Med miljøminister, Kirsten Brosbøls (S), nye virkemiddelkatalog får kommuner og vandråd nu femten nye virkemidler, der fremover skal bruges i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø. Men inden vandrådene kaster sig i lag med deres del af arbejdet, har agronom og vandløbsekspert, Jan Hjeds, overordnet ét råd til samtlige 23 vandråd.
”Man skal huske, at formålet med vandplanerne udelukkende drejer sig om at forbedre vandmiljøet i vandløbene. Formålet er ikke at stjæle jord fra bønderne eller forsumpe markerne. Derfor skal man selvfølgelig bruge de virkemidler, som ikke forsumper jord. Det er jo lige ud af landevejen, ” lyder det overordnet fra Jan Hjeds.
Mest miljø for pengene
For at kunne lave en god indsats for det fremtidige vandmiljø, er det vigtigt, at pengene rækker langt. Derfor mener Jan Hjeds vandrådene skal prioritere, hvor de får mest for pengene.
”Og her har de altså muligheden for at sige; ’her giver en indsats ingen mening’. Den kompetence gav Ida Auken selv til vandrådene, da hun sidste år i miljøudvalget svarede, at en indsats, der ikke giver mening eller, som har store konsekvenser, skal ikke gennemføres, ” siger Jan Hjeds, der i det hele taget mener, at vandrådene skal tage sine beføjelser til sig.
”De (vandrådene. red) skal vide, de har flere kompetencer, end de umiddelbart tror. De skal ikke kun dosere det billigst tænkelige virkemiddel for flest mulige kilometer vandløb. De skal først finde ud af, hvilke vandløb, der har potentiale til at blive forbedret. Det er helt afgørende, at man bruger kræfterne de rigtige steder. Så vandrådene er nødt til at tage gummistøvlerne på og gennemgå vandløbsstrækningerne.”
Selvom hovedparten af danske vandløb allerede er klassificeret, så betyder det ifølge Jan Hjeds ikke, at klassificeringen i udkastet til de kommende vandplaner er foretaget er korrekt. Og ifølge ham har vandrådene – med tilsagn fra miljøministeriet – også beføjelser til at klassificere.
Regn på konsekvenserne
Inden de kommende vandplaner kan implementeres skal konsekvenserne kortlægges. Og ifølge Jan Hjeds er det ikke nok blot at se på de økonomiske konsekvenser, den såkaldte omkostningseffektivitet, som beskrevet i det nye virkemiddelkatalog.
”Man være fuldstændig klar over, at omkostningseffektiviteten ikke er korrekt beskrevet i virkemiddelkataloget. De beløb, der er sat på, er ikke retvisende, ” siger Jan Hjeds og påpeger, at konsekvensberegningerne er få og udelukkende lavet på baggrund af eksempler indsamlet fra kommunerne, på steder hvor konsekvenserne af indsatserne i forvejen var små.
Klimaforandringerne skal tænkes med
I arbejdet med de nye vandplaner har vandrådene også pligt til tage højde for klimaforandringer.
”Klimaforandringerne medfører jo, at afstrømningen er mindst en halv gang større fremadrettet. Og det vil sige, at det fremover vil være endnu mere vigtigt, at vandløbene har kapacitet til at fjerne vandet, ”siger Jan Hjeds og fortsætter:
”I gamle dage regnede det 650 mm i Danmark, og der afstrømmede 250 mm. Nu regner der 750 mm, og det betyder, at der er langt mere vand, der skal afstrømmes. Og det er vandrådene nødt til at være opmærksomme på. Så hvis man bruger nogle indsnævrende virkemidler, så har man virkelig et problem. Derfor er hovedreglen, at man ikke skal bruge de vandspejlshævende virkemidler.”
Det tager tid
Selv om virkemidlerne har været efterspurgt længe, og selvom vandplanerne har været så længere undervejs at selv EU truer med at stille Danmark for EU-domstolen for manglende vandplaner, så opfordrer Jan Hjeds alligevel til besindighed.
”Nu har Naturstyrelsen været fjorten år om ikke at kunne finde ud af at lave vandplaner, så er det simpelthen utidigt, hvis de tror, at vandrådene kan gøre det her arbejde ordentligt på fem minutter. Det skal man overhovedet ikke lade sig stresse af. Det tager tid at lave gode vandplaner, ” slutter Jan Hjeds.
Hent Jan Hjeds vejledning til vandrådene:
Vandråd – afvandingsinteressenternes indspil
Se også Jan Hjeds’ bedste råd til vandrådene i videoen her
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk