nina-cedergreen3

Bedre forskning sikrer forbrugerne

30. jan 2017 / Af

”Tilbage i 1950’erne sprøjtede man vildt og uhæmmet. Der var ingen regulering, og fuglene faldt ned fra himlen. Man troede, at når man sprøjtede, så forsvandt pesticiderne bare”, siger Nina Cedergreen, som forleden talte på et møde arrangeret af Landboforeningen Odder-Skanderborg i samspil med Vestermølle Møllelaug. 

Når barnet blev sikret mod kryb…

Insektbekæmpelsesmidlet DDT udryddede blandt andet malaria i USA, men fugle som vandrefalken blev udryddet, fordi skallerne på deres æg blev for tynde til, at de kunne udruges.

Dengang kunne man få Disney-tapet til børneværelset, der indeholdt DDT – så var barnet sikret mod kryb. I amerikanske byer sprøjtede man med insektmidler indendørs i hjemmene, på skoler, i byens gader, og det var ikke usædvanligt, at børn løb rundt bag sprøjtebilerne og legede i kemikaliet. I landbruget blev det anset for et vidundermiddel. Der var en ukritisk tiltro til industriens forsikringer om, at midlerne var ufarlige. Sådan er det ikke mere, heldigvis.

Vi ved mest om pesticider

”Der findes ingen kemikaliegruppe, som vi ved mere om, end pesticider”, forklarer professoren fra Københavns Universitet.

I dag er kravene til dokumentation for kemikaliernes virkning meget omfattende. Nina Cedergreen viste på mødet et foto, hvor de 60.000 sider miljødokumentation for godkendelse af pesticider var samlet.

Det er virksomhederne selv, der betaler for undersøgelsen af nye pesticider. Dette adskiller sig dog ikke fra godkendelse af stoffer på andre områder.

”Efter 5-10 år skal pesticiderne revurderes, hvor forskning fra uafhængige forskere også bliver taget med. Så kan man se, om det kan blive godkendt under samme betingelser”, forklarer Nina Cedergreen.

Giftige insektmidler forbudt

Dem, forskerne bekymrer sig mest om, er faktisk landmændene. De kan blive udsat for de største doser – både hvis de kommer til at spilde eller under spredningen. Det er først i anden omgang forbrugerne, og hvad de bliver udsat for gennem maden og drikkevandet.

”Man kan minimere giftigheden, og derfor har vi forbudt mange af de gamle meget giftige insektmidler. Eller også kan man mindske eksponeringen”, siger Nina Cedergreen og fortsætter: ”de doser, man må anvende, bliver nogle gange sat ned, og så kan man regulere sprøjtetidspunktet til nogle tidspunkter, hvor der ikke er så meget nedadgående vandbevægelse”.

Der bliver netop ofte udtrykt bekymring i den offentlige debat om, at vi ikke ved noget om, hvordan nye pesticider vil kunne sive ned til drikkevandet.

”Det passer ikke, at vi ikke kan vide, om nye stoffer kan sive ned”, fortæller Nina Cedergreen og fortsætter:

”Vi har faktisk nogle værktøjer, hvor vi kan kigge tilbage og se, at hvis vi modellerer Atrazin, Dichlorprop, så kan vi nu se, at de ville sive ned. Det ved vi godt nu. Vi kan teste de nye pesticider med de modeller, der viser, at de gamle ville sive ned. Så vi har en øget viden”.

Skrappe krav fra EU

Udover at der er meget store krav til dokumentationen, den forbedrede forskning på området, så er der i EU meget skrappe krav til, hvor store fund af pesticider der må være i grundvandet.

Der arbejder man ikke med giftighed, men med en principiel grænse. Med hensyn til pesticider må der ikke være mere end 0,5 mikrogram pr. liter sammenlagt i grundvandet. Altså 0,5 milliontedel gram pr. liter. Så hvis man bruger grundvandet til drikkevand, og der er præcis grænseværdien af pesticider i, så skal man drikke det, der svarer til et gram pesticid i en svømmehal, hvor bassinet er 50 meter langt, 20 meter bredt og to meter dybt.

Er et gram pesticider så en dødelig dosis? Nej. Det pesticid, der bliver fundet mest i grundvand, er BAM, 2,6 dichlorbenzamid. Der er LD50 – altså den dosis, hvor 50 % vil dø – 1,47 gram pr. kilo legemsvægt. Så hvis du vejer 70 kilo, så skal du altså drikke 100 svømmebassiner med vand med grænseværdien for BAM på én gang for at have en risiko på 50 % for at dø af det.

Den maksimale daglige dosis (ADI) er 100 mikrogram – altså 100 milliontedele gram – pr. kilo kropsvægt. Så man skal altså drikke 70.000 liter om dagen for at drikke den maksimale daglige dosis.

Så der er ingen grund til at være bange for det vand, der kommer ud af din vandhane.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk