På afstand ser den næsten skræmmende ud; mejetærskeren, der grådigt, larmende og uden skånsel æder sig gennem den bølgende mark. Med en imponerende appetit forvandler den ustoppelige maskine – hektar for hektar – det gyldne kornhav til et tæppe af stive stubbe, der mest af alt minder om en daggammel barbering.
Inde i førerhuset virker kontrasten knap så stor. Knapt så dramatisk. Måske fordi larmen er mindre. Måske fordi de nøgne stubbe efter det, der for blot et øjeblik siden var en bølgende, solmoden mark, ikke på samme måde springer i øjnene.
En maskine med stor appetit
Bag rettet på den monstrøse maskine sidder Hans Rasmussen. I en lille uge har han høstet markerne omkring slægtsgården i Hellestrup ved Holbæk og mangler nu godt halvdelen af de i alt 200 hektar med raps, hvede og byg, der skal i hus.
Der er nok at se til. På blot ti dage skal Hans Rasmussen og mejetærskeren tærske sig gennem langt den største del af de afgrøder, der produceres i løbet af året. 14-1500 tons bliver det til, når de ti intensive dage med høst er overstået.
Hans Rasmussen spejder ud over marken. På den anden side af førerhuset snurrer det roterende skærebord. Række for række forsvinder stråene ind i gabet på det selvkørende tærskeværk. Indhyllet i en kæmpesky af støv og kornpartikler høstes og tærskes hveden, og mens Radioavisen bringer nyheder fra den store verden helt ind i førerhuset, sørger kæmpemaskinen flittigt for at skille vinterhvedens buttede kerne fra aks og strå.
Halmen spyttes ud i den anden ende og efterlader millimeterlige rækker af halm og organisk materiale, der med hjælp af orme og andet mikroliv i jorden bliver til næringsrig muld. Det, landmænd kalder for humus.
Fire uger tidligere
For Hans Rasmussen og hans landmandskollegaer er året høst kommet tidligt. Faktisk er det den tidligste høst i halvtreds år.
”Jeg kan ikke mindes noget lignende. Jeg har aldrig høstet hvede i juli. Og vi bliver måske færdige allerede i morgen. Det er helt vildt, ” lyder det fra Hans Rasmussen, der i år har startet høsten fire uger tidligere end normalt.
”Det betyder jo, at der ikke været samme pres på som de andre år. Det har faktisk været usædvanligt roligt. I går kørte jeg hjem allerede klokken ti om aftenen. Og det er tidligt. Jeg kunne måske godt have høstet til midnat. Men jeg tænkte; ’aghh, det går nok, vi er jo i god tid’. Og det er meget usædvanligt.”
Den tidligere høst skyldes især tre faktorer; en tidlig varme og dermed tidlig vækst, tørke sidst på sæsonen og for lidt tilført kvælstof.
Årets højdepunkt
I dag er det tredje dag i træk, Hans Rasmussen og mejetærskeren vugger derudaf på hvedemarken. Hans er koncentreret. Det er vigtigt at holde sporet, og at skærebordet hele tiden har fat i kornet. Hvis ikke, kommer der spild.
Selve udbyttet registres omgående på et display i tærskerens førerhus. I øjeblikket viser det 10 tons per hektar. Og for en andenårsvinterhvede er det er en karakter, Hans Rasmussen er godt tilfreds med.
Selvom høsten med Hans Rasmussen egne ord godt kan betragtes som landmandens eksamen, så er den på ingen måde noget landmanden fra Hellestrup dvæler ved. De åbne vidder og de mange timer i mejetærskeren giver nemlig god plads til tanker om, hvordan både såning og høst kan gøres bedre. Og næste års såsæd ligger allerede parat.
”Høsten er selvfølgelig årets højdepunkt for os landmænd. Det er ligesom den store eksamen. Og det er jo altid spændende at komme ind i marken og se, hvad udbyttet bliver. Men så snart vi er i gang med høsten, så begynder jeg allerede at spekulere på, hvad kan jeg gøre næste sæson for at gøre det endnu bedre.”
Selvom høsten er kommet usædvanlig tidlig i år, skal Hans Rasmussen alligevel rubbe neglene. Allerede 10. august skal jorden være harvet og klar til, at vinterrapsen kan komme i jorden. Så går der endnu et år til mejetærskeren igen kan komme på græs.
Det danske korn
Og så er der de andre arter, som ikke er korn.
|
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk