nikolaj-portraet

Ida Auken har ikke forstået spildevandsproblemet

11. dec 2016 / Af

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Det er altid positivt, at politikere blander sig i debatten, men Ida Aukens indfaldsvinkel synes dog at være noget forudindtaget, når hun til TV Øst 8. 12. 2016 udtaler, at ”Alle andre betaler for deres spildevand. Det er ikke spor urimeligt at bede folk om ikke at forurene vores åer og vandløb”.

Ida Auken må forstå, at ejendomme, der modtager påbud, allerede i dag har lovlige renseløsninger, og at de i øvrigt betaler afgift, så der må være noget, Ida Auken har misforstået. Ellers må hun jo uddybe, hvem der ikke betaler afgift.

Kontrafaktisk historieskrivning

Når det kommer til de spørgsmål, der er fremsendt til ministeren, så nærmer det første spørgsmål sig kontrafaktisk historieskrivning. Ida Auken får det til at lyde, som om Danmark havde gyldige vandplaner fra år 2009-2015. Det er lodret forkert.

Danmark har faktisk den helt særlige ære at have fået en dom ved EU-Domstolen for netop ikke at have gyldige vandplaner. Den sidste tid i perioden blev vandplanerne gennemført for syns skyld. I øvrigt er første vandplanperiode juridisk set ophævet, hvilket Ida Auken burde vide, da hun selv var hovedarkitekt bag denne lovændring, måske fordi det bl.a. virkede irriterende for Miljøministeriet, at man kunne påklage indholdet af vandplanerne?

De næste spørgsmål går på, hvad regeringen kan gøre overfor de kommuner, der ikke gennemfører den nødvendige spildevandsrensning i det åbne land, og hvad ministeren vil gøre for at sikre den nødvendige spildevandsrensning i det åbne land.

Påbud er ulovlige

Spørgsmålene er da interessante nok, om end ikke særligt konstruktivt formuleret, fordi hovedproblemet ikke er kommunernes manglende initiativrigdom på spildevandsrensning i det åbne land. Problemet er snarere, at kommunerne udsteder ulovlige påbud. Der er en række krav, der skal iagttages, inden der kan udstedes et lovligt påbud. For det første skal der være en udledning.

I mange tilfælde er der ingen udledning, fordi drænet er så langt, at der aldrig kommer noget ud. For det andet skal der nedstrøms udledes til et vandløb, der er omfattet af vandplanerne. For det tredje skal det være spildevandet, der er direkte årsag til en dårlig tilstand, hvis vandløbet i det hele taget er vurderet tilstrækkeligt? Ovenstående liste af krav er langt fra udtømmende oplistet.

Det mindst indgribende…

Hvis det så endelig viser sig, at en ejendom skal gøre en indsats ift. spildevand, så er det et klokkeklart krav, at kommunen alene må kræve, hvad der er mindst indgribende overfor borgeren. Nedsivning med drænslange er formentlig det enkleste, billigste og det mest miljørigtige. Derfor burde det f.eks. være denne type løsning, der kræves, og ikke et avanceret minirensningsanlæg eller tilsvarende, som er det, kommunerne i øjeblikket kræver.

Det er i orden at være fin på den, men man skal være det på egen regning, ikke på andres. De nuværende påbud, der florerer, er ikke undersøgt tilstrækkeligt ift. de regler, der nu engang gælder, og staten er i øjeblikket ved at påføre kommunerne en stor regning – for regningen kommer i form af et hav af erstatningssager, med mindre Folketinget og kommunerne stopper vanviddet, inden det er for sent.

Se Ida-Auken-sår-tvivl-om-Slagelse-modellen