Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Javel, at producere fødevarer giver som al anden industri et vist aftryk. Men ligesom møbelfabrikken og autoværkstedet, så reguleres dansk landbrug, og arbejder hele tiden frem mod endnu renere produktion og sikring af de kommende generationers vilkår.
Især landbrugets brug af pesticider, og landbrugets ønske om at måtte gøde sine planter med den mængde gødning de har behov for, står for skud, når DN i disse dage er i offensiven. Problemet er, at DNs argumenter i bedste fald er stærkt misvisende, i værste fald egenproduceret manipulation.
Det hedder fra DN om pesticider i drikkevandsboringer, at ”…I perioden 1988 – 2009 har miljøstyrelsen registreret 553 boringer, lukket på grund af sprøjtegift…”.
Fakta fremgår af Naturstyrelsens rapport ”Ny status for lukning af boringer” fra december 2013, som viser, at pesticider i vandboringer frem til og med 2012 havde betydet lukningen af i alt 22 vandboringer. Af dem var de 16 lukket som følge af stoffer, der ikke længere er tilladt. De sidste seks kan man ikke redegøre for årsagen til.
Naturstyrelsens rapport er lavet som følge af den grundigste undersøgelse af danske boringer i mands minde, bestilt af fhv. miljøminister Ida Auken. Hvorfor duer disse nyere tal ikke for DN?
Måske giver DN selv noget af svaret, når de om boringer og pesticider skriver: ”Vi kan kun gætte om årsagen til, at boringerne er lukket, men vi synes, vi har et godt gæt.” Personligt foretrækker jeg fakta frem for gætterier.
DN vil ikke se virkeligheden i øjnene
Også i spørgsmålet om gødning har DN svært ved at finde de rette proportioner.
”… I perioden 1996 til 2001 blev grænseværdien for nitrat overskredet i 58 procent af grundvandsmålingerne. For 2008 til 2013 blev grænseværdien kun overskredet i 36 procent af målingerne …” skriver DN.
Sagen er bare den, at grundvandsovervågningen, som DN bruger som kilde, ”… fokuserer på det nitratholdige vand i de lag, der har ilt…” som GEUS, der styrer grundvandsovervågningen, har bekræftet.
Fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl svarede i april Folketinget på, om grundvandsovervågningen kan sige noget om nitratbelastningen i grundvandet. Svaret lød: ”…Da grundvandsforekomsterne er forskellige både i forhold til arealmæssig udbredelse, volumen og relativt vandindhold, kan man ikke ud fra andelen af målepunkter (i grundvandsovervågningen) med fund af nitrat drage konklusioner om, hvor stor en andel af det samlede danske grundvand, der er nitratholdigt…”
Eller oversat til dansk: Vi måler i Danmark kun få og udvalgte steder, hvor der er mulige nitratfund, og vi kender ikke tilstanden andre steder. Grundvandsovervågningen siger derfor intet om den virkelige nitrattilstand i grundvandet og dermed i drikkevandet.
DN vil åbenbart ikke se virkeligheden i øjnene, men vil hellere sætte sin egen miljøkikkert for det blinde øje. Jeg håber, de tider er ovre, hvor danskerne med fejlagtige argumenter ukritisk lader sig forarge over et ansvarligt og vigtigt landbrugserhverv.