Af Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
I landbrugspakken er der lagt op til at omdanne 13.000 hektar mark til vådområder.
I den forbindelse skal der ikke være tvivl om mine holdninger og anbefalinger: Jeg vil kraftigt fraråde vores medlemmer at indgå aftaler om vådområder, og specielt da der ikke er lavet målinger for de enkelte områder.
Målinger, tak!
Alle steder skal der måles, når vandet kommer ind i systemet, og igen når det bliver ført væk. De modelberegninger, der fortæller, at der er kvælstof i forskellige områder – dem giver jeg intet for. De er simpelthen ikke retvisende. Modelberegningerne overvurderer generelt mængden af kvælstof. Tidligere er det afsløret, at modelberegningerne viser, at der er op til dobbelt så meget kvælstof på markerne, som der faktisk er. Når tallene er høje, er kravene til reduktionen også høje. Alene af den grund vil jeg fraråde alle at udlægge arealer til vådområder.
Det er et problem, at man ikke har målt før og efter i de vådområder, man har lavet tidligere. Det vil sige, at man ikke ved, hvorvidt den mia. kr., man har puttet i det tidligere, har haft den ønskede effekt. Nu er man ude og foreslå noget i landbrugspakken, som man ikke aner om virker, selvom man tidligere har lavet nok så mange projekter. Usikkerheden om, hvorvidt det virker, er alt, alt for stor.
Bevar tilliden
Ude i kommunerne bør de bruge de erfaringer, der har været fra tidligere udlægninger af vådområder, inden de i blinde begynder at anlægge nye. Desuden skal al udlægning af vådområder være frivilligt, og der bør være et klart incitament for at udlægge markerne. Man skal gå i dialog med lodsejere, der har erfaring med vådområder, og myndighederne skal lave målinger, som kommunerne derefter kan bruge. Hvis vådområdet kun tilgodeser en regnemodel, kan vi ikke se, om det virker. Og vi kan ikke se, om det virker, når vi ikke ved, hvor slemt det er, inden vi går i gang.
Vi skal have målinger frem for alt. Alt andet er ”fake news”.