poul-500_300x120

Dokumentation til ministeren: Miljøministeriet har i mange år tilstræbt flere oversvømmelser

26. okt 2014 / Af

Af Poul Vejby-Sørensen, politisk konsulent

Ministeren beskylder mig for at have “brugt” skybruddet til ubegrundet kritik af Naturstyrelsen, som hun mener, “absolut intet ansvar har”.

Det er noget af en beskyldning fra en minister, der for få dage siden ville stoppe hetzen.

Ministeren nægter ikke, at oversvømmelserne skyldes manglende vedligeholdelse og oprensning af vandløbene. Tvært imod nøjes hun med at fralægge sig ansvaret med følgende erklæring: ”Miljøministeriet har ikke pålagt nogen kommuner ændret vedligeholdelse i forbindelse med vandplanerne”.

Poul juli 2012

En lidt finurlig formulering, som lugter af et skrivebord i Naturstyrelsen. For hvorfor er begrænsningen ”i forbindelse med vandplanerne” koblet på? Gør ministeren – eller hendes tekstforfatter – hermed et sidste desperat forsøg på, at konstruere en benægtelse af fakta?

Senere skriver ministeren: ”At give nogle endnu ikke vedtagne vandplaner eller Naturstyrelsen skylden for oversvømmelserne giver ingen mening”.

Ja men det er jo pinligt. Jeg har hverken nævnt ”vandplaner” eller ”ikke vedtagne vandplaner” med et ord.

Jeg har blot konstateret: ”Naturstyrelsen bærer hovedansvaret, fordi den har lukket ned for afløbsmulighederne gennem reduceret vedligeholdelse (dvs. manglende oprensning) af vandløb”.

Jeg tror, ingen med indsigt i denne sag er i tvivl om, hvor Miljøministeriet står. Bortset fra ministerens udtrykte glæde ved oversvømmelse af en nyetableret park i Hjørring, så lyser det ud af flere års vejledninger og andre publikationer fra Miljøministeriet.

I et ”Inspirationsnotat” vedrørende udarbejdelse af vandløbsregulativer opfordrer Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) i juni 2007 vandløbsmyndighederne til ”så vidt muligt at undgå at vandløb grødebeskæres” samt at ”begrænse skæring til én gang årligt”.

Allerede her er det klart, at Miljøministeriet har en finger med i spillet.

I Miljøministeriets (DMU) Teknisk anvisning nr. 19 fra 2005 kommer intentionerne omkring vandløbenes vandspejlshøjde endnu tydeligere frem i følgende fem citater, som jeg kommenterer undervejs:

1. ”Mange vandløb har i dag en unaturlig stor vandføringsevne, hvilket betyder, at de hurtigt kan lede overskudsnedbør væk fra oplandet…”.

Her beskrives det som ”unaturligt” at bortlede overskudsnedbør.  

2. ”I forbindelse med genslyngninger af vandløb har det ofte været muligt at reducere den bredfyldte vandføring i vandløbet og dermed øge oversvømmelsesfrekvensen i de tilliggende arealer.”

Her er det tydeligvis Miljøministeriets succeskriterium at ”øge oversvømmelsesfrekvensen i de tilliggende arealer”.

3. ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.

Dette ordvalg dokumenterer jo, at Miljøministeriet finder oversvømmelser attraktive og antyder, at systemet arbejder for hyppigere oversvømmelser.

4. ”Gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og ophør af vandløbsvedligeholdelse er tiltag, der vil medvirke til oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Oversvømmelseshændelsen er underlagt de klimatiske forhold og svær at prediktere.”

Her beskriver Miljøministeriet, hvordan man kan fremkalde oversvømmelse af vandløbsnære arealer, og man er helt klar over, at oversvømmelserne ikke er under kontrol, da vejret er svært at forudsige.

5. ”Formålet med de ændringer, der foretages i forbindelse med genopretning af ådalen og vandløbet, er at sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand i de vandløbsnære arealer. For at nå dette mål vil de primære indgreb i vandløbet være at mindske vandføringsevnen gennem forskellige tiltag. De to vigtigste er indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden. Dette kan dels ske gennem egentlige restaureringsindgreb og dels gennem ophør med eller ændret vandløbsvedligeholdelse”.

Dette er en ren tilståelse! Formålet er at ”sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand ide vandløbsnære arealer”. Her erklærer Miljøministeriet, at formålet er at vende tilbage til sumpen. Og de vigtigste tiltag er ”indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden”. Begge tiltag giver reduceret vandtransportevne og hævet vandspejl  – og dermed forøget risiko for oversvømmelser.

Skulle ministeren endnu ikke har fanget pointen, kan jeg bringe følgende to citater fra Faglig rapport nr. 625 fra DMU 2007:

6. ”…foranstaltninger, som iværksættes for at fremtvinge oversvømmelserne (ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering)”.

Her gås endnu hårdere til værks med foranstaltninger, der ”fremtvinger” oversvømmelser.

7. ”Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grødeskæring og oprensninger af vandløbet vil være den mest lempelige måde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer. På sigt vil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik med jævnlige oversvømmelser af de ånære arealer og genskabe et snoet forløb med stor fysisk variation.”

Her proklamerer ministeriet og DMU, at ophør af vandløbsvedligeholdelse vil være ”den mest lempelige måde”, hvorpå man kan ”fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer”. De kunne godt have tilføjet, at det samtidig er den mest effektive måde at tyvstjæle landbrugsjorden på! På sigt kan man komme tilbage til sumpen, konstaterer Miljøministeriet/DMU med tilsyneladende tilfredshed.

Oven på denne dokumentation vil det være nyttigt for Miljøministeren at rekapitulere Vandløbslovens hovedformål i § 1, stk. 1: ”Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand”. (Først i næste stykke omtales det supplerende hensyn til miljømæssige forhold).

Mener ministeren stadig, at Naturstyrelsen “absolut intet ansvar har” for oversvømmelserne? Og mener ministeren stadig, at min påstand er absurd?

Hvad der virkelig er absurd i denne historie er, at Miljøministeriets embedsværk – med Naturstyrelsen i spidsen – ikke forvalter seriøst, men i mange år har drevet deres egen politik.

– Desværre med et utroligt svagt modspil fra de politikere, vi har valgt til opgaven – herunder Miljøministeren!