bjarne-i-rapsmark

Det økologiske areal skal være markedsstyret

15. jul 2015 / Af

Hos Bæredygtigt Landbrug er man ikke decideret overrasket over, at Danmark aktuelt oplever en nedgang i det økologiske areal, for markedet har indrettet sig efter at mælkekvoterne er givet fri, og så har produktionen af biogas syd for grænsen også haft en betydning.

”Selv om nogle mennesker måske tror, at der er store forskelle på forretningsmodellerne hos økologer og konventionelle landmænd, så er virkeligheden jo den, at begge parter indretter sig efter markederne”, siger Bjarne Nigaard, adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug til nyheden om, at det økologiske landbrugsareal er skrumpet ind.

”Jeg kan selvfølgelig ikke 100 % vide hvorfor udviklingen er sådan, men når fx mælkekvoterne er blevet givet fri, er der givetvis flere, der har forberedt sig med flere køer i staldene, hvilket kan lade sig gøre med et mindre areal, hvis man går fra økologisk til konventionel mælkeproduktion. Det betyder, at de landmænd ikke længere kan leve op til de økologiske krav.”

Især i Region Syddanmark er det gået tilbage for det økologiske areal, viser økologistatistikken.

”Et gæt kunne være, at i Sønderjylland har majsproduktion på dansk jord til tysk statsstøttet biogas gjort det stort set umuligt for økologiske, danske kvægbrugere at udvide produktionen, da prisen på jord er steget markant”, siger Bjarne Nigaard.

Han påpeger, at de økologiske bedrifter generelt vokser i gennemsnitlig størrelse.

”Økologer ønsker sig selvfølgelig også effektivitet, og derfor er det vigtigt for dem, at den enkelte bedrift kan nå op på en størrelse, hvor der er fordele ved det.”

Statistik fra Landbrug & Fødevarer viser, at antallet af økologiske bedrifter har været nogenlunde konstant over en årrække, mens det økologisk dyrkede areal i samme periode har været voksende (”Fakta om erhvervet 2014”, figur 2.9, s. 81).

”Alt i alt agerer økologer – selvfølgelig – ud fra hvordan markedet udvikler sig. De er lige så meget handelsfolk som konventionelle landmænd. Jeg kunne så bare godt tænke mig, at offentlige myndigheder agerede på samme måde, og lod markedskræfterne bestemme hvordan sammensætningen af landbrugsproduktionen skal være”, fortsætter Nigaard.

”Der er ikke behov for, at den ene produktionsform får særlige vilkår og bedre afsætningsmuligheder end den anden, hverken med større og flere statstilskud, eller med tvungne afsætningsordninger. Der er behov for at landbruget generelt får ordentlige rammevilkår, særligt hvad angår muligheden for at tildele planterne den nødvendige næring, som ingen reelt kan i dag”. 

Af JTI