img_4635_499x375

Derfor har jeg meldt mig ud

22. okt 2014 / Af

Han har kun lige akkurat sat det sidste punktum i sin opsigelse til landboforeningen Gefion, som han har været medlem af, siden han som midt i tyverne startede ud som landmand. Men selvom udmeldelsen er ganske dugfrisk, så har beslutningen, om at gøre alvor af udmeldelsen, været længe undervejs.

Som planteavler og svineproducent har Thyge Wissing fra Glumsø på Sydsjælland de seneste år haft sværere og sværere ved sit medlemskab, der på flere punkter, står i skærende kontrast til hans og kollegaernes interesser om bedre vilkår for erhvervet. 

”Som jeg skrev til dem, så føler jeg ikke mine interesser blev tilstrækkeligt varetaget, ” lyder den korte forklaring fra Thyge Wissing, der foruden sit – nu tidligere – medlemskab af landboforeningen Gefion er medlem af Bæredygtigt Landbrug og netværksgruppen Unge Sjællandske Landmænd.

Farvel til L&F
For Thyge Wissing er udmeldelsen af Gefion en konsekvens af den paraplystruktur, hvor man som landmand automatisk og med økonomiske midler støtter hovedorganisationen Landbrug&Fødevarer i det øjeblik, man bliver medlem i en af landets landboforeninger. En struktur, hvor man altså ikke kan høste økonomisk sparring eller faglig rådgivning uden støtten til L&F. Og det er et problem, mener Thyge Wissing, der de seneste år har været uenig i den førte politik fra L&F’s side.

”Jeg er direkte uenig i den førte politik. Som ung landmand mener jeg, der er en hel række ting, der burde blive taget fat på, eksempelvis i forhold til gødning. Og der er mine interesser bare ikke blevet varetaget godt nok, ” lyder eksemplet fra landmanden, der ikke er sen med en uddybning.

”Vi har nogle målinger ude i vandløbene, som viser, at vi ligger meget langt fra EU’s grænseværdi på 11,3 mg Nitrat-N per liter. Og nu er det jo kommet frem, at L&F sidder med ved bordet og forhandler om sårbare og robuste jorde. Og der står jeg fuldstændig af. I de prøver jeg har taget af vandet i Susåen, der løber ud i Smålandsfarvandet, vandoplandet jeg afleder til, jamen, der ligger vi jo på under en tredjedel af grænseværdien. Og så begynde at snakke om sårbare og robuste jorde… det er jo fuldstændig gak-gak. Det har jo ikke noget med jorden at gøre – det er jo vandet og udledningen, der skal måles på. De skulle tage at sætte sig ind i reglerne nede fra EU. Jeg synes simpelthen, det er frygteligt, ”siger Thyge Wissing, der selv regner med delvist at skulle reducere i sin gødningsnorm, hvis de foreløbige planer om en sårbar/robust inddeling kommer til at holde stik.

Thyge Wissing hos Peter Kiær

 Thyge Wissing yderst til højre følger lige som de andre kollegaer nøje med i demoen af drænvandsmålinger hos Peter Kiær forleden.

L&F gør intet
Selvom ingen endnu ved, hvad en inddeling i robuste og sårbare jorde endelig vil betyde, så frygter Thyge Wissing, at han har jord, der vil blive klassificeret som både sårbar og robust. Og som svineproducent vil en sådan inddeling i sårbare og robuste jorde ramme ekstra hårdt.

“Opdelingen i sårbare og robuste jorder ved vi intet om. Heller ikke hvad det kommer til at koste. Men jeg ved, at hvis jeg måtte gøde mine marker optimalt, ville det betyde en million ekstra nettokroner per år.”

”Det er penge, der er så nemme at samle op. Men L&F gør absolut ingenting. I stedet vælger man en metode, hvor man reelt set bare omfordeler den samme lave mængde kvælstof, og hvor vilkårene ikke bliver bedre. Det er bare ikke godt nok. Vi skal ud at se, hvordan står det egentlig til. Der skal målinger på. Der skal konsekvensberegninger til. Og det skal der slås hårdere på bedre rammevilkår.”

”Og det er jo fuldstændig hul i hovedet, når det jeg udleder ikke på nogen måde er nær et niveau, hvor det eventuelt kunne give problemer, ” siger Thyge Wissing, der om en uge selv får installeret målere i Susåen, samt på enkelte mindre tilløb til denne. 

Et misforvaltet mandat
I dag får Thyge Wissing rådgivning om både økonomi og planteavl fra rådgivningsfirmaet Østdansk Landboforening. Det er han godt tilfreds med, og han ser derfor ingen grund til fortsat at betale til det, han selv betegner som ’den dyreste avis’, han nogensinde har holdt. 

”Jeg har vendt det her flere gange, og jeg har gennem længere tid gået og trippet i forhold til hvorvidt, jeg skulle melde mig ud. Jeg synes på sin vis, det er forkert at kritisere, når man bare står ved siden af. Hvorimod, hvis jeg er medlem, så er det noget andet. Men jeg kan ikke lukke øjnene for det, der sker og de mange fejlforhandlinger, hvor L&F har forvaltet det mandat, de har fået af deres medlemmer på en måde, der efter min mening, ikke lønner medlemmerne.”

Mange interesser
Også bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, har for nylig valgt at opsige sit medlemskab af sin landboforening under L&F. Og han mener, det er på tide, at landmanden tager et opgør med det medlemskab, hvor han er tvunget til at støtte en bestemt organisation via sit medlemskab af en anden.

”Det svarer jo til, at man som lønmodtager ikke kan være medlem af en a-kasse uden at være medlem af en bestemt fagforening. Sådan var det i gamle dage, men sådan er det ikke længere. Det er der, da ingen i dagens Danmark, der ville finde sig i. Og vi kan jo også se, at flere fagforbund ikke længere sender partistøtte til Socialdemokratiet af hensyn til de medlemmer, der ikke stemmer socialdemokratisk. Det er jo sådan i dag, at man vælger medlemskab, der hvor ens interesser bedst bliver repræsenteret. Og landmændene skal ikke per automatik være bundet til Landbrug&Fødevarer. Det er da helt naturligt, man søger derhen, hvor man får varen enten billigere eller bedre.”

Derudover ser Peter Kiær også et problem i hovedorganisationens syn på en kommende ny regulering.

”Landbrug&Fødevarer arbejder på en helt anden ny regulering, end vi gør. De arbejder stadig på en regulering, der på en eller anden grad bygger på modelberegninger. Hvorimod vi ønsker en regulering, hvor vi måles på output – akkurat lige som man gør i industrien,” siger Peter Kiær og peger på problemet med de mange forskellige interesser.

”Landbrug&Fødevarer har så mange interesser, hvor Bæredygtigt Landbrug kun har en. L&F varetager jo også interesserne for dem, vi sælger vores korn til, og de skal også varetage interesserne for de firmaer, der har med hele landbrugsagrodelen at gøre. Og det gør, at de ikke kan favne så bredt og være 100 procent på primærproducenterne, som udelukkende er dem, vi tager os af i Bæredygtigt Landbrug.”

At gøre en forskel
Selv har Peter Kiær først opsagt sit medlemskab af den lokale landboforening for fjorten dage siden.

”Og det gjorde jeg af den simple årsag, at jeg ikke tror på projektet mere. Jeg tror ikke på, man kan gøre alle lige glade – både i landbruget, i fødevareindustrien eller alle politikerne på Christiansborg.”

”Når det så er sagt, så har jeg faktisk hele tiden været medlem, også i al den tid, hvor jeg har siddet i Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse. Jeg tror, man kan gøre en forskel, hvis man er medlem af noget; at man kan ændre noget i en anden retning. Desværre har jeg ikke følt, at det er sket i forbindelse med mit medlemskab af L&F. Og jeg kan desværre se, at det bliver ved, så derfor stopper jeg mit medlemskab nu, ” slutter Peter Kiær.

Læs også, hvorfor 10 større svineproducenter og en planteavler forleden afbrød deres medlemsskab af LandboSyd i protest mod Landbrug & Fødevarer


 Hvad er en landboforening?
Ifølge wikipedia er en landboforening en forening,  der fortrinsvis har gårdejere og proprietærer som medlemmer.  Landboforeningerne arbejder for en faglig dygtiggørelse af landmændene. Dette  sker blandt andet ved hjælp af foreningernes konsulenter, der rådgiver  landmændene. Desuden varetager landboforeningerne medlemmernes  erhvervsøkonomiske interesser. Fra 1. januar 2003 tilsluttede landboforeningerne  sig organisationen Dansk Landbrug (i dag Landbrug&Fødevarer, red.).


 
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk