De har været længe undervejs. Vandplanerne.
Ikke mindre end fem år er der gået, siden de med VK-regeringen blev introduceret i forbindelse med Grøn Vækst i 2009. Og ikke mindre end fem høringer og tekniske forhøringer har de omdiskuterede planer været igennem, før de i sidste uge blev præsenteret af ministeriet og en tydeligvis lettet miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der i en pressemeddelelse udtalte: ”Jeg er glad for, at vi nu endelig kan sige, at vandplanerne er færdige og vedtaget.”
Stadig fejl
Men selvom planerne har haft længere forberedelsestid end de fleste politiske initiativer fra Christiansborg, så mener Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen ikke, at resultatet er hverken imponerende eller tilfredsstillende. Og efter hans mening kvalificerer vandplanerne ikke til implementering.
”Det er jo grotesk, at der fortsat i planerne eksisterer en omfattende fejlklassificering, hvor målsætningerne, hvis de blev gennemført, vil medføre forsumpning. Og der er behov for, at det bliver lavet om.”
”Det er jo det helt overskyggende problem, at en masse danske vandløb er omfattet af vandplanerne, og at der skal laves en masse forskellige tiltag, som forhindrer, at vandet kan løbe væk. Så er man jo på gal kurs. Det, der er behov for, er jo, at vandløbene kan leve op til deres formål, som netop er at sikre, at de kan være afvandingskanaler. ”
Lyt til virkeligheden
Selvom det fra Miljøministeriet side hedder sig, at vandplanerne er væsentlig ændret i forhold til tidligere, og at de er ’skåret til’ efter de mange høringer, så mener Erling Bonnesen ikke, at man i ministeriet har lyttet ordentligt til de mange indsigelser, hvor mange blandt andet har handlet om fejlagtig klassificering. Og han frygter, at planerne i deres nuværende udgave kan få uoverskuelige følger.
”Det er grotesk, at regeringen stadig har alt for mange vandløb med i de vandplaner, for det vil gøre, at oversvømmelsen og forsumpningen bliver markant, hvis det bliver realiseret over nogle år.”
”Mit synpunkt – og vores synspunkt – er, at den fortsatte omfattende fejlklassificering af vandløb skal rettes. Sådan at vandløbene eller afvandingskanalerne, det vi kalder de små, flade vandløb, som jo netop er gravet af vores forfædre for at sikre afvandingen, at de skal stadig kunne aflede vandet. Det kan de ikke i fremtiden, hvis ministerens målsætningsplaner bliver gennemført. Fordi, så vil det give begrænsninger i vandløbenes evne til at bortføre vand, ” lyder det fra Erling Bonnesen, der ikke mener, at arbejdet med vandplanerne har været god nok.
”Det er en skueproces, der er kørt igennem. For når man ikke retter på hovedproblemet, som er, at man stadig har alt for mange fejlklassificeringer af vandløb med i planerne, så har man jo ikke taget arbejdet alvorligt.”
Første version af vandplanerne (VP1) er omfattet af 4 ugers klagefrist fra d. 27.11.2014. Først herefter kan planerne implementeres. Første planperiode løber til og med udgangen af 2015. Allerede i 2016 skal Danmark have nye vandplaner (VP2) endnu en gang.
|
Vandplanernes indhold Konkret betyder vandplanerne, at der skal gøres en indsats på mange områder. • Ca. 450 km vandløb restaureres. Implementeringen af VP1 skal også sikre, at der udledes mindre kvælstof og fosfor til vores vandmiljø. Konkret betyder det bl.a.: • Nye vådområder, randzoner og krav om anvendelsen af efterafgrøder i landbruget. VP1 danner også rammerne for en omfattende spildevandsindsats, så vi ikke forurener vores vandløb og søer med især organiske stoffer. Disse indsatser skal være færdige senest om to år. Det drejer sig om: • Forbedret spildevandsrensning for ca. 35.000 ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Kilde: Notat – Fakta om Vandplanerne, Miljøministeriet / Naturstyrelsen http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12508019/faktaark.pdf |
Læs MST’s pressemeddelelse ‘Danmark har fået sine første vandplaner’
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Carsten Lundager