tina-krarup1000_560x224

Bæredygtigt Landbrug tager ansvar: Vi starter målinger nu

13. aug 2014 / Af

Bæredygtigt Landbrug opfordrer efter endnu en høst med foruroligende dårligt udbytte på markerne sine medlemmer til at opsætte måleudstyr på drænrørene. Landmændene har ikke råd til at vente flere år på en ny regulering baseret på målinger, lyder det fra foreningens administrerende direktør, Bjarne Nigaard.

”Havde vi behandlet vores husdyr på samme måde, som vi er tvunget til at dyrke afgrøder, var samtlige danske landmænd for længst blevet anmeldt til politiet for dyremishandling. Afgrøderne får simpelthen ikke det, de biologisk og fagligt skal have.”

Kornkvaliteten i Danmark er dalende på grund af gødningsmangel, og det betyder at melet i brød fra bageren sjældent stammer fra dansk korn. Gødningsrestriktionerne betyder også, at maltbyggen til ølbrygning ikke længere har tilstrækkeligt protein, og at dyrefoder skal have tilsat store mængder protein.

”Dansk korn er ikke engang lige til øllet længere. Det er blevet ringere. Det potentiale virksomheden har, må man ikke bruge. De indtjeningsmuligheder der er, må man ikke udnytte. Selv om faglighed og saglighed siger, at det ikke vil koste noget på andre parametre, særligt på miljøets tilstand.”

En målingsbaseret regulering er bæredygtig
Bæredygtigt Landbrug har i fem år arbejdet på en model for regulering af landbruget, hvor fagligheden og den konkrete vurdering får en helt central placering; Hvor målinger afløser usikre skrivebordsberegninger.

”Bæredygtigt Landbrug har udarbejdet en model, hvor de danske landbrugsfamilier kan bevise, at de tager miljøansvar, men også samfundsansvar, ved for det første ikke at belaste miljøet over grænseværdierne, og ved for det andet at skrue op for produktivitet og kvalitet, så bundlinjer og afledt beskæftigelse går i plus.”

Ifølge Bæredygtigt Landbrug skal landmændene i fremtiden ikke forpligtes til at måle selv, men indtil myndighederne foretager tilstrækkelige målinger, vil landbruget bevise, at man ikke skaber miljøproblemer.

Selvom landmændene skal have penge op af lommen i forbindelse med indkøb af måleudstyr, så ser planteavleren Peter Bohsen Jensen fra Østjylland frem til at kunne bevise, han dyrker sit landbrug bæredygtigt, også selvom han nu vil gøde sine marker som kollegerne i landende omkring Danmark.

”Det er vigtigt for mig, at vi stadig alle sammen skal passe på vores miljø, og derfor vil jeg også meget nøje følge med i de målinger, jeg tager af mit drænvand. Kommende generationer skal ikke have dårligere vand og ringere miljø på grund af mig. Og jeg gøder på en måde, hvor planter og jord får det der er behov for, men så der ikke kommer et spild, der forurener,” lyder det fra landmand Peter Bohsen Jensen.

Mark1 Tina

Hovedelementerne i den ny regulering af landbruget:

  • Overholdelse af nitratdirektivet om gødning efter ligevægt
  • Overholdelse af nitratdirektivets grænseværdi på 11,3 mg N/l
  • Overholdelse af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 11 (slutrapport s. 41 – 42)
  • Ligevægt betyder øget proteinindhold, og dermed mindre behov for import af fx soja fra Sydamerika.
  • Der måles via certificerede målere og med kontrol fra certificerede/akkrediterede laboratorier ved alle repræsentative drænudløb, der ender i vandløb, søer, fjorde eller hav. Vi har lavet en praktisk vejledning herom, så den enkelte kan henvende sig til målerfirmaer der allerede kender konceptet.
  • Måleresultaterne følges nøje. Der inddeles i tre kategorier; grøn zone (under 7,5 mg N/l = ingen problemer), gul zone (mellem 7,5 og 9,5 mg N/l = opmærksomhed påkrævet), og rød zone (over 9,5 mg N/l = behov for virkemiddel)
  • Hvis målinger udviser den røde zone (dvs. over 9,5 mg N/l), iværksættes virkemidler efter eget valg; Minivådområder, pil, randzoner o.a. Vi oplister en række konkrete virkemidler, der frivilligt og efter eget valg kan bringes i anvendelse.
  • Når certificerede målingers kvalitet forbedres, følger landbruget med. Men allerede nu er det tilstrækkelig kvalitet, jf. sammenligning med fx Tyskland.
  • Der gødes de steder hvor det er hensigtsmæssigt med tilvirket kunstgødning (talgødning)
  • Nitratdirektivets harmonikrav følges hvad angår dyreenheder. Hvis det er muligt at dispensere, ligesom fx Holland, skal dette søges.
  • Der tages obligatoriske jordbundsprøver hvert tredje til fjerde år. Prøver skal bl.a. erstatte de modelberegnede screeninger, men også fastslå fremadrettet gødningsbehov.
  • Ved konkrete problemer med fx fosfor eller kobber, skal gyllen transporteres andet sted hen.
  • Hver bedrift kan frit vælge, om man vil benytte ligevægtsmodellen, og derfor måle samt tage jordbundsprøver, eller om man vil benytte kvotemodellen, hvorefter man gøder efter en tildelt kvote (som nu) baseret på en beregningsfaktor, der justeres i respekt for de konkrete målinger der indhentes.
  • Nedmuldning af planterester, til jorden, på visse arealer
  • Myndighedskontrol: NaturErhvervstyrelsen kan rekvirere laboratorieprøver fra landbruger eller direkte fra laboratorier. NAER kan besigtige virkemidler. NAER kan fysisk besigtige bedriftens forhold (Kontrol af punktkilder, uhensigtsmæssig opbevaring, utilstrækkelig måling osv.)
  • Metoden tager højde for flow, idet der måles pr. enhed. Temperatur er ikke en styrbar faktor.
  • Metoden tager højde for direkte nedsivning til grundvand.
Historie og fakta 
Arbejdet med den ny regulering af landbruget baseret på målinger blev startet af Bæredygtigt Landbrug i forbindelse med stiftelsen af foreningen i 2010. Lancereingen af den ny regulering den 15. august 2014 er således kulminationen på fem års arbejde. Den 30. oktober afholder Bæredygtigt Landbrug stormøde om den ny regulering på Bygholm Landbrugsskole i Horsens, hvor detaljerne præsenteres, og tilhørerne får her juridiske og faglige oplæg om den ny regulering og samtidig præsenteres de faktiske målerløsninger.