gaard-povl-blak-bojer

Der skal investeres i en landbrugsløsning

14. dec 2015 / Af

Af Peter Bohsen Jensen, medlem af Bæredygtigt Landbrug

”Markedsføringen” som hjælp til landbruget er dog en sandhed med modifikationer. For de vigtigste elementer i planen er egentlig blot en korrektion eller annullering af de restriktioner som erhvervet er blevet pålagt af tidligere regeringer. 

Et væld af begrænsninger, er gennem tiden med politisk bestemt hånd trukket ned over landbruget uden skyldige hensyn til fagligheden eller konsekvenserne for ind(over)grebene. De politiske beslutningstagere, har ladet sig underlægge af de reelle beslutningstagere.

De reelle beslutningstagere har været, en dominerende del af embedsmændene, der med afsæt i ”viden fra eksperterne” i den selekterede forskningsverden, har leveret påstået fakta til politikerne. Denne ”ekspertviden” er faldet i god jord hos nogle af vore tidligere ministre, der således lod det blive et alibi til indførelse af produktions-og konkurrencemæssige begrænsninger for landbruget og dermed en hele fødevareklyngen.

Endelig blev nationen tildelt en Minister, der VILLE erhvervet. Eva Kjer Hansen signalerede straks efter udnævnelsen, både mod og politisk handlekraft. Med både indsigt og vilje til, at inddrage en ny ”generation” af rådgivere, der vægtede en faglig og juridisk korrekt linje, er der fornyet håb for et stærkere og mere konkurrencedygtigt landbrugserhverv fremadrettet.

Men 16-punkts planen er kun en delvis opretning, af de skader landbruget har været offer for i årtier. Selv med de mest optimistiske øjne vil den færdige plan kun tilnærmelsesvis sidestille os med det øvrige EU på længere sigt.

Med andre ord: Den akutte indtjeningskrise og anspændte likviditetsmæssige situation, er der ikke nogen afklaring på.

Og den afklaring skal der være, såfremt der ønskes en stærk fødevareklynge. Hvis de erklærede ønsker om vækst og udvikling i HELE Danmark skal stå til troende må der handling til nu. Samtlige erhverv der ligger i slipstrømmen af landbruget taber moment hver eneste dag. Titusinder af arbejdspladser og milliarder af eksport kroner er på spil. Aktuelt er vækst irrelevant – men det drejer sig om at begrænse misvæksten.

Derfor vil en hjælp til landbruget ikke være et tilskud til erhvervet, men en investering i fødevareklyngen. Denne investering vil uden tvivl være den største garanti man kunne give for en fremtidssikring af vort velfærdssamfund, i kraft af sikring og udvikling af arbejdspladser og indtjening i hele agrar sektoren.

Men der skal meget til for at få enderne til at nå sammen. Nogle forslag kunne være:

  1. PSO afgiften fjernes og de seneste 12 mdrs. betaling tilbageføres.
  2. Pesticidafgiften fjernes og tilbageføres fra de foregående 12 mdr.
  3. Statsgaranti til kreditforeningsfinansiering op til 90 procent af vurderingen til omlægning af pengeinstitutgæld.
  4. Loft over bidragssatser, så de maksimalt kan blive det, der svarer til dækning af det foregående års konstaterede tab i den enkelte kreditforening.
  5. Loft over pengeinstitutters rentetillæg på max. 4 procent.
  6. Indgående moms kunne ”blive” på bedriften rentefrit i 12mdr., herefter forrentning svarende til kreditforeningslån, indtil fuldendt tilbagebetaling f.eks. max 3 år.

Ovennævnte forslag kunne iværksættes midlertidigt, indtil den nuværende indtjeningskrise var overstået, ment på den måde, at når effekten af 16-punkts-planen var nået og gennemsnitsregnskaberne viser positiv konsolidering, revurderes de midlertidige tiltag med henblik på helt eller delvis afvikling. Hvad angår forslagene med begrænsning af administrationsbidrag og rentemarginaler, forudsættes et revurderet krav fra Finanstilsynet angående kravet til institutternes konsolidering.

Det skal præciseres, at vi som landmænd gerne står på mål for den gæld og de forpligtelser vi har påtaget os. Men når udefra kommende faktorer og politiske beslutninger vanskeliggør/umuliggør opgaven, er det i samfundsmæssig interesse, at en løsning findes.