Af Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld, og Ulrik Lunden, Store Bouet, Asaa, bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
1.400.000.000 gode danske kroner. Eller 1,4 milliarder kroner.
Så meget kostede det ifølge regnskab afsluttet 31.12.15, at holde Axelborg og Seges kørende.
Det er mere end 500 kroner pr hektar eller 100.000 kroner for en gennemsnitsbedrift, og det næsten uanset om man er medlem af L&F eller ej. Vi landmænd må efterhånden spørge: Er det i orden at bruge så mange penge? Og på hvad?
Sorte huller i regnskabet
I øvrigt er der ”sorte huller” i det tilgængelige regnskab. I note 1 står der ”Driftsydelser” på godt 500 mio. kr. Hvordan kan en indtægt på den størrelse ikke være mere udspecificeret eller forklaret? Dernæst er der i note 4 kun forklaret for 2,65 mio. kr. ud af 517,5 mio. kr. i punktet ”Andre eksterne omkostninger”. Under anvendt regnskabspraksis står der, at det inkluderer ”omkostninger til salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer m.v. samt udlæg ved servicering af kunder”. Under andre omkostninger indregnes tillige forskningsomkostninger og ”omkostninger vedrørende udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen.” Men der er ingen forklaring på de 514,85 mio. kr. under dette punkt. Måske skulle L&F konsultere Ø90 for at lære om gennemsigtighed i regnskaber.
To kroner mere, tak!
Det er på baggrund af et så uigennemsigtigt regnskab, at planteproduktionsafdelingen nu foreslår, at danske landmænd igennem deres rådgivningscenter skal bidrage med yderligere to kr. pr. ha til Seges for at sikre forsøg, udvikling og fagligt beredskab på planteavlsområdet. Planteavlsudvalget har lagt forslaget ud til åben debat. Det kaldes modigt.
Undskyld – er det særligt modigt at gå ud og fortælle om sektorens økonomiske udfordringer – til dem, der skal betale, og dem der egentlig ejer virksomheden?
Det burde være naturligt, og det burde være sket for længe siden, så der kunne have været en tilbundsgående drøftelse af, hvad vi landmænd har behov for af forsøg, udvikling og fagligt beredskab, og hvad det må koste. Vi må klart vide, hvor mange projekter der sigter på at bedre den enkelte landmands bundlinje. Hvis det kun er et fåtal af projekterne, som rygterne siger, er det simpelthen ikke godt nok. Derfor burde det kommende års budget også sendes ud i god tid og ikke blot fremlægges på delegeretmødet.
Skal vi på dén måde holde de lærde beskæftiget?
Vi vil som primærlandmand ikke blot være leverandør af kapital til at holde den såkaldte lærde gruppe af intellektuelle landbrugsrelaterede uddannede mennesker beskæftiget i de store byer i Danmark. Er Seges efterhånden mere til gavn for projektmagere end for landmænd? Spørgsmålet er: Skaber L&F og Seges værdi for os primærproducenter for alle de penge, de allerede får? Før det er dokumenteret på en konkret måde, skal de ikke bede os landmænd om flere penge.
L&F og Seges finansieres stort set af danske, økonomisk pressede landmænd – via hektarstøttereduktion, produktionsafgifter, tilbageførte pesticidafgifter, store medlemskontingenter gennem landboorganisationer og virksomheder samt den løbende indtjening ved salg af abonnementer til markstyring, husdyrstyring og ikke mindst regnskabsstyring og meget mere.
Vi ved, hvad vi får…
Vi må understrege, at det er bydende nødvendigt, vi får noget for de penge. Og vi ved, hvad vi får.
I stedet for at vise forståelse for landbrugets anspændte situation vil L&F-toppen nu opkræve yderligere to kroner hektar. Men hvordan kan to kroner på max 2½ millioner hektar, altså max. fem millioner kroner, betyde så meget i et budget på 1.400 millioner. Det er jo under en halv procent? Og det er langt under de uspecificerede tal i regnskabet.
Hvorfor kan man ikke spare de fem millioner ved at skære et par direktørstillinger eller spare på de sorte poster? Eller er ideen, at man skal have monteret en ny knap i styrepulten, som kan skrues op for, hvis pengestrømmene via fondene ikke længere flyder så let – efter skandalen i VSP?
Lad pengene blive hos landmanden
Det er i øvrigt helt imod tidens trend, at L&F vil lægge åg på landbruget og landdistrikterne for at skabe jobs i Aarhus og København.
Vi i BL vil den modsatte vej – lad pengene blive hos landmanden. Lad pengene gro herude på landet.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).