Gødningsforbud på § 3-arealer er ekspropriation

06. okt 2014 / Af

Af Nikolaj Schulz, jurist

§ 3 arealer er en dynamisk beskyttelse. Naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer, at lodsejeren ikke må ændre tilstanden for § 3-området, der bl.a. omfatter naturtyper så som moser, heder, enge, m.fl. § 3-områder er vejledende udpeget i erkendelse af, at naturen er dynamisk. Betydningen er, at § 3-områder kan ”vokse sig ind og ud” af § 3-beskyttelsen, fordi naturen som bekendt ændrer karakter.Problemet er ikke naturen, men retsvirkningerne af naturen.

Landmanden lever af og i naturen
Problemet er ikke naturen. Naturen udgør en integreret del af en moderne landbrugsproduktion. Problemet opstår, når lovgiver tillægger naturen meget indgribende retsvirkninger. Et forbud mod gødskning i § 3-natur er en retsvirkning, der er langt mere indgribende end det måske umiddelbart kunne se ud.

Efter de nuværende regler må landmanden fortsætte sin hidtidige drift på § 3-området, hvad end driften har været. En eng kan således være omfattet af § 3, samtidig med, at landmanden fx tager slet, gøder og pløjer med års intervaller. Hvis gødskning på § 3-områder forbydes, så vil mange § 3-arealer blive fuldstændigt udpinte og vil ikke længere kunne indgå i den landbrugsmæssige drift.

Miljøministeren er på økonomisk og juridisk gyngende grund
Forslaget vil med sikkerhed betyde, at der meget store landbrugsarealer vil blive opgivet. Det er ikke unormalt, at landbruget må afgive jord til motorvejsprojekter, byudvidelser eller store vådområdeprojekter. Når det sker, så er der tale om ekspropriation. Når myndigheder eksproprierer, så sker der en intens prøvelse af bl.a. nødvendigheden og proportionaliteten af indgrebet, og i sidste ende modtager lodsejeren erstatning. Miljøministeren forbud mod gødningsanvendelse er diffus og medfører en endelig opgivelse af store arealer. Nok har arealerne en naturudpegning, men de er først og fremmest landbrugsjord. Den påtænkte begrænsning vil derfor med meget stor sandsynlighed være ekspropriativ.

Hvis miljøministeren vil mere § 3-natur, så må hun komme med en klar og lødig plan, der forklarer hvorfor, hvor henne og hvilke naturtyper, der ikke må gødes. Der ud over opfordrer vi til, at miljøministeren har haft en grundig snak med finansministeren og skatteyderne før jorden reelt tages ud af drift, for forslaget er klokkeklar ekspropriation. Resultatet vil være flere offentlige udgifter, et lavere BNP og en endnu dårligere økonomi i landbruget på grund af en hypotetisk og diffus naturgevinst.