma, jti@baeeredygtigtlandbrug.dk