Mød økologen der mener, at konventionel og økologisk landbrug skal have de samme betingelser.
Klaus Aage Bengtson fra Gandrup måtte efter finanskrisen se sig om efter et nyt livsgrundlag. Derfor omlagde han for seks år siden til økologisk planteavl. Et valg, han traf for at overleve.
Det var vigtigt for landmanden, at det ikke var en økonomisk overlevelse grundet støttekroner fra EU og staten, men fordi, at han med et økologisk landbrug selv kunne få tingene til at køre rundt.
”Først får vi penge for at omlægge til økologi, og dernæst støtte for at være økolog. Hvorfor skal vi have den ekstra støtte? I min verden skulle alle støttekroner fjernes,” forklarer Bengtson.
Klaus Aage Bengtson er træt af, at der skal gøres økonomisk forskel på landmænd udelukkende ud fra om man har et ø-mærke i ryggen eller ej. Han har selv valgt at satse på en nicheproduktion i form af fremavl af såsæd af blandt andet ærter og græsfrø. Han har ved siden af planteavlen endvidere udlejet svinehuse, som han selv henter økologisk gylle fra:
”Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man har de næringsstoffer, der skal til for at drive sit økologiske landbrug – ellers kan man lige så godt lade være,” slår Klaus Aage Bengtson fast.
Afgifter og skatter ødelægger konkurrencevilkårene
En af de store grunde til, at Klaus Aage valgte at blive medlem af Bæredygtigt Landbrug, var for at støtte kampen for bedre rammevilkår for landbruget. Han har nødtvunget set kollegaer og folk i omgangskredsen flytte fra deres gårde grundet uretfærdige rammevilkår:
”Der skal ryddes fuldstændig op i de skatter og afgifter, som vi i dansk landbrug er pålagt. Det er ligegyldigt, om man er konventionel eller økolog, der skal være helt lige betingelser at konkurrere på,” siger Klaus Aage Bengtson med stålfast mine.
Han lægger vægt på, at med undtagelse af kemikalieafgiften, så slås han med nøjagtigt de samme udgifter som de konventionelle i forhold til vores nabolande.
Nødvendigt at lytte til forbrugeren
Klaus Aage Bengtson har erfaret både som konventionel og økologisk landmand, at forbrugeren er en vigtig brik for at regnskabet stemmer. Han forklarer, at han til enhver tid vil producere det, som forbrugeren vil betale flest penge for:
”Jeg er økolog for at tjene penge, det er en bedre forretning lige nu at være økolog, hvis det skifter, vil jeg da også klart overveje at gå tilbage til det konventionelle.”
Fakta om tilskud til økologisk landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet har afsat 2,4 milliarder kroner til økologi fra 2009 til 2015.
• Omlægningstillæg: 1200 kr. pr. ha pr. år (de første 2 år efter omlægning)
• Basistilskud: 870 kr. pr. ha pr. år
• Frugt/bærtillæg: 4000 kr. pr. ha pr. år
• Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel: 500 kr. pr. ha pr. år
Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen
Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk