lindenborg-_-1000_560x224

Droner: Har NaturErhvervstyrelsen styr på reglerne?

07. sep 2014 / Af

Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug

I Bæredygtigt Landbrug er vi åbne overfor brug af ny teknologi og ny viden. Det er derfor vi bl.a. opfordrer til at benytte målinger af drænvandet. Droner bygger dog på den fejlagtige forudsætning, at der er behov for øget og intensiveret kontrol. Hos Bæredytigt Landbrug mener vi, der er brug for det stik modsatte; at kontrolmyndighederne udviser større tillid til de danske landbrugsfamilier.

NaturErhvervstyrelsen skal overholde de samme regler som alle andre. Styrelsen får det til at lyde som om, at der er fri flyvning, bare man lige overholder afstand til beboelse. Det er ikke rigtigt.

Et grundlæggende krav er, at droneflyvning ikke må udsætte liv og ejendom for fare og omgivelserne skal påføres så ringe en ulempe som muligt. Denne vurdering kan ikke foretages generelt. Den skal foretages konkret hver gang dronen sættes i luften. Der ud over gælder der afstandskrav til offentlige flyvepladser og militærflyvestationer, tæt bebyggede områder og der er også droneforbud, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft. Slutteligt er der også flyforbud over en række naturfølsomme områder, hvilket altså blandt andet betyder forbud af brug af droner og helikoptere over sådanne arealer.

Styrker droner landmandens retssikkerhed?
Som jurist er det meget svært at følge L&F’s synspunkt om, at droner skulle forbedre landmandens retssikkerhed – det synspunkt glæder vi os i BL til at få uddybet. Det giver mening, hvis Brandvæsenet bruger droner til at se om der er mennesker i en brændende lejlighed, eller hvis droner bruges til at komme tæt på utilgængelige steder, fx til at konstatere om der er revner i søjlerne på Storebæltsbroen. I sådanne tilfælde kan dronerne spare liv, det er effektivt og man krænker ikke noget menneske ved at filme en brosøjle.

Når NaturErhvervstyrelsen Styrelsen mener, at dronerne frit må benyttes til overvågning af landbrug, har styrelsen dog mistet jordforbindelsen. Formålet med dronerne jo netop, at konstatere om landmanden overtræder reglerne. Og overtrædelse kan være forbundet med straf. Det er uhyre svært at se, at det er en styrkelse af retssikkerhed.

Hvis styrelsen filmer eller tager billeder af en overtrædelse, uanset hvor lille den er, så kan man være stensikker på, at styrelsen samtidig overtræder gældende regler, fordi persondatalovens § 8 netop beskytter mod, at myndigheder behandler, filmer eller tager billeder af strafbare forhold.

Pas på løgfrøen og alle de andre bilag IV arter
Styrelsen skal der ud over være opmærksomme på, at droneflyvning kan forstyrre løgfrøen og alle de andre bilag IV-arter.

Støj er nok til at udgøre en forstyrrelse efter bemærkningerne til Naturbeskyttelsesloven. Der behøver heller ikke være en direkte effekt på enkeltindivider. En indirekte effekt er nok, fx at støjen tvinger dyret på flugt.

Som myndighed, endda på landbrugsområdet, må der gælde en særlig forpligtelse og ansvar for at overholde gældende regler på natur- og miljøområdet. Det bliver interessant at følge i hvilket omfang NaturErhvervstyrelsen vil foretage en konkret vurdering i forbindelse med hver enkelt flyvning.

Hos Bæredygtigt Landbrug mener vi fortsat, at kontrol sker bedre med gummistøvlerne på.

Bæredygtigt Landbrug har søgt om aktindsigt, så vi kan få indblik i om NaturErhvervstyrelsen nu har iagttaget de mange regler på området korrekt. 

FAKTA: 

BL 9-4: regler for civil luftfart (herunder droner)

Klik her for at læse Trafikstyrelsens opsummering af reglerne 

 

Lindenborg Å