postkort-traktor-i-vand1000

Landbrugspakken gavner klimaet

20. okt 2016 / Af

Miljø- og Fødevareministeriet siger, at pakken er neutral i forhold til CO2, men den tager ikke højde for alle faktorer. Efterafgrøder binder mere CO2, og der skal ikke importeres så meget sojaprotein fra Sydamerika.

”Det er positivt for klimaet, at landmændene har fået lov til at gødske mere på markerne. Miljø- og Fødevareministeriets udregninger tager kun hensyn til de direkte effekter”, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

I aftaleteksten til fødevare- og landbrugspakken er der en udregning, der viser, at ”ændringerne i kvælstofindsatserne vil have en neutral effekt i forhold til Danmarks samlede faktiske drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering er indført. Det vurderes desuden, at fødevare- og landbrugspakken ikke vil give udfordringer i forhold til Danmarks nuværende kendte internationale forpligtelser på klimaområdet.”

Men det er for dystert, mener Jørgen Evald Jensen. Han peger på, at transporten af soyaskrå fra Sydamerika bliver mindre. Det er fordi, det højere proteinindhold til kornet giver et mindre behov for proteintilskud sejlet tværs over Atlanten.

”Der er også en effekt af, at højere udbytter binder mere CO2 både i kerner og i rødder. Det korn som ikke anvendes til foder bliver rundt om på kloden brugt som biobrændsel, og på den måde fortrænger højere udbytter fossilt brændstof, der har en meget negativ effekt,” siger Jørgen Evald Jensen.

Derudover er der en sammenhæng mellem øget kvælstoftilførsel og CO2 binding i jordens organiske fraktion. Hver gang vi opsamler/binder 1 kg N i jordens organiske fraktion vil vi også binde ca. 1 kg kulstof svarende til at binde ca. 3,7 kg CO2

Han bliver bakket op af plantekonsulent Bente Andersen. Hun forklarer, at hvor der tidligere var ”spist op”, når årets hovedafgrøder blev høstet, så indeholder det organiske materiale i jorden mere kvælstof nu. Jorden bliver altså ikke udpint længere.

”De overser, at efterafgrøderne binder langt mere CO2 som følge af den ekstra gødsnkning. Der er faktisk landmænd, der nu gemmer gødning til brug til efterafgrøder”, fortæller hun.

Hun forklarer, at jo længere en periode, hvor der dyrkes planter, desto mere CO2 optager planterne gennem deres fotosyntese.

Så når det samlede regnskab bliver gjort op, så vil det være positivt, mener både hun og Jørgen Evald Jensen.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk