img_8370_500x334

En tidlig høst

04. aug 2014 / Af

På afstand ser den næsten skræmmende ud; mejetærskeren, der grådigt, larmende og uden skånsel æder sig gennem den bølgende mark. Med en imponerende appetit forvandler den ustoppelige maskine – hektar for hektar – det gyldne kornhav til et tæppe af stive stubbe, der mest af alt minder om en daggammel barbering. 

Inde i førerhuset virker kontrasten knap så stor. Knapt så dramatisk. Måske fordi larmen er mindre. Måske fordi de nøgne stubbe efter det, der for blot et øjeblik siden var en bølgende, solmoden mark, ikke på samme måde springer i øjnene.

Mark total m kirke i baggrund

En maskine med stor appetit
Bag rettet på den monstrøse maskine sidder Hans Rasmussen. I en lille uge har han høstet markerne omkring slægtsgården i Hellestrup ved Holbæk og mangler nu godt halvdelen af de i alt 200 hektar med raps, hvede og byg, der skal i hus.

Der er nok at se til. På blot ti dage skal Hans Rasmussen og mejetærskeren tærske sig gennem langt den største del af de afgrøder, der produceres i løbet af året. 14-1500 tons bliver det til, når de ti intensive dage med høst er overstået.

Hans Rasmussen spejder ud over marken. På den anden side af førerhuset snurrer det roterende skærebord. Række for række forsvinder stråene ind i gabet på det selvkørende tærskeværk. Indhyllet i en kæmpesky af støv og kornpartikler høstes og tærskes hveden, og mens Radioavisen bringer nyheder fra den store verden helt ind i førerhuset, sørger kæmpemaskinen flittigt for at skille vinterhvedens buttede kerne fra aks og strå.

Halmen spyttes ud i den anden ende og efterlader millimeterlige rækker af halm og organisk materiale, der med hjælp af orme og andet mikroliv i jorden bliver til næringsrig muld. Det, landmænd kalder for humus.

Mejetærsker bagudKorn nær

Fire uger tidligere
For Hans Rasmussen og hans landmandskollegaer er året høst kommet tidligt. Faktisk er det den tidligste høst i halvtreds år.

”Jeg kan ikke mindes noget lignende. Jeg har aldrig høstet hvede i juli. Og vi bliver måske færdige allerede i morgen. Det er helt vildt, ” lyder det fra Hans Rasmussen, der i år har startet høsten fire uger tidligere end normalt.  

”Det betyder jo, at der ikke været samme pres på som de andre år. Det har faktisk været usædvanligt roligt. I går kørte jeg hjem allerede klokken ti om aftenen. Og det er tidligt. Jeg kunne måske godt have høstet til midnat. Men jeg tænkte; ’aghh, det går nok, vi er jo i god tid’. Og det er meget usædvanligt.”

Den tidligere høst skyldes især tre faktorer; en tidlig varme og dermed tidlig vækst, tørke sidst på sæsonen og for lidt tilført kvælstof.

Kornsilo halvtotal
BL-skilt nær
Korn i vogn nær

Årets højdepunkt
I dag er det tredje dag i træk, Hans Rasmussen og mejetærskeren vugger derudaf på hvedemarken. Hans er koncentreret. Det er vigtigt at holde sporet, og at skærebordet hele tiden har fat i kornet. Hvis ikke, kommer der spild.

Selve udbyttet registres omgående på et display i tærskerens førerhus. I øjeblikket viser det 10 tons per hektar. Og for en andenårsvinterhvede er det er en karakter, Hans Rasmussen er godt tilfreds med.

Selvom høsten med Hans Rasmussen egne ord godt kan betragtes som landmandens eksamen, så er den på ingen måde noget landmanden fra Hellestrup dvæler ved. De åbne vidder og de mange timer i mejetærskeren giver nemlig god plads til tanker om, hvordan både såning og høst kan gøres bedre. Og næste års såsæd ligger allerede parat.  

Hans RasmussenKornsilo supertotal

”Høsten er selvfølgelig årets højdepunkt for os landmænd. Det er ligesom den store eksamen. Og det er jo altid spændende at komme ind i marken og se, hvad udbyttet bliver. Men så snart vi er i gang med høsten, så begynder jeg allerede at spekulere på, hvad kan jeg gøre næste sæson for at gøre det endnu bedre.”

Selvom høsten er kommet usædvanlig tidlig i år, skal Hans Rasmussen alligevel rubbe neglene. Allerede 10. august skal jorden være harvet og klar til, at vinterrapsen kan komme i jorden. Så går der endnu et år til mejetærskeren igen kan komme på græs.

Korn i hånd nær

Det danske korn
Hvert år producerer danske landmænd mellem  9 og 10 millioner tons korn. I Danmark producerer vi ca. 4, 5 millioner tons hvede hvert år. Deraf bruger i 400.000 tons til brød, det svarer til 9 procent af den samlede produktion. De vigtigste afgrøder er:

  • Raps, primært vinterraps, som er ved at blive høstet eller er høstet. Næsten halvdelen af rapsen er olie. Olien anvendes som madolie, eller som biobændstof (miljødiesel). Den anden halvdel er rapsfrøkage, som bruges som proteinfoder, i stedet for eller sammen med sojaskrå fra Sydamerika. Der findes også enkelte vårrapsmarker. Udbytterne i vinterraps er normaludbytter (3-4 tons/ha). Hvor der gødes efter ligevægtsprincippet er udbytterne noget højere 4,5-5,5 tons/ha)

  • Hvede: der findes både vinter og vårhvede. Inden for vinterhvede er der forskellige typer. Superbrødhvede eller hvid hvede, som bruges til specialbrød. Disse typer må typisk tildes 60-70 kilo N mere/hektar. Udbyttet er lavere, men proteinindholdet højere. Så er der almindelig brødhvede, som skal overholde forskellige kvalitetskrav, og kikshvede, hvor der ikke stilles krav om protein, men om faldtal.Til sidst foderhvede, som er langt den største del. Her er der også krav til protein. Der er fradrag for lav hektolitervægt (76 kg/hl.). Derfor dyrker de fleste foderhvede.
  • Byg. I modsætning til raps og hvede er langt den største del, vårarten. Ca. halvdelen af vårbyggen anvendes i ølbrygning, som malt. Der stilles særlige proteinkrav til malt: ikke over 12 % protein og ikke under 9,5 % protein. For 10 år siden, var der ofte for meget protein i malten, især på de lidt ringere jorde. Men de seneste år, har problemet været vendt om. Nu kasseres de fleste maltbygmarker på grund af lavt protein. Vinterbyg anvendes stort set kun som foderbyg. I Frankrig og Tyskland anvendes kan vinterbyg også anvendes som malt. Men udbyttet i maltbygsorter er lavere end i foderbygsorter.
  • Rug. I Danmark dyrkes stort set kun vinterrug, som bruges til rugmel. Rug er en nøjsom plante, der primært dyrkes på de mere sandede jordtyper, uden mulighed for vanding.
  • Tritikale: er en mellemting mellem hvede og rug. Triticale kan kun anvendes som foder. Den er mere nøjsom end hvede og dyrkes derfor primært på ringere jordtyper. Der findes også vårtritikale, som primært dyrkes af økologerne.
  • Emmer, Ølandshvede og spelt, er arter, der stort set kun dyrkes i økologisk landbrug. De er lavtydende, langstråede og meget bløde i strået. De giver typisk under halvdelen af hvede/rugsorterne.
  • Og så er der havre. Der findes kun vårhavre i Danmark. I England dyrkes også vinterhavre. Men den kan ikke overleve i Danmark. Havre anvendes kun til havregryn (meget lidt) og som hestefoder. Kan også anvendes som foderkorn til grisesøer, der har stressede maver.

Og så er der de andre arter, som ikke er korn.

  • Majs, der både bruges som foder, som majsensilage, til biogas i det sydlige Jylland og som hel majs, for eksempel til vildt og som foder til smågrise.
  • Ærter og hestebønner, som anvendes til protein, eller som snacks i bl.a. Japan.
  • Kartofler. Tidlige, som dyrkes under plastik og normalt er klar inden sct.Hans. og de almins´delige kartofler, som vi spiser hele året.
  • Sukkerroer, som primært dyrkes på Lolland/Falster og som anvendes til sukkerproduktion (hvidt sukker). Restproduktet anvendes til foder, primært kvægfoder.
  • Frøgræsser. Danmark er verdens største producent af frøarter, til alle slags formål. Blandt andet fodboldgræs. Men eller til hundreder af andre formål.
  • Grøntsager. 

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk