I fem år har Bæredygtigt Landbrug sagt, at styrelsernes tal for nedsivning og udsivning af nitrat har været forkerte. I tre år har Bæredygtigt Landbrug sagt, at statens udregninger for tab i kroner på grund af de danske gødningsnormer har været vildt underdrevne. I sidste uge kom det i Vestre Landsret frem, at Bæredygtigt Landbrug hele tiden har haft ret. Derfor indkaldte foreningen den 28. maj til pressemøde i Randers hos advokat Hans Sønderby Christensen, der fører Bæredygtigt Landbrugs gødningssag ved Vestre Landsret i Viborg.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug åbnede pressemødet med at fortælle, at den måde dansk landbrugsfamilier har været reguleret på de seneste årtier, ikke har haft hold i virkeligheden. Han gjordet klart, at udgangspunktet for miljødebatten og for debatten omkring reguleringen af dansk landbrug ifølge Bæredygtigt Landbrug nu omsider kan tage udgangspunkt i fakta frem for modelberegninger, efter at staten i landsretten indrømmede, at modelberegningerne ikke holder vand.
Under pressemødet fremviste Flemming Fuglede Jørgensen i en medbragt opstilling af en række glas med korn og brød, at der er 54 procent mere energi i en tysk hvedemark i forhold til en dansk hvedemark, ligesom danske landmænd blot må benytte to procent af arealet til brødhvede, imens landmænd udenfor de danske grænser har mulighed for at dyrke hele arealet som brødhvede. Det sidste symboliseret ved, at der i den glascylinder, der symboliserede Tyskland, var velduftende boller fra bund til top, imens der i den danske cylinder blot lå en enkelt, der oveni var bagt med proteinfattigt dansk mel.
”Jeg kan huske for mange år siden, når jeg kom til Østeuropa, imens der stadig var kommunister, der regerede. Der muntrede vi os over de polske marker, med ukrudt og dårlig management – og alt, det så ud ad Pommern til. Nu er det så vendt om. Nu må vi ikke bruge noget i Danmark mere, og når vi kommer til Polen, så tænker vi; sikke nogle marker – sikke nogle afgrøder. Og det er det, vi kæmper for i Bæredygtigt Landbrug. Det er at få lov til det her, ” sluttede Flemming Fuglede Jørgensen af imens han pegede på de fyldte glas, der symboliserede hvordan reglerne er i vore nabolande set i forhold til Danmark.
En traktor uden motor
Pressemødet i Randers fandt sted på Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensens kontor, og for advokaten var indrømmelserne i Vestre Landsret fra statens vidner af så vigtig karakter, at det i forvejen skrøbelig grundlag for de danske gødningsnormer nu er helt væk.
”De væsentlige ting, som kom frem i Vestre Landsret i sidste uge under strafansvar, har en så alvorlig karakter, at de efter min bedste juridiske vurdering er klart ulovlige. Og derfor bør de ikke kunne håndhæves over for danske landmænd, ” fortalte Hans Sønderby Christensen, som sammenlignede retssagen i Viborg med randzonesagen i Holstebro, hvor Bæredygtigt Landbrug i uge 21. vandt en stor sejr.
”Loven er som en traktor uden motor. Det har retten i Holstebro som bekendt givet to landmænd ret i, for så vidt angår randzoner, og efter min vurdering strider reguleringen på gødning på samme måde imod EU-retten, således at den ikke kan håndhæves. Forskellen er alvoren. ”
Ifølge Hans Sønderby Christensen viste vidneudsagnene i Vestre Landsret i Viborg fra Seges, DLG og Spar Nord Bank at gødningsnormerne i den virkelige verden har haft voldsomme konsekvenser for landbrugets mulighed for at opretholde en rentabel produktion og dermed for landbrugsfamiliernes muligheder for at kunne opretholde en bæredygtigt økonomi ved at drive landbrug.
Hans Sønderby Christensen fortalte på pressemødet, at statens beregninger for undergødskningens betydning for planterne, for jorden og i forhold til økonomien i landbruget, har været voldsomt underdrevet. Usikkerheden har simpelthen været alt for stor.
”For det første har statens beregning af danske landmænds tab hvilet på et åbenbart fejlagtigt grundlag. Landmændene har tabt langt mere som følge af reduceret gødskning, end staten har lagt til grund for sin regulering. Staten erkendte i Vestre Landsret – konfronteret med det virkelige verden – nemlig DLGs tal, at kvalitetstabet i den virkelige verden er fem gange højere end hvad staten har lagt til grund for sine beregninger, ” konstaterede Hans Sønderby Christensen med reference til, at Aarhus Universitet i Vestre Landsret accepterede, at proteintabet i dansk korn lå på 2,4 procent, hvilket DLG har præcise målinger for, i stedet for 0,5 procent som Aarhus Universitet har regnet sig frem til med baggrund i 20 til 30 stikprøver.
Udvaskning ikke målt
Et andet forhold advokaten slog ned på som afgørende for, at de danske normregler skal fjernes, er ifølge Bæredygtigt Landbrug, at normreduktionen hvilet på et åbenbart fejlagtigt grundlag hvad angår udvaskning.
”Man troede at udvaskningen ville falde med en tredjedel med reduceret gødskning, men forsøgene, som skulle vise dette, blev lavet på velgødet jord, og ikke på udpint jord, sådan som landbrugsjorden er det i dag. Staten erkendte i Vestre Landsret under vidneansvar, at det er en klar fejl, ” fortalte Hans Sønderby Christensen og efter hans vurdering, er det en alvorlig professionel fejl at indføre og holde fast ved reduceret gødskning med afsæt i en klart forkert tese, når staten godt ved, at modelberegningen ikke kan bruges på undergødsket og udpint jord.
”Staten har hverken målt eller beregnet om reduceret gødskning virker. Gødskning udgør livsnerven i landbruget. ”
Hans Sønderby Christensen kaldte det en fejl, at staten ikke har målt på, om et så indgribende tiltag som en normregulering af gødningsniveauet virker.
”Man ved ikke om reduceret gødskning virker, for der er ikke foretaget målinger før og efter, og man ved slet ikke om det er et omkostningseffektivt virkemiddel, som det ellers er et krav i Nitratdirektivet. Effekten kender man ikke – prisen kender man ikke. Man har med andre ord regnet i mørke. ”
”Der er med andre ord intet grundlag at vurdere på, efter Nitratdirektivet, om indgrebet er omkostningseffektivt. Det forudsætter jo, at man ved, hvad man opnår, og ved hvad det koster. Når man slet ikke laver et regnestykke, så kan man selvfølgelig ikke konstatere det.
Ifølge Hans Sønderby Christensen findes der ikke en måling eller en beregning, der viser, at man er kommet i mål med den beskedne miljømæssige fordel man oprindeligt havde modelberegnet sig frem til
”På det grundlag er det min vurdering, at gældende normer ikke bør kunne håndhæves overfor danske landmænd, som gødsker efter ligevægten, her forstået ved økonomisk optimum. ”
Normerne har kostet milliarder for dansk landbrug
Jørgen Evald Jensen, fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug fortalte på pressemødet om den mængde nitrat, der er til rådighed i rodzonen, og hvorfor der er et problem med udvaskning af kvælstof, hvis man har stærke planter med stærke rødder i jorden.
”Det man gør om foråret, det er selvfølgelig at sikre, at planterne har noget at gro af og noget at optage. Og derfor stiger nitratindholdet henover foråret op til et vist niveau. Når så planterne begynder at gro for alvor, og de får en god roddybde, jamen så optager de kvælstoffet – nitraten – i rodzonen og så falder niveauet ned til et vist niveau. På det tidspunkt her, der er der ingen risiko for udvaskning, ” lød det fra Jørgen Evald Jensen.
Det betyder ifølge Jørgen Evald Jensen, at en stor kvælstofpulje der bliver optaget af planterne ikke er til fare for miljøet, og planteavlsrådgiveren fortalte, at benytter man stærke, gødskede efterafgrøder, så vil man i løbet af efteråret og vinteren kunne binde kvælstoffet i planterne og dyrkningslaget. Udpint jord uden kvælstof med svage planter udleder ifølge Jørgen Evald Jensen mere kvælstof end en sund og velgødet jord med stærke planter. Jørgen Evald Jensen fortalte, at man med vandmiljøplan to blot ville fjerne fire kilo N per hektar, og det uden at have dokumenteret en effekt.
”Fire kilo N per hektar – og hvad det så har kostet, og vi taler milliarder – det er jo helt vanvittigt, når vi samtidig ved, at der er alternative metoder, hvis det var det man ville, der kunne virke i en helt anden størrelsesorden til en helt anden omkostning. ”
Ros til Seges
Der lød i afslutningen af pressemødet en stor tak til Seges fra Flemming Fuglede Jørgensen, der i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs retssag om opsættende virkning har bidraget med vigtige faglige input, der er blevet fremført under sagen. Tal, der nu er blevet accepteret af staten som værende udgangspunktet, når der i fremtiden skal diskuteres, hvor alvorlige de danske gødningsnormer har været for de danske landbrugsfamilier.
På pressemødet var afdelingschef for Seges afdeling for Planter & Miljø, Jens Elbæk, med blandt tilhørerne, og han fortalte til Bæredygtigtlandbrug.dk, hvor vigtigt Seges anser gødningssagen for at være.
”Det vil da betyde meget for landbruget, hvis vi kan få hul på det her; hvis vi kan komme til at bruge lidt mere gødning, så det er da en vigtig ting, ” fortalte Jens Elbæk, og han mener, at det er en meget svær sag Bæredygtigt Landbrug kæmper i retten, men at Seges fagligt støtter den fuldt ud.
”Juraen har jeg svært ved at overskue, det er jo ikke vores del, men det faglige, det har vi leveret så godt som vi kunne, på så reelt et grundlag som det kan lade sig gøre. ”
Ifølge Jens Elbæk er det den danske landbrugseksport, der er på spil, hvis man fortsætter med at devaluere kvaliteten af de danske fødevarer, som man netop gør, når man fastholder undergødskningen i Danmark.
”Kvalitetstabet betyder rigtig meget i vores afgrøder. Det er jo faktisk afgørende, fordi vi kan ikke leve i Danmark af at producere dårlig kvalitet. Det kan ikke lade sig gøre på langt sigt. Politisk er det også der, det rammer, fordi, politikerne siger, at vi skal have stramme miljøregler i Danmark for at vi bliver dygtigere – for at vi kan eksportere på langt sigt, og sådan noget. Men der er ingen, der vil købe korn med et lavt proteinindhold; vi laver for dårlig kvalitet i Danmark – og det er der ingen fremtid i, ” lød det fra Jens Elbæk, som sluttede af med at fortælle, hvad der er vejen frem for dansk landbrug.
”Vi skal lave kvalitet i Danmark. Vi skal ikke lave dårlig kvalitet. Det kræver at vi får hævet vores gødningsniveau. Ellers så ender vi med at producere korn, der kun egner sig til at fyre med. Så det er vigtigt. ”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk